Energibesparelser ses  i arkitekturen i ny kontorbygning - C.F. Møller. Photo: Julian Weyer
1.2.2011

Energibesparelser ses i arkitekturen i ny kontorbygning

Planlægning og Byggeri, Aarhus Kommune, er netop flyttet ind i nye lokaler på Kalkværksvej. Der er tale om et foregangsbyggeri, tegnet af Arkitektfirmaet C. F. Møller, hvor fokus er på lavenergi, bæredygtighed og indeklima - og det ses på lang afstand.
Energibesparelser ses  i arkitekturen i ny kontorbygning - C.F. Møller. Photo: Julian Weyer
Byggeriet er en udvidelse af forvaltningen for Byggeri og Planlægning, Aarhus Kommune, og er tænkt som et markant billede på energiarkitektur i bybilledet. Målet har været at skabe et foregangsbyggeri inden for kontorbyggeri med et energiforbrug på passivhus-niveau og et godt indeklima. Byggeriet er i energiklasse 1, skærpet med elementer fra den tyske passiv-standard. Facaden fortæller historien Facaden viser direkte, hvorledes energitiltagene er brugt aktivt som en del af designet. Som markante, skulpturelle elementer indgår i facaden en 200 kvadratmeter lamel-væg af solceller samt en 170 kvadratmeter lodret stående solvæg. Væggen af solceller, der skråner let i forhold til facaden, producerer strøm til byggeriet. Solvæggen indgår som et lodret element i husets hjørneafslutning og spænder over seks etager. Den samler energi, der i årets kolde måneder opvarmer indblæsningsluften til kontorerne og i de varme måneder bliver brugt til køling af kontorerne. At gøre en dyd af nødvendigheden "Normalt vil man forsøge at skjule de energirigtige elementer, men vi har gjort en dyd ud af nødvendigheden og brugt dem som skulpturelle elementer i facaden, så byggeriet bliver en markant fortælling om energiarkitektur i det aarhusianske bybillede," siger arkitekt og partner i Arkitektfirmaet C. F. Møller Mads Møller "Vi kommer i fremtiden til at opleve mange flere byggerier, hvor der er fokus på et lavt energiforbrug. Derfor er det ekstra interessant at se, hvad arkitekterne har kunnet få ud af at bruge solcellerne og en solvæg som et arkitektonisk og spændende udtryk i denne bygning," siger rådmanden for Teknik og Miljø, Laura Hay. Kontorbyggeriet har en stor sydvendt facade og dermed et stort solindfald. For at skærme for solen er vinduerne også trukket tilbage, ligesom de har skyggepaneler - panelerne er beklædt med solceller og producerer således også strøm til kontorerne. Der er gennemgå-ende valgt energivenlige materialer med en ultralav varmeledningsevne, f.eks på vindues-partierne. En halvering af energiforbruget Byggeriet har et generelt energiforbrug på max 50 kWh/m2/år, hvilket svarer til cirka det halve af energiforbruget i kontorbygninger bygget i samme periode. Byggeriet er dobbelt så tæt i sine konstruktioner, som det danske bygningsreglement kræver. Betonpoesi Kontorhuset, der har en facade i natursten, er på seks etager med en tekniketage øverst. Stueetagen indeholder reception og et offentligt tilgængeligt tegningsarkiv, og her giver kunstner Line Kramhøft de besøgende en ekstra oplevelse med sin betonkunst - som hun kalder betonpoesi, hvor betonen er brugt på nye, overraskende måder, nemlig i store elementer med fx spejlblanke overflader og mønstre, der virker bløde som velour. Arkitektfirmaet C. F. Møller tilbyder en guidet rundtur i huset ved arkitekt og partner Mads Møller til interesserede journalister. Henvendelse til kommunikationsmedarbejder Louise Witt, lcw@cfmoller.com, tlf. 87 30 53 23. For yderligere information kontakt: Arkitekt og partner Mads Møller, Arkitektfirmaet C. F. Møller, mm@cfmoller.com, tlf. 87 30 53 00 Kommunikationsmedarbejder Louise Witt, Arkitektfirmaet C. F. Møller, lcw@cfmoller.com, tlf. 87 30 53 23 Projektleder Henrik Kjølby, Ejendomsforvaltningen, tlf. 89 40 24 11, hekra@aarhus.dk