C.F. Møller vinder konkurrence om nyt vartegn i Västerås

C.F. Møller vinder konkurrence om nyt vartegn i Västerås - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects

14.3.2017 | C.F. Møller og C.F. Møller Landscapes vinderprojekt er et højhus på 22 etager, som blandt andet får en grøn panoramahave på 15. etage.

 

Det nye højhus på 22 etager udgør en ny, signifikant silhuet i Västerås’ skyline og bliver et karakterfuldt vartegn i bydelen Lilluden. Arkitekturen kendetegnes ved facadernes tredimensionelle relief og en frodig panoramahave på 15. etage med udsigt over både by og Mälaren. C.F. Møller og C.F. Møller Landscape foreslår i konkurrenceforslaget en hybrid af massivtræ og beton.


- Arkitekturen og detaljeringen af facaderne er inspireret af lysets refleksioner på Mälarens vandspejl. Resultatet er en tredimensionel og dynamisk facadekomposition, som bliver spændende at betragte både på tæt hold og på afstand. Panoramahaven i den høje ende af bygningen er på én gang et positivt blikfang for byen og et fantastisk miljø for beboerne i huset. Vores ambition har været at optimere synergien mellem by, bygning og den frodige natur, forklarer Ola Jonsson, arkitekt og associeret partner i C.F. Møller.


Relief og lys
Bygningens fodaftryk er en ellipseform med facader, som åbner sig mod alle verdenshjørner. Altanerne forbindes langs huset og bindes sammen med høje glaspaneler, som er placeret rytmisk langs altanernes ydre liv. De tynde, horisontale altankanter og de vertikale og stejle glasplader, giver facaden en lethed og reflekterer lysets karakter på pladsen. Glaspladerne har integreret belysning, der lyser og fremhæver facadens relief – selv om natten.


C.F. Møller foreslår, at bygningskroppen udføres i en hybrid af massivtræ og beton. Beton vil være den bærende konstruktion op til 15. etage ved panoramahaven, og herover udføres konstruktionen af de øverste syv etager i massivt træ. Dermed udnyttes de to forskelligartede materialer i et positivt samspil.


Facaderne beklædes med træ, som vejrbeskyttes af de overliggende altaner på hver etage. Altanerne kan dækkes til og fungere som vinterhave med mulighed for at dyrkning af afgrøder og forlængelse af udesæsonen for beboerne. Lejlighedsstørrelserne i boligområdet varierer med det formål om at nå en bredere målgruppe.


Fokus på social bæredygtighed
Højhuset indrammer et offentligt kvartertorv på gadeniveau og bidrager med en ny destination og mødeplads i bydelen. I bygningens stueetage bliver der plads til restaurant og erhverv, som kan placeres ud til det solbeskinnede torv. Den generøse plantevæg på torvets langside samt panoramahaven i højden er en del af C.F. Møllers strategi for at integrere plantevækst og værdiskabende rammer for økosystemer i bylandskabet.


Arkitektkonkurrencen var arrangeret af Riksbyggen i Västerås og blev afgjort i januar 2017, og C.F. Møllers forslag beskrives med bl.a. følgende rosende ord i udtalelsen fra konkurrencens dommerjury:


- Et smukt hus med god udnyttelse af grunden – både med hensyn til placering og skabelsen af torvet. Det bedste forslag med henblik på urbanitet i stueetagen og det omkringliggende område. Godt lejlighedsantal og fordeling.


De øvrige arkitekter, som deltog i konkurrence, var Wingårdhs og Tham & Videgård Arkitekter.


Flere højhuse i fokus
C.F. Møller har over de seneste år stået for en række vigtige højhuse i Norden og Europa. Her kan nævnes de færdige projekter i boligkomlekset Alviks Tårn i Stockholm, men også Campus Kollegiet i Odense og forskerbygningen Mærsk Tårnet i København.


I Stockholm står C.F. Møller sammen med Dinell Johansson bag et vindende konkurrenceforslag til et boligtårn for boligforeningen HSB - et 26 etagers højhus i massivtræ, som efter planen skal stå klar til HSB’s 100-års-dag i 2023. I Oslo arbejder C.F. Møller med et centralt højhusbyggeri i form af Krystalklar, som bliver over 100 meter højt.


I Belgien er et 24-etagers boligtårn med særlig vægt på social bæredygtighed på vej. Projektet i Antwerpen har som mål at redefinere højhuset som et socialt, vertikalt fællesskab.

 

Fakta
Adresse: Västerås, Stockholm
Arkitekt: C.F. Møller

Landskabsarkitekt: C.F. Møller Landscape
Bygherre: Riksbyggen
Omfang: ca. 15.700 m²
År: 2017
Priser: 1. plads i parallelopdrag, 2017

 

Mere info:
Ola Jonsson, ansvarlig arkitekt, associeret partner
Tel: +46 (0)761688708
Mail: ojn@cfmoller.com

 

 

Se mere om projektet
Mere om Campus Kollegiet
Mere om Mærsk Tårnet
Mere om HSB 2023
Mere om Alviks Tårn
Mere om Krystalklar
Mere om Boligtårn Antwerpen

Nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Moderne og Demokratisk Læringsmiljø præmieret

3.10.2017 | Handelshuset ved Herningsholm Erhvervsskole i Herning, samt Kulturbroen i Aalborg, en ny cykel- og fodgængerforbindelse over Limfjorden, er begge projekter af C.F. Møller Architects som blev præmieret i anledningen af Arkitekturens Dag.

Nyt statsfængsel indvies

26.9.2017 | Danmarks nye statsfængsel, Storstrøm Fængsel, bliver indviet onsdag den 27. september. Fængslet er tegnet af C.F. Møller Architects med stærkt fokus på at skabe et både ekstremt sikkert og humant fængsel, der styrker resocialisering igennem arkitekturen og samtidig er en moderne og behagelig arbejdsplads for de ansatte.

Vinder konkurrence om

22.9.2017 | C.F. Møller Architects har sammen med bygherren Slättö Projektutveckling vundet konkurrencen om et boligkvarter ved siden af Råbysjön i Lund. Som kvarterets navn "Najaden" antyder, tager forslaget hensyn til stedet, som er tæt forbundet med søen og naturen.

Vinder af National Housing Awards

19.9.2017 | Swan Housing Associations reetablering af Laindon Shopping Centre i engelske Basildon, med Pollard Thomas Edwards og C.F. Møller som arkitekter, tog en af hovedpriserne ved 2017-udgaven af de prestigefulde National Housing Awards.

Vinder konkurrence om kollegium

7.9.2017 |  Tre boligforeninger har deltaget i Aarhus Kommunes minikonkurrence om et nyt ungdomsboligprojekt på Randersvej. Vinderen er Brabrand Boligforening med et projekt tegnet af C.F. Møller Architects.

I konkurrence om Lunds hovedbanegård

4.9.2017 | C.F. Møller er i samarbejde med Elding Oscarson gået videre til anden fase af konkurrencen om Lunds nye hovedbanegård. Bygningen spænder hen over jernbanesporene og bliver et nyt og værdifuldt knudepunkt i byen.

Historisk projekt i London

24.8.2017 | Catalyst Housing, Swan HA og C.F. Møller Architects har fået status som foretrukken tilbudsgiver ifm. borgmesteren i Londons første plan om 100% almennyttige boliger nogensinde

C.F. Møller Architects fejrer Jørn Utzon

24.8.2017 | Dansk-australsk udvekslingsprogram markerer 100 året for Jørn Utzons fødsel og C.F. Møller Architects deltager sammen med Utzon Center i markeringen som vært for fem australske studerende.

’Hjertet’ begynder at tage form

23.8.2017 | ’Hjertet’ runder med rejsegildet torsdag 24. august en milepæl og er dermed et vigtigt skridt nærmere inden det tilfører ny puls til området ved at samle mennesker på tværs af alder og interesser.

Nomineret til norsk arkitekturpris

22.8.2017 | C.F. Møller Architects’ tilbygning til Norsk-Tysk Handelskammer i Oslo er nomineret til Oslo bys arkitekturpris 2017.

Ny vicedirektør i C.F. Møller

21.8.2017 | Lone Bendorff Farrell indgår per 1. september i direktionen hos C.F. Møller som ny vicedirektør

Ansætter Head of Sustainability

11.8.2017 | C.F. Møller Architects opruster på bæredygtighed og ansætter Rob Marsh i en nyoprettet stilling som Head of Sustainability.

International pris for ny dansk skole

7.8.2017 | Arkitektfirmaet C.F. Møller vinder Iconic Awards 2017 i kategorien "Architecture with distinction" for Copenhagen International School. Det er en ny og meget bæredygtig skole i Københavns nye bykvarter Nordhavn.

Vinder GAGA Award i London

6.7.2017 | Greenwich Peninsula Low Carbon Energy Centre, London, af Arkitektfirmaet C.F. Møller i samarbejde med den britiske kunstner Conrad Shawcross, vinder dette års pris inden for kategorien arkitektur.

Prækvalificeret til nyt højhus i det centrale Oslo

28.6.2017 | Norske Reiulf Ramstad Arkitekter i samarbejde med C.F. Møller Architects er prækvalificeret i konkurrence om Fjordporten-højhusbyggeri ved Oslo Centralstation

Nyt for Swan Housing Association

28.6.2017 | Swan Housing Association har fornøjelsen at meddele, at C.F. Møller
har fået opgaven som arkitekt for fase 3 i Blackwall Reach-
byfornyelsesprojektet

Grundstensnedlæggelse på Haraldsplass Sygehus

27.6.2017 | Et nyt og moderne sengeafsnit til Haraldsplass Sygehus i Bergen, tegnet af C.F. Møller Architects, rejser sig nu i sin fulde højde, og torsdag 22. juni var der grundstensnedlæggelse af den norske helse- og omsorgsminister Bent Høie.

C.F. Møller vinder konkurrence med et innovativt højhus

2.6.2017 | C.F. Møller vinder endnu en konkurrence med et innovativt højhus. Denne gang er det Aros Bostad AB og Vasakronan, som C.F. Møller skal tegne et nyt højhus for i det centrale Kista i Stockholm.

Kongelig hæder for flotte resultater i Sverige

31.5.2017 | Den 30. maj overrakte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje til C.F. Møllers datterselskab i Sverige. Arkitektvirksomheden får hæderen for flotte eksportresultater på det svenske marked, hvor C.F. Møller står bag flere bæredygtige og nyskabende byggeprojekter.

C.F. Møller skal opføre Ny Islands Brygge Skole

29.5.2017 | Det bliver MT Højgaard, der i totalentreprise skal opføre Ny Islands Brygge Skole med C.F. Møller som arkitekter. I vinderprojektet er der taget højde for, at byggeriet er totaløkonomisk forsvarligt og driftsvenligt, at bygningen kan DGNB-certificeres, og så er der skåret tre måneder af tidsplanen.

Royal visit

26.5.2017 | Partner and Architect, Mårten Leringe, C.F. Møller Architects, is to meet both the Crown Prince Couple of Denmark and the Crown Princess and Prince of Sweden and give a short introduction to C.F. Møller in Stockholm on Monday May 29.

Vinder ny international pris

18.5.2017 | Bestsellers kontorkompleks i Aarhus, Danmark, tegnet af C.F. Møller Architects vinder European Architecture Award i kategorien Office Buildings.

Rejsegilde på Frederiks Plads

11.5.2017 | Frederiks Plads er en ny bydel i Aarhus, som arkitektvirksomheden C.F. Møller har tegnet, og med rejsegilde torsdag 11. maj begynder bydelen for alvor at tage form. En form der bl.a. byder på et 24 etager højt hus.

C.F. Møller vinder VIA Horsens

10.5.2017 | C.F. Møller og C.F. Møller Landscapes forslag til det nye VIA på 30.000 m² samt Innovationshuset på 5.000 m² er udpeget som vinder af en storstilet arkitektkonkurrence.
Vis flere