I konkurrence om ny Hønefoss Sør Skole - C.F. Møller. Photo: Wikimedia Commons/T. Bjornstad
25.1.2016

I konkurrence om ny Hønefoss Sør Skole

C.F. Møller er sammen med MT Højgaard prækvalificeret til at deltage i konkurrencen om at skabe en ny skole i Hønefoss.
Ringerike Kommune har sendt totalentreprenør MT Højgaard med C.F. Møller videre til projektkonkurrencen om at skabe en ny skole i det sydlige Hønefoss. Den nye folkeskole skal gå op til syvende klasse og skal indeholde en multifunktionel hal. - C.F. Møller er i øjeblikket i disse år blandt de toneangivende arkitekter på skoler i hele Skandinavien, siger Christian Dahle, associeret partner og leder af C.F. Møllers kontor i Oslo, som glæder sig over, at det norske kontor får muligheden for at præge markedet endnu mere. - Vi har Copenhagen International School i København, Tiundaskolen i Sverige og Molde Kulturskole her i Norge. Alle skoler, der vækker opsigt, og sætter et stærkt præg på det lokale samfund, og det er også vores målsætning med den nye folkeskole i Hønefoss, siger han. Ringerike Kommune har høje ambitioner for projektet, og ønsker at den nye skolebygnings arkitektur skal manifestere anlægget som et moderne og fremtidsrettet anlæg. Den nye folkeskole i Hønefoss skal drives af et tæt samarbejde med bygherren og brugerne. Konkurrencen skydes i gang nu, og i løbet af april skal de prækvalificerede komme med de forskellige bud på den nye skole. Konkurrencen afgøres endegyldigt i juni. C.F. Møller og MT Højgaard er et af fem prækvalificerede teams. De fire andre består af HENT/Vis-a-Vis/Bjørbekk & Lindheim AS, Tronrud Bygg AS/L2 Arkitekter AS/Lark Landskamp AS, AS Ing. Gunnar M. Backe/Miljøbygg/Lille Frøen/Arkitema samt Veidekke/HUS Arkitekter/Studio Oslo.

 

Læs mere om Copenhagen International School her
Læs mere om Molde Kulturskole her

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder