Miljøpolitik

Miljøpolitik

Miljøpolitik Arkitektfirmaet C.F.Møller - YDELSER

1.0 Tegnestuen tilbyder ydelsen miljørigtig projektering som en standard- eller særydelse efter
bygherrens ambitionsniveau

2.0 Tegnestuen vil arbejde på en fortsat forbedring af den miljømæssige indsats i den måde opgaverne løses på, herunder tilstræbe at påvirke klienten til miljørigtig projektering af projekter, og til anvendelse af miljørigtige virkemidler.

3.0 Tegnestuen vil tilstræbe at alle projekter indeholder et eller flere elementer af innovativ karakter.

4.0 Tegnestuen vil i samarbejde med klienter, der ønsker at projekter projekteres miljørigtigt, tilstræbe, at hensyn til miljø og innovation tilgodeses indenfor de pågældendes projekters tekniske og økonomiske muligheder.

5.0 Tegnestuens medarbejdere vil indtænke hensyntagen til miljøet i formgivning og projektering, ud fra en tanke om "mest miljø for pengene".

6.0 Tegnestuen vil igennem ansættelser og videreuddannelse sikre, at firmaet til enhver tid råder over en ekspertise der muliggør, at miljøspørgsmål i tegnestuen og opgaveløsningen kan tilgodeses på et højt fagligt niveau.

7.0 Tegnestuen vil sikre, at der stilles nødvendige værktøjer til rådighed for udførelse af MRP samt sikre adgang til relevante vidensdatabaser.

8.0 Tegnestuen vil opbygge og vedligeholde en Miljøviden-database, samt en særlig miljøreference-database for egne projekter på CFMnet til brug for medarbejdernes inspiration og projektering

9.0 Tegnestuen vil lægge stor vægt på at sikre et sundt arbejdsmiljø og indeklima i projekter

10.0 Tegnestuen vil tilstræbe, at alle MRP-byggerier kan udføres under bedst mulig hensyntagen til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold.


Miljøpolitik Arkitektfirmaet C.F.Møller- DRIFT

1.0 Arkitektfirmaet C.F. Møller vil igennem en målrettet indsats søge at minimere den miljøbelastning, som driften af tegnestuen bidrager til. Forbruget af energi (el /varme) og vand skal reduceres, og affaldsmængden skal minimeres.

2.0 Tegnestuen ønsker at sikre et sundt arbejdsmiljø og indeklima på tegnestuens kontorer.

3.0 Tegnestuens medarbejdere skal i deres arbejde tage hensyn til konsekvenserne af deres handlinger for miljøet.

4.0 Tegnestuen vil igennem ansættelser og videreuddannelse sikre, at firmaet til enhver tid råder over en ekspertise der muliggør, at miljøspørgsmål i virksomheden kan tilgodeses på et højt fagligt niveau.

5.0 Tegnestuen skal løbende sørge for dokumenteret synliggørelse af miljørigtig adfærd på egne kontorer. Forholdet er fast punkt på dagsordenen på afdelingsmøder (4 x årligt)