C.F. Møller vinder Oscar for bedste hospitalsbyggeri - C.F. Møller. Photo: Jørgen True
4.8.2015

C.F. Møller vinder Oscar for bedste hospitalsbyggeri

Akershus Universitetssygehus blev ved Design & Health International Academy Awards 2015 hædret med titlen som verdens bedste sundhedsprojekt over 40.000 m².
Teva Hesse fra C.F. Møller modtager statuetten fra juryformanden Albert Wimmer - C.F. Møller vinder Oscar for bedste hospitalsbyggeri - C.F. Møller. Photo: International Academy of Design and Health
C.F. Møllers norske hospitalsprojekt med til-, om- og nybygningen af Akershus Universitetssygehus i Oslo har sat nye standarder for, hvad man kan forvente sig af store sundhedsbyggerier. Det kunne verdens førende interessegruppe på sundhed, velfærd og samspillet mellem forskning, design, arkitektur og industri – International Design & Health Academy – konstatere, da statuetterne for de bedste sundhedsbyggerier på verdensplan blev uddelt i juli på Design & Health World Congress & Exhibition i Hong Kong. Design- og sundhedsbranchens svar på en Oscar-statuette gik til C.F. Møller ved arrangementets mest betydningsfulde kategori: Internationale sundhedsbyggerier over 40.000 m². Med mennesket i centrum Statuetten gives til ”en fremragende sundhedsbygning”, som sætter lige fokus på at få patienten i centrum og på at sikre de kliniske og ledelsesmæssige prioriteter. Ifølge International Design & Health Academy demonstrerer Akershus Universitetssygehus en klar forståelse af principperne i den helende arkitektur, ligesom supersygehuset demonstrerer styrker inden for innovation, fleksibilitet, fremtidssikring og bæredygtighed. En global målestok Akershus Universitetssygehus i Oslo er et af verdens førende benchmark-projekter for kvalitet i sundhedsarkitektur, og C.F. Møllers byggeri fungerer som et næsten uundgåeligt studieobjekt før planlægningen af nye store sundhedsprojekter. Det er kombinationen af højteknologiske løsninger og effektivitet med en varm og venlig atmosfære, som gør størst indtryk på de internationale besøgende, som også fremhæver dagslyset og overskuelighed i det indre gaderum som en væsentlig inspiration, der efterfølgende indgår i udbuddene på deres egne hospitalsprojekter. Tidligere har Akershus Universitetssygehus vundet priser som Building Better Healthcare Award for Best International Design, og hospitalet er med på magasinet Healthcare Globals liste over verdens otte arkitektonisk smukkeste hospitaler og ifølge Best Master of Science in Nursing Degrees blandt ”verdens 25 mest fantastiske, moderne sygehuse”. Prisen ved Design & Health International Academy Awards 2015 blev overrakt af en jury bestående af østrigske Albert Wimmer fra Wimmer Architects, Mario Corea fra spanske Corea Architects og Nadia Tobia fra canadiske Tobia Architects. Teva Hesse, Head of London Branch, modtog prisen på vegne af C.F. Møller.

 

Læs mere om Akershus Universitetssygehus
Læs mere på IADH's hjemmeside

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder