C.F. Møller Architects og Arkthing vinder konkurrence i Island

C.F. Møller Architects og Arkthing vinder konkurrence i Island - C.F. Møller. Photo: Beauty and the Bit

26.2.2018 | C.F. Møller Architects og Arkthing vinder i samarbejde konkurrencen om nyt hus til den islandske bank Landsbankinn

 

Landsbankinn er Islands største bank og blandt landets førende finansielle institutioner. De har netop offentliggjort, at C.F. Møller Architects og Arkthing vinder den inviterede konkurrence om at tegne deres nye hus i Reykjavik.

 

Med afsæt i den rå, islandske natur har basaltstenens formsprog, klippens horisontale lag, grotten samt kløftens stemning været inspirationskilde for at skabe den helt rette ånd i projektet i forhold til, hvordan huset opleves både ude og inde.

 

- Huset, designet af C.F. Møller Architects og Arkthing, er smukt og i harmoni med omgivelserne. Vi mener, det vil passe perfekt ind i byens udtryk og blive værdiskabende for Landsbankinn. Forslaget passer godt til bankens virke og er på linje med de retningslinjer, der er blevet udstukket tidligere i processen. Vi ser frem til at samarbejde med Arkthing og C.F. Møller Architects om bygningens endelige design, siger Helga Björk Eiríksdóttir, bestyrelsesforkvinde hos Landsbankinn.


360 graders tilpasning
Bygningen er tænkt som et hus til hele byen. Det er tilpasset til Reykjaviks historiske bystruktur og øvrige omgivelser således, at bankens kontorer og arealer til udlejning placeres i fire sammensatte huse. De kan indvendigt fungere som én rationel bygning, der er tilpasset grunden og orienteret efter vigtige views mod havet, koncerthuset Harpa og parken Arnarhóll, som er et markant samlingssted i Reykjavik. De to højeste bygninger har indendørs atrier, der sikrer behageligt dagslys langt ind i strukturen, hvor de to laveste har adgang til udendørs lysgårde.

 

Bygningens indre organisatoriske idé følger Landsbankinns visioner om en levende og udadvendt stueetage, der interagerer med - og inkluderer - hele byen. Hovedparten af de udadvendte funktioner er placeret i stueplan samt langs bygningens facade mod et nyt gågadestræk, der leder til koncerthuset Harpa. I mellemrummet, mellem de udadvendte funktioner og banken, opstår et overdækket byrum, hvor en offentlig passage danner mødet mellem bankdelen og udlejningsdelen og samtidig bliver en ny, naturlig genvej i byen.


- Visionen med huset er at understøtte Landsbankinns værdier og idealer om at være i tæt samspil med omverdenen. Det løser vi ved at skabe et stedsspecifikt, vedkommende, oplevelsesrigt, fleksibelt og effektivt byggeri, der bliver et ”hverdagslandmark” for Reykjavik som byens bank – byens hus, siger Klaus Toustrup, CEO, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects.

 

Moderne og fleksibel arbejdsplads
Arbejdsområderne er designet ud fra et ønske om størst mulig fleksibilitet, som sikrer, at organisationen kan understøtte forskellige relationer og arbejdsprocesser, og at interne re-organiseringer er mulige. Afdelingerne er derfor disponeret som et fleksibelt, effektivt og åbent kontormiljø, der kan forandres over tid. Afdelingerne kan indrettes til kontorer til medarbejdere med specielle behov, flerpersonerskontorer, fleksrum og møderum – alt afhængig af behovet.

 

- En af forslagets vigtigste dyder er, at arbejdsområderne er ideelle og internt forbundne, hvilket understøtter et moderne projektbaseret arbejdsmiljø. Bygningen er veldesignet til kontor og kommercielle erhverv, og de områder, der er tænkt til udlejning eller salg, er løst med succes. Det er vigtigt, at organiseringen af bygningen er fleksibel og giver mulighed for at justere faciliteterne i forhold til ændringer i driften af banken. Dette er en investering i fremtiden, siger Lilja Björk Einarsdóttir, CEO hos Landsbankinn.


Holdbare og autentiske materialer
Facaden er tænkt i primært to materialer; glas og basalt. Indenfor finder man også elementer fra den islandske natur. I foyeren formes ovenlyset af basaltstenens strukturer og i atrierne udformes dækforkanternes horisontale bånd i in-situ-beton med klippen som inspiration. Dette rå miljø kontrasteres af varme træelementer og lyse, behagelige materialer i det dynamiske arbejdsmiljø.


- Målet er at designe en bygning med et unikt og arkitektonisk stærkt indre og ydre udryk. Samtidig lægges der vægt på “budgetary control”, og vi ser ikke kvalitet og fornuftige byggeomkostninger som en modsætning, siger Helgi Mar Hallgrimsson, partner og arkitekt hos Arkthing.

 

Deltagende teams i den inviterede konkurrence:
• C.F. Møller Architects og Arkthing I samarbejde med C.F. Møller Landscape
• BIG og Arkiteó í samarbejde med BIG Engineering, VSÓ ráð- gjöf, Dagný Land Design og Andra Snæ Magnason
• Henning Larsen og Batteríið arkitektar
• Kanon arkitektar ehf. og Teiknistofan Tröð ehf.
• PKdM arkitektar
• Teymið - A2F arkitektar, Gríma arkitektar, Kreatíva teiknistofa, Landmótun og Trivium


C.F. Møller Architects og Arkthing i samarbejde med C.F. Møller Landscape blev valgt som det vindende team.


Tredje nordiske sejr til C.F. Møller Architects på kort tid
For C.F. Møller Architects kommer sejren som den tredje nordiske sejr inden for kort tid. Senest vandt C.F. Møller Architects i samarbejde med Reiulf Ramstad Arkitekter en international konkurrence om et højhus centralt placeret i Oslo som en del af Oslos hovedbanegård. Få dage før vandt virksomheden i samarbejde med Elding Oscarson konkurrencen om Lunds nye hovedbanegård. Netop disse dage er C.F. Møller Architects med i finalen om at udvikle Galten-kvarteret i Lund i Sverige.


Om C.F. Møller Architects
C.F. Møller Architects er et af Skandinaviens førende arkitektfirmaer med mere end 90 års prisvindende projekter i Norden og resten af verden.
C.F. Møller Architects løsninger skabes metodisk og holistisk ved at analysere og indtænke den lokale beliggenhed for derigennem at skabe nye globale standarder. Afsættet er en unik integreret designtilgang, der forener byplanlægning, landskab, arkitektur og design af bygningskomponenter.


Om Arkthing
Arkthing er et etableret arkitektfirma i Island. Siden 1970'erne har tegnestuen tegnet alt fra sommerhuse til store kulturinstitutioner. Arkthings fokus ligger i både innovation og tradition, hvor der lægges særlig vægt på, at hvert projekt er stedsspecifikt.

 

Pressemeddelelse fra Landsbankinn
Projektbeskrivelse

Nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

C.F. Møller Architects sammen EFFEKT med i konkurrence om helhedsplan og ny søfartsskole i Svendborg

14.6.2018 | Fire teams er prækvalificeret til at deltage i arkitektkonkurrencen om det ny SIMAC, fremtidens søfartsskole i på havnen i Svendborg, samt en helhedsplan for området, og C.F. Møller Architects med EFFEKT som underrådgiver er blandt dem.

I finalen i international konkurrence

25.5.2018 | C.F. Møller Architects er som eneste skandinaviske virksomhed gået videre til finale I konkurrencen om at skabe en ny stationsbygning og byrum i Altona, Hamborg i Tyskland.

Valgt som en af Danmarks bedste klimaløsninger

23.5.2018 | Realdania og Sustainia udgiver i dag publikationen Klima100, der samler 100 af de bedste klimaløsninger fra kommuner over hele landet. Publikationen skal øge videndelingen og den grønne omstilling i kommunerne, og projektet Storkeengen af C.F. Møller Landscape er blandt de udvalgte projekter.

Offentliggør plan for nyt byrum i Oslo

11.5.2018 | KLP Eiendom offentliggør - i samarbejde med C.F. Møller Architects, Kristin Jarmund Arkitekter og Rodeo Arkitekter - plan for et nyt byrum med torv, hotel og et højhus ved Oslo Centralstation, som skaber attraktive opholdsarealer og effektive urbane forbindelser.

C.F. Møller Architects afslører nyt tårn

7.5.2018 | Byggeselskabet Olav de Linde og C.F. Møller Architects offentliggør planer om 144 meter højt kontorhus, der som et lyst, skulpturelt landmark ved Aarhus Havn forener byliv og kulturhistorie med nye, attraktive kultur- og erhvervs-faciliteter samt offentlige restauranter i samme bygning.

Mærsk Tårnet præmieret

3.5.2018 | Københavns kommune præmierer hvert år smukke bygninger samt bymiljøer og anlæg, og Mærsk Tårnet og SUND Naturpark blev 3. maj præmieret under en ceremoni på Københavns Rådhus.

Vundet hospitalsprojekt i Braunschweig, Tyskland

13.4.2018 | HENN og C.F. Møller har fået tildelt kontrakten om totalrådgivning af byggeprojekterne for Städtisches Klinikum Braunschweig (regionshospitalet i Braunschweig) i forbindelse med en udbudsrunde.

C.F. Møller skal modernisere Globen

10.4.2018 | Ericsson Globe – eller Globen, som den hedder i daglig tale, skal udvikles til en moderne multiarena, og C.F. Møller har fået til opgave at udvikle en af Stockholms mest kendte bygninger.

Aarhus’ banegrav dækkes til med bilfri by

6.4.2018 | I samarbejde med Aarhus Kommune er DSB, MT Højgaard og C.F. Møller Architects i gang med at udarbejde virkeliggørelsen af visionen Banekvarteret. En ny, bilfri bydel i Aarhus, som udvikler området og forbinder de omkringliggende kvarterer med en overdækning af banegraven fra Bruuns Bro til Frederiks Bro.

C.F. Møller vinder opgave i Finland

19.3.2018 | C.F. Møller skal sammen med det finske arkitektbureau Aihio Arkkitehdit tegne Tammerfors' nye voksenpsykiatriske enhed. Voksenpsykiatrien skal flytte fra de gamle lokaler ved Pitkäniemi sygehus i Nokia til Tampere Universitetshospital (TAYS). Den præcise placering vil blive afgjort i løbet af foråret.

Vinder pris for bedste sundhedsbyggeri

16.3.2018 | C.F. Møller Architects modtager en MIPIM 2018 Award for Mærsk Tårnet i kategorien ’Best Healthcare Development’.

Copenhagen International School wins Commendation

12.3.2018 | From 234 worldwide applications Copenhagen International School was recognized as a project that makes a significant contribution to the quality and appearance of the built environment. Commendation level schemes demonstrate a good standard of architecture or design, whilst being sustainable, accessible and provide a positive civic contribution.

Dobbelt sejr ved WAN AWARDS 2017

2.3.2018 | C.F. Møllers Copenhagen International School og Greenwich Peninsula Low Carbon Energy Center fik begge tildelt priser ved prisuddelingen i London.

C.F. Møller har fået godkendelse af et nyt psykiatrisk hospitalsprojekt London

27.2.2018 | Et nyt psykiatrisk hospital tegnet af C.F. Møller med et stærkt fokus på helbredende arkitektur er nu et skridt tættere på at blive realiseret efter enstemmig godkendelse af projektet i Royal Borough of Kingston Upon Thames.

Vinder konkurrence i Island

26.2.2018 | C.F. Møller Architects og Arkthing vinder i samarbejde konkurrencen om nyt hus til den islandske bank Landsbankinn

Meet C.F. Møller at MIPIM 2018

21.2.2018 | C.F. Møller Architects will be participating at MIPIM 2018. See who is going.

Finalist i byudviklingsprojekt i Sverige

14.2.2018 | Galten-kvarteret i Lund i Sverige skal udvikles og C.F. Møller Architects er med forslaget om en miniby, hvor gode naboskaber og grønne omgivelser er i fokus blandt de sidste to finalister, der kan vinde opgaven.

Udvalgt til ambitiøst klimasikringsprojekt

8.2.2018 | C.F. Møller Landscape skal sammen med andre eksperter fra Danmark og Holland i løbet af de kommende fire måneder udvikle nye metoder til at beskytte Randers midtby mod stormfloder. Det sker som led i et EU-projekt, hvor målet er at gøre midtbyen robust over for stormflod uden at skabe barrierer mod vandet og naturen.

2. Plads i International konkurrence

30.1.2018 | Vi er glade for at kunne offentliggøre vores forslag til et nyt hovedkvarter for The International Telecommunication Union (ITU) i Geneve. Et forslag, der indfrier stærke krav til sikkerhed og samtidig fremstår som et transparent byggeri i dialog med byen.

Grønt Lys til nyt Ressourcecenter i London

30.1.2018 | I samarbejde med Lambeth Council er C.F. Møller nu kommet et skridt nærmere på opførelsen af et nyt ressourcecenter for voksne med indlæringsvanskeligheder på Coburg Crescent i Lambeth i Sydlondon.

Vinder rammeaftale med Domea.dk

29.1.2018 | C.F. Møller Architects vinder ny rammeaftale med Domea.dk, der gælder renoveringsprojekter i Vestdanmark.

Partner Tom Danielsen går på pension

29.1.2018 | Efter 35 år i C.F. Møller Architects træder partner Tom Danielsen nu ud af virksomhedens ejerkreds og går på pension.

Lund Centralstation - Vundet

24.1.2018 | Elding Oscarson og C.F. Møller har i fællesskab skabt vinderforslaget til svenske Jernhusens konkurrence om Lunds nye centralstation i Sverige.

Vinder konkurrence om højhus og stationsbygning

23.1.2018 | Projektet hedder ”Nordisk lys” og vinder blandt andet for sin evne til at tilpasse sig området samtidig med, at det er en tydelig markør, som kan bidrage til at udvikle området og infrastrukturen i Oslo.
Vis flere