Kan man tænke bæredygtighed ind i et projekt, der skal skabe et komplekst universitetshospital på størrelse med en dansk provinsby, og hvor der planlægges med 100.000 indlagte patienter og 900.000 patienter til ambulante behandlinger hvert år?

Danmarkshistoriens største hospitalsopgave, Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU), skal bygges sammen med det eksisterende Aarhus Universitetshospital, Skejby til et samlet hospitalskompleks på 375.000 m².

Projektet repræsenterer fremtidens krav og forventninger til et universitetshospital i Danmark, og teamet bag det nye hospital arbejder på at gøre det så bæredygtigt som muligt - både økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Det store hospitalskompleks er organiseret som en by med et hierarki af kvarterer, gader, pladser og torve som grundlag for en mangfoldig og levende, grøn bydel, hvor det er enkelt for brugerne at orientere sig.

Projektet er foregangsprojekt for udviklingen af 'Helende Arkitektur' i sygehussektoren, bl.a. ved at anvende evidensbaseret design.

Hospitalet er tegnet til fleksibelt at kunne imødekomme fremtidens krav til teknik, behandlingsformer og arbejdsmetoder.

Og det vil betyde et væsentligt kvalitativt løft for både patienternes oplevelse og for personalets arbejdsforhold.

Behandlingsformerne i sundhedsvæsenet er i kontinuerlig rivende udvikling, og hospitalsvæsenet er underlagt krav om løbende optimering og effektivisering af driften. Et væsentligt designmål er derfor at sikre, at Det Nye Universitetshospital i Aarhus kan imødekomme fremtidens krav til teknik, behandlingsformer og arbejdsmetoder.

Vi har indarbejdet en række løsninger i projektet, der understøtter dette. For eksempel er bygningsstrukturen, installationerne, rumtyperne og udrustningen standardiserede, så de kan anvendes til alle tænkelige funktioner. Udvidelser er mulige overalt i bygningen, materialerne er bæredygtige og der er tænkt i energioptimerende løsninger. Hospitalet er også forberedt til en digital fremtid med fuldautomatiserede varetransportsystemer og fulddigitaliserede bestillingsrutiner.

Spørgsmålet om, hvor bæredygtigt DNU kan og skal blive, er - udover ambitioner om bæredygtighed - også et spørgsmål om økonomi. Den anlægsøkonomiske ramme for projektet er blevet kraftigt reduceret, men uden at ændre på de behandlingsmæssige kapacitetskrav og rumstørrelser. Det har bl.a. medført reducerede midler til specifikke bæredygtighedsformål.

Vi har beregnet en bæredygtighedsscore for projektet ud fra BREEAM-systemet, der viser en score på 45-50%. Til sammenligning skal offentlige sygehusbyggerier flere steder i England med udgangspunkt i denne målemetode opnå en score på 70% benævnt "excellent" for at leve op til kravet om bæredygtighed.

Men da bæredygtighed på mange områder er en synliggørelse af almindelig sund fornuft, driftsmæssige fordele og miljøhensyn, er bæredygtigheden overordnet sikret ved at udvise omtanke og omhu i planlægningen og projekteringen og koster således ikke ekstra i anlægsudgifter.