Bæredygtighed

Bæredygtighed

Et af de vigtigste karaktertræk ved den nordiske arkitektur er en insisteren på kvalitet: Byer og bygninger skal være attraktive på en langtidsholdbar måde. Lang levetid er essentiel for bæredygtighed og hænger sammen med en tradition for ressourcebevidsthed.

Den nordiske arkitektur er alt andet end ekstravagant. Enkelhed og god økonomi er nøgleord, ligesom det er centralt med evnen til at skabe arkitektur ud fra begrænsede midler ved at bruge de relativt få ressourcer, der er til stede, på en kunstnerisk måde.

Vi har en stærk tradition for social ansvarlighed og en arkitektur, som er demokratisk og tilgængelig for alle. Vi har også en lang tradition for energibevidst formgivning og et gensidigt forhold til relevante industrier, fx vindkraft, biodiesel og biomasse kraftvarmeværker.

Den nordiske arkitektur rummer således en pragmatisk og helhedsorienteret tilgang til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Arkitektfirmaet C. F. Møller betragter miljø, ressourcebevidsthed, fornuftig byggeøkonomi, social ansvarlighed og god håndværksmæssig kvalitet som en væsentlig del af vores arbejde, og denne helhedsbetragtning er grundlæggende i alle vores opgaver, fra masterplaner til design af byggekomponenter.

MILJØDESIGNMILJØDESIGN
Arkitektfirmaet C. F. Møller ønsker at være frontløber på miljøområdet. Fremtidens energikrav til bygninger er en arkitektonisk udfordring, når opgaven er at være pioner inden for feltet og samtidig opnå en høj arkitektonisk kvalitet. Den udfordring har Arkitektfirmaet C. F. Møller taget op under overskriften miljødesign.

Miljødesign er Arkitektfirmaet C. F. Møllers ord for energibevidst formgivning. Miljødesign er et helhedsbegreb, som dækker design, der indeholder en høj grad af energirigtige løsninger og viden om materialer, indeklima og teknologi.

Miljøhensyn kan sagtens kombineres med god arkitektur. Ja faktisk åbner det for nye, attraktive muligheder for nytænkning af form, rum og materiale, som i høj grad kommer brugere og beboere til gode.
MILJØLEDELSEMILJØLEDELSE
Arkitektfirmaet C. F. Møller har som den første store tegnestue i Danmark indført et miljøledelsessystem og blev i 2009 certificerede efter den internationale standard ISO 14001.

Certificeringen dokumenterer, at vi aktivt minimerer påvirkning af miljøet fra både virksomhedsprocesser og serviceydelser.
MILJØRIGTIG PROJEKTERINGMILJØRIGTIG PROJEKTERING
Miljørigtig projektering er en systematisk arbejdsmetode, der sikrer mindre miljøbelastninger fra byggeriet. Metoden gør det muligt, at miljøhensyn kan indgå på lige fod med andre hensyn i projekteringen, fx tilgængelighed, tid, kvalitet og økonomi.

Arkitektfirmaet C. F. Møller tilbyder miljørigtig projektering som en særydelse. Vi arbejder på en stadig forbedring af den miljømæssige indsats i den måde, opgaverne løses på. I samarbejde med bygherrer, der ønsker at der projekteres miljørigtigt, vil vi sørge for, at hensyn til miljøet tilgodeses bedst muligt indenfor projektets tekniske og økonomiske muligheder.