C.F. Møller bag 400 boliger i træ på Norrtälje havn - C.F. Møller
20.1.2016

C.F. Møller bag 400 boliger i træ på Norrtälje havn

C.F. Møller skal formgive arkitekturen af tre boligkvarterer, der skal være generator for en social og økologisk udvikling af svenske Norrtälje.
C.F. Møller bag 400 boliger i træ på Norrtälje havn - C.F. Møller
C.F. Møller bag 400 boliger i træ på Norrtälje havn - C.F. Møller
400 nye lejligheder i træ vil i løbet af de kommende år dukke op på havnen i Norrtälje nordøst for Stockholm. C.F. Møller står bag tegningerne af det nye boligområde, som udformes ved inkluderende arkitektur, der skal skabe optimale forudsætninger og rammer for menneskers liv. Bydelen skal huse mennesker og familier på forskellige steder i livet med forskellig baggrund og livsstil. Projektet udformes i samspil med Norrtäljes ambitioner om byliv, miljø, kultur og service i nærmiljøerne. Skal opføres i træ C.F. Møller står sammen med projektudvikler Slättö Förvaltning bag beslutningen om, at de mange lejligheder skal opføres med træ som byggemateriale. Den beslutning bygger på et ansvar for projektets samlede påvirkning på miljøet og livscyklusperspektiv – både hvad angår produktion, drift og deponering. Desuden giver træ spændende forudsætninger for både arkitektur, kvalitet og design. – Vi vil skabe rammer for en social og økologisk holdbar bydel med arkitektur og miljøer, som inspirerer beboere og besøgende. Træ vil være at finde både i facader og bygningskroppen, og det vil bidrage til et positivt økologisk aftryk, siger studioleder Ola Jonsson fra C.F. Møller om projektet. – Kvarteret indrammes af en serie af bydelshuse med varierende karakter og bidrager til et pulserende gaderum, der vil trives i byen, siger han. Vil nyskabe bylivet De nye bebyggelser og offentlige områder i Norrtälje skal udføres med varieret design og er en moderne fortolkning af Norrtäljes eksisterende bymidte. – Med de tre nye boligkomplekser vil vi bidrage med et smukt gadebillede, visionært boligbyggeri og nye mødepladser, hvilket alt sammen er centralt for menneskers tilstedeværelse og velbefindende, siger Ola Jonsson. – I vores mål om at skabe rammer for en socialt bæredygtig bydel tager vi også udgangspunkt i bydelens grundværdier: børn, både og svømning, siger Ola Jonsson. C.F. Møller er i øjeblikket blandt de førende tegnestuer i arbejdet med at benytte træ i moderne arkitektur. Tegnestuen sidder med i et unikt forskningsprojekt, Tall Timber Buildings, der skal udvikle praktisk gennemførlige løsninger til træhøjhuse på over 20 etager.

 

C.F. Møller forsker i træhøjhuse

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder