Direktør om Årets Byggeri: Afd. 19 & 22 er blevet tryg

Direktør om Årets Byggeri: Afd. 19 & 22 er blevet tryg - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller

10.12.2015 | C.F. Møllers omdannelse af Himmerland Boligforening afdeling 19 & 22 er Årets Byggeri 2015. Den betragtning er boligselskabets direktør glad for. Boværdien og trygheden er øget betragteligt – vi har fået mere ud af det end forventet, forklarer han.

 

9. december 2015 modtog Himmerland Boligforening afdeling 19 & 22 hædersprisen som Årets Byggeri 2015. Det skete på baggrund af en bedømmelse fra en jury bestående af nogle af de største brancheprofiler i det danske byggeri.

- Det er et stort skulderklap til den indsats, vi har lagt ude på projektet, forklarer Søren Tortzen, afdelingschef i C.F. Møllers Aalborgafdeling og ansvarlig arkitekt på omdannelsen.

- Vi er lykkedes med at skabe et samlet byggeri af høj kvalitet på baggrund af et forholdsvis lavt anlægsbeløb. Kvaliteten i afdeling 19 & 22 er steget markant, siger han.

Et helt nyt boligmiljø
De 370 almene boliger i afdeling 19 & 22 er blevet omdannet og renoveret, så de nu fremstår fremtidssikrede og tidssvarende, og landskabet og udearealerne har dannet en helt ny indgang og tilgang til området. Det fremhæver direktør i Himmerland Boligforening, Ole Nielsen.

- Det, der virkelig fungerer ved afdeling 19 & 22, er, at der er skabt et helt nyt boligmiljø. Da vi startede, var det med målet om at få en helt ny profil i afdelingen. Det skulle ligne noget, folk gerne vil købe. Det har vi opnået, og arkitekturen har i den grad fungeret, forklarer Ole Nielsen, som understreger, at ikke kun boligerne har fået en ordentligt tur – også udearealerne, som C.F. Møller Landscape har arbejdet med, er komplet ændret.

- Opdateringen og nyskabelsen af landskabet har en enorm betydning for, hvordan beboerne trives i afdeling 19 & 22. En stor mængde beboerinddragelse har dannet ejerskab hos beboerne for de nye boliger og områderne omkring. Samtidig har det haft stor betydning, at parkeringspladserne er rykket fra at være centraliserede til nu at være ved de enkelte boliger. Det skaber et helt nyt liv udenfor. Nu sker der noget – hele tiden – og det har blandt andet været med til at øge trygheden, siger Ole Nielsen.

Stor efterspørgsel
Afdeling 19 & 22 ligger i en del af Aalborg Øst, som historisk har været et udsat område. Men den massive renovering har betydet, at Himmerland Boligforening nu kan fornemme udsigten til en helt unik beboersammensætning i området.

- Renoveringen har betydet en øget boværdi for de nuværende beboere. Samtidig ser vi en større efterspørgsel. Nu rammer vi også de 55-årige og fremefter – dem, som sælger huse og gerne vil flytte i lejebolig, ligesom flere tidligere beboere nu gerne vil tilbage til området, siger Ole Nielsen.

- Jeg bliver indimellem spurgt af beboerne selv, hvad vi egentlig har gjort for at få så mange nye herud. Sagen er, at vi ingenting har gjort for netop det. Det er det interessante her. Vi mener, at det er kvaliteten i boligerne, der nu får så mange til at flytte til og tilbage.

Blevet til mere end forventet
En af de afgørende nøgler i skabelsen af den nye afdeling 19 & 22 har været C.F. Møllers rolle:

- Arkitekterne fik demonstreret, at de har en god forståelse for den her type af byggeri – også for beboerne. Det er vigtigt for byggeprocesser, hvor man har et udvalg, der kommunikeres med. Det har C.F. Møller været gode til at tage alvorligt, siger Ole Nielsen.

Den gode proces har samtidig betydet, at Himmerland Boligforening har fået mere ud af renoveringen end på forhånd forventet.

- Da vi havde Landsbyggefonden på besøg op til renoveringen, snakkede vi om detaljer som tagudskiftning og facaderenovering. Det har udviklet sig til meget mere. Projektet har gjort op med snakken om, at det ikke kan lade sig gøre at ændre de her bebyggelser fra 1970’erne og 80’erne, siger han.

Et pejlemærke for fremtiden
Størstedelen af den store transformation af afdeling 19 & 22 er afsluttet, og selvom projektet stadig er ganske nyt, er der stor optimisme at spore om fremtiden hos Himmerland Boligforening.

- Vi kan se, at mennesker omkring os er imponerede. Vi har både danske og udenlandske branchefolk på besøg, som lader sig inspirere af det. Man kan se forandringerne, og man har hele tiden kunnet se forskellen mellem det gamle og det nye igennem processen, siger Ole Nielsen.

- Renoveringen signalerer, hvor vi gerne vil hen. Vi kan helt håndgribeligt se den forandring, som kan skabes. Afdeling 19 & 22 er et fortrinligt eksempel. Det er blevet bevist, at vi kan få attraktive boliger og attraktive udearealer på niveau med højere boligområder. Vi tror på, at når bygning og anlæg rammer rigtigt, opstår der helt automatisk en forventning og en glæde ved bebyggelsen. Det er sket her, siger han.

Afdeling 19 & 22 er blot et af tre store projekter, som C.F. Møller i øjeblikket udfører for Himmerland Boligforening. Sideløbende med dette er store renoveringer af henholdsvis Magisterparken og afdeling 3 i Aalborg også i gang.

 

Læs også: Renoveringsprojekt bliver Årets Byggeri
Læs mere om afdeling 19 & 22

Nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Vundet hospitalsprojekt i Braunschweig, Tyskland

13.4.2018 | HENN og C.F. Møller har fået tildelt kontrakten om totalrådgivning af byggeprojekterne for Städtisches Klinikum Braunschweig (regionshospitalet i Braunschweig) i forbindelse med en udbudsrunde.

C.F. Møller skal modernisere Globen

10.4.2018 | Ericsson Globe – eller Globen, som den hedder i daglig tale, skal udvikles til en moderne multiarena, og C.F. Møller har fået til opgave at udvikle en af Stockholms mest kendte bygninger.

Aarhus’ banegrav dækkes til med bilfri by

6.4.2018 | I samarbejde med Aarhus Kommune er DSB, MT Højgaard og C.F. Møller Architects i gang med at udarbejde virkeliggørelsen af visionen Banekvarteret. En ny, bilfri bydel i Aarhus, som udvikler området og forbinder de omkringliggende kvarterer med en overdækning af banegraven fra Bruuns Bro til Frederiks Bro.

C.F. Møller vinder opgave i Finland

19.3.2018 | C.F. Møller skal sammen med det finske arkitektbureau Aihio Arkkitehdit tegne Tammerfors' nye voksenpsykiatriske enhed. Voksenpsykiatrien skal flytte fra de gamle lokaler ved Pitkäniemi sygehus i Nokia til Tampere Universitetshospital (TAYS). Den præcise placering vil blive afgjort i løbet af foråret.

Vinder pris for bedste sundhedsbyggeri

16.3.2018 | C.F. Møller Architects modtager en MIPIM 2018 Award for Mærsk Tårnet i kategorien ’Best Healthcare Development’.

Copenhagen International School wins Commendation

12.3.2018 | From 234 worldwide applications Copenhagen International School was recognized as a project that makes a significant contribution to the quality and appearance of the built environment. Commendation level schemes demonstrate a good standard of architecture or design, whilst being sustainable, accessible and provide a positive civic contribution.

Dobbelt sejr ved WAN AWARDS 2017

2.3.2018 | C.F. Møllers Copenhagen International School og Greenwich Peninsula Low Carbon Energy Center fik begge tildelt priser ved prisuddelingen i London.

C.F. Møller har fået godkendelse af et nyt psykiatrisk hospitalsprojekt London

27.2.2018 | Et nyt psykiatrisk hospital tegnet af C.F. Møller med et stærkt fokus på helbredende arkitektur er nu et skridt tættere på at blive realiseret efter enstemmig godkendelse af projektet i Royal Borough of Kingston Upon Thames.

Vinder konkurrence i Island

26.2.2018 | C.F. Møller Architects og Arkthing vinder i samarbejde konkurrencen om nyt hus til den islandske bank Landsbankinn

Meet C.F. Møller at MIPIM 2018

21.2.2018 | C.F. Møller Architects will be participating at MIPIM 2018. See who is going.

Finalist i byudviklingsprojekt i Sverige

14.2.2018 | Galten-kvarteret i Lund i Sverige skal udvikles og C.F. Møller Architects er med forslaget om en miniby, hvor gode naboskaber og grønne omgivelser er i fokus blandt de sidste to finalister, der kan vinde opgaven.

Udvalgt til ambitiøst klimasikringsprojekt

8.2.2018 | C.F. Møller Landscape skal sammen med andre eksperter fra Danmark og Holland i løbet af de kommende fire måneder udvikle nye metoder til at beskytte Randers midtby mod stormfloder. Det sker som led i et EU-projekt, hvor målet er at gøre midtbyen robust over for stormflod uden at skabe barrierer mod vandet og naturen.

2. Plads i International konkurrence

30.1.2018 | Vi er glade for at kunne offentliggøre vores forslag til et nyt hovedkvarter for The International Telecommunication Union (ITU) i Geneve. Et forslag, der indfrier stærke krav til sikkerhed og samtidig fremstår som et transparent byggeri i dialog med byen.

Grønt Lys til nyt Ressourcecenter i London

30.1.2018 | I samarbejde med Lambeth Council er C.F. Møller nu kommet et skridt nærmere på opførelsen af et nyt ressourcecenter for voksne med indlæringsvanskeligheder på Coburg Crescent i Lambeth i Sydlondon.

Vinder rammeaftale med Domea.dk

29.1.2018 | C.F. Møller Architects vinder ny rammeaftale med Domea.dk, der gælder renoveringsprojekter i Vestdanmark.

Partner Tom Danielsen går på pension

29.1.2018 | Efter 35 år i C.F. Møller Architects træder partner Tom Danielsen nu ud af virksomhedens ejerkreds og går på pension.

Lund Centralstation - Vundet

24.1.2018 | Elding Oscarson og C.F. Møller har i fællesskab skabt vinderforslaget til svenske Jernhusens konkurrence om Lunds nye centralstation i Sverige.

Vinder konkurrence om højhus og stationsbygning

23.1.2018 | Projektet hedder ”Nordisk lys” og vinder blandt andet for sin evne til at tilpasse sig området samtidig med, at det er en tydelig markør, som kan bidrage til at udvikle området og infrastrukturen i Oslo.

København præmierer Mærsk Tårnet

7.12.2017 | Mærsk Tårnet præmieres af Foreningen Hovedstadens Forskønnelse for at være en magnet for international forskning, sin samklang med omgivelserne og evnen til at skabe fællesskab mellem mennesker.

Visionært klimaprojekt skydes i gang

27.11.2017 | ’Storkeengen’ er et nyt landskabeligt Kinderæg, der med en tre i en-løsning skaber skybruds- og stormflodsbeskyttelse, styrker bynaturen og bringer byen Randers helt tæt på Gudenåen. C.F. Møller Landscape har i samarbejde med Orbicon stået for udviklingen af projektet for Randers Kommune og Vandmiljø Randers.

Mærsk Tårnet vinder pris for innovativ facade

24.11.2017 | Mærsk Tårnet, tegnet af C.F. Møller Architects, vinder ’European Copper in Architecture Award 2017’ for tårnets innovative og skulpturelle facade.

Mærsk Tårnet vinder pris

17.11.2017 | C.F. Møller Architects er blevet udråbt som vinder i kategorien Higher Education & Research med det netop færdigbyggede Mærsk Tårn i København.

Energibesparelser i innovativt kontorhus i fokus

9.11.2017 | En dugfrisk rapport, lavet af Ekolab i samarbejde med ELFORSK, om alternative og energibesparende metoder til at etablere køling som del af komforten i byggerier, sætter blandt flere gode eksempler fokus på Aarhus Kommunes innovative kontorhus tegnet af C.F. Møller, der viser hvordan energiforbruget kan reduceres kraftigt samtidigt med at indeklimaet forbedres.

International Sundhedsdesignpris til AUH

2.11.2017 | Aarhus Universitetshospital (AUH), designet af C.F. Møller Architects, Cubo og Schønherr Landskab er blevet udråbt som vinder af den prestigefyldte Building Better Healthcare Award for Best International Design.
Vis flere