Arkitekturpris til Godt Arbejdsmiljø  - C.F. Møller. Photo: Julian Weyer
28.10.2015

Arkitekturpris til Godt Arbejdsmiljø

Logstar - byggegrossisten Saint-Gobains nye fuldautomatiserede logistikcenter ved Randers, med den mest moderne varehåndtering og et arbejdsmiljø af høj kvalitet - hædres med Randers Kommunes arkitekturpris.
Arkitekturpris til Godt Arbejdsmiljø  - C.F. Møller. Photo: Julian Weyer
Arkitekturpris til Godt Arbejdsmiljø  - C.F. Møller. Photo: Julian Weyer
Logstar består af to dele, shuttle-lageret hvor færdigpakkede varer bringes automatisk til opsamlingsstationer ved vareudleveringen, samt en bemandet del, der kobler sig direkte på lageret med kontorer, møderum og vareudlevering. Den 110 meter lange og 20 meter høje lagerbygning har et grundplan på størrelse med en fodboldbane, og fra Randers’ sydlige motorvej fremstår bygningen med tre høje, let forskudte blokke. Designet er lagt an på at fremtidige udvidelser skal lægge til arkitekturen fremfor at tage fra; således at arkitekturen kun bliver smukkere, hvis de nuværende tre lagerblokke senere bliver til fire, fem eller seks. Når mørket lægger sig, lyser Logstar op gennem translucente paneler imellem lagerblokkene og fremhæver rytmen i facaden på en ny måde. Skabt for mennesker I Logstars bemandede del har 10-15 medarbejdere deres daglige gang. Gennem en glasvæg er der direkte kig ind i det 29 hylder høje shuttle-lager. Kontorer, mødelokaler og manuelle arbejdspladser oplyses alle af generøse mængder dagslys som gør arbejdsmiljøet både smukkere og sikrere. Træbeklædte ”rum i rummet” skaber et fælles miljø for ansatte og kunder. - Der hersker i bygningen et godt indre arbejdsmiljø, hvor det bemandede afsnit er en blanding af kontorer og mødelokaler samt produktionslokalerne. Kontrasten mellem de rå, industrielle bemandede maskiner og transportbånd til de mere forfinede kontorer og mødelokaler fungerer godt. De gennemførte og fint detaljerede mødebokse i trælister, den markante grafiske farvesætning og bløde gulvtæpper matcher det rå og industrielle og skaber et spændende og fint samspil. Brdr. Dahl har med den nye shuttle-lagerbygning øget effektiviteten betydeligt og medarbejderne kan nu nå at samle 5-10 gange mere end tidligere, fremhæver bedømmelseskomiteen som motivation for præmieringen. Logstar omfatter 14.000 m², og er udformet af C.F. Møller i samarbejde med Niras for Brdr. Dahl / Saint-Gobain Denmark, samt udført i totalentreprise af Amatech A/S.

 

Læs mere om Logstar her

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder