Ny Harmoni i Birk Centerpark - C.F. Møller
18.9.2015

Ny Harmoni i Birk Centerpark

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum har gennemgået endnu en forvandling, som har udvidet museet og skabt helt nye sammenhænge i den ikoniske Birk Centerpark. Den nye udvidelse bliver indviet lørdag den 19. september.
Ny Harmoni i Birk Centerpark - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller
Ny Harmoni i Birk Centerpark - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller
Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning integrerer kunst og arkitektur i farverige, skulpturelle former. Kunstmuseet er bygget op omkring en stor samling værker af det danske kunstnerægtepar der begge var aktive i Cobra-bevægelsen. Museets cirkulære hovedbygning, der er beklædt med Carl-Henning Pedersens farvestrålende fabeldyr i blå kakler, blev opført i parken ved kunstsamleren Aage Damgaards skjortefabrik, der i 1976 var under omdannelse til kunstmuseum. I 1992-1993 blev museet udvidet med en tilbygning formet som et tresiddet prisme, og siden 2009 har museet fået ekstra plads i det tilstødende Herning Kunstmuseum. Disse tre dele er nu forbundet med den seneste udvidelse, som er placeret helt under jorden. Udvidelsen øger udstillingsarealet markant, og skaber en ny rundgang gennem samtlige bygninger. Et 15 meter langt vindue i græsplænen, der bringer dagslys til de nye udstillingsarealer, er eneste markering i terrænet af udvidelsen. -Med udvidelsen gør vi visionen færdig ved at sammensmelte museet med den gamle Anglifabrik, hvorfra hele den moderne, kunstneriske tanke i Midt-og Vestjylland er udsprunget, udtaler museets formand gennem 14 år, Finn Poulsen. Udvidelsen er kommet i stand takket være Carl-Henning Pedersens enke, Sidsel Ramson, Ny Carlsberg Fondet, Augustinusfonden samt Midtjysk Skole- og Kulturfond som har doneret grundarealet. C.F. Møller har været arkítekterne bag både Herning Kunstmuseum (Anglifabrikken), Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og senest den nye udvidelse udført i samarbejde med Midtconsult og CC Contractor.

 

Se mere om museet

Ny Harmoni i Birk Centerpark - C.F. Møller

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder