Vision

Arkitektfirmaet C. F. Møller har i meget stor udstrækning skabt bygninger, der er blevet til gennem et nært samarbejde både udadtil og indadtil. Der er ikke tale om enkeltmandspræstationer, men om processer hvor alle arbejder hen imod et fælles arkitektonisk mål.

 

Arkitektfirmaet C. F. Møller har i meget stor udstrækning skabt bygninger, der er blevet til gennem et nært samarbejde både udadtil og indadtil. Der er ikke tale om enkeltmandspræstationer, men om processer hvor alle arbejder hen imod et fælles arkitektonisk mål. Vi er derfor meget afhængige af dialogen og i særdeleshed af et fælles udgangspunkt - en slags faglig base - som er vort arkitektoniske fundament.

 

Dette fælles, arkitektoniske fundament har et naturligt udgangspunkt i tegnestuens lange virke, hvor vi har været opdraget i den håndværksmæssige og nordiske tradition. Mennesket, stedet og funktionen er det bærende, procesmæssige fundament.

Vor arkitektoniske base skal alene opfattes som en grundholdning, der ikke er tænkt som en spændetrøje for en naturlig afprøvning af eller forskning i nye idéer. Basen skal være grundlaget for, at vi taler samme sprog. Denne arkitektoniske grundholdning skal til stadighed drøftes og uddybes via projekter i vores egen produktion og via møder i tegnestueregi.

I vores filosofi stræber vi med kunstnerisk nerve efter en levende og foranderlig arkitektur, der hylder det enkle, det klare, det uprætentiøse, men også mangfoldigheden. Vi inspireres af de internationale strømninger og samfundets skiftende idealer; fortolker og oversætter disse til tegnestuens arkitektur.

 

Vi betragter miljø, ressourcebevidsthed, fornuftig byggeøkonomi, højere produktivitet og god kvalitet som en væsentlig del af vores nuværende og fremtidige arbejde og anlægger denne helhedsbetragtning i vore opgaver fra overordnet planlægning til design af byggekomponenter.

 

Vision

Vi ønsker med udspring i tegnestuens arkitektoniske og filosofiske fundament at være blandt de bedste arkitektvirksomheder i Norden og Europa og være anerkendt globalt.

Byggebranchen er til stadighed i bevægelse. Vi vil deltage i denne forandringsproces ved at sætte nye standarder for udvikling og gennemførelse af byggerier bl.a. ved nye udbuds- og samarbejdsformer.

AARHUS
T +45 8730 5300
cfmoller@cfmoller.com
INFO      MAP
KØBENHAVN
T +45 3288 7844
kbh@cfmoller.com
INFO      MAP
AALBORG
T +45 9632 9797
aalborg@cfmoller.com
INFO      MAP
OSLO
T +47 2413 3400
oslo@cfmoller.com
INFO      MAP
LONDON
T +44 (0)20 7427 1530
london@cfmoller.com
INFO      MAP
STOCKHOLM
T +46 (0)8 5557 6000
stockholm@bergcfmoller.se
INFO      MAP