Konkurrencesejr: C.F. Møller Architects bidrager til fremtidens by ved vandet - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
Konkurrencesejr: C.F. Møller Architects bidrager til fremtidens by ved vandet - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects
20.1.2022

Konkurrencesejr: C.F. Møller Architects bidrager til fremtidens by ved vandet

HafenCity Hamborg er Europas største byudviklingsprojekt i en indre by og fungerer som prototypen for fremtidens europæiske by ved vandet. C.F. Møller Architects bidrager til udviklingen med et bæredygtigt byggeri, der vil fungere som en social markedsplads for mennesker, indhold og idéer og danne ramme for morgendagens uddannelsesinstitution.

 

Det nye byområde Hafencity ved Elben i Hamborg sætter nye standarder i og uden for Europa med en ambitiøs byudvikling, der imødekommer både lokale behov og globale krav. På et areal på 157 ha er en levende by med maritim atmosfære ved at tage form. Området kombinerer arbejdspladser og boliger, uddannelse, kultur og fritid, turisme og detailhandel på en måde, der er anderledes end traditionelle bykerner domineret af kontorer og butikker. Målet er at sætte internationale standarder for konceptuel og arkitektonisk kvalitet. C.F. Møller Architects bidrager til dette med vinderforslaget til en bæredygtig bygning med det medicinske universitet Medical School Hamburg (MSH) og kontorer i samme byggeri.

 

 

Konkurrencesejr: C.F. Møller Architects bidrager til fremtidens by ved vandet - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects / Mew

Byggeriet er kendetegnet ved høj grad af fleksibilitet, hvilket øger mulighederne for fremtidig tilpasning og lang levetid. Projektet er udpeget som vinderforslaget i en international arkitektkonkurrence arrangeret af MSH, Hamborgs ministerium for urban udvikling, Patrizia og HafenCity. I alt seks arkitektvirksomheder deltog i konkurrencen.


"Vi ser dette projekt som en stor mulighed for på den ene side at skabe et eksempel for kommende bæredygtighedsinitiativer, der viser, hvordan bygninger kan tænkes ressourcebevidst og transformerbare, og på den anden side at designe et attraktivt og moderne lærings- og arbejdsmiljø, der fremmer kommunikation og fællesskab, og som også giver offentligheden mulighed for at drage fordel af den prominente placering ved Elben. Det er derfor en stor fornøjelse for os at realisere dette skelsættende projekt sammen med Patrizia og Medical School Hamburg, siger Julian Weyer, partner og arkitekt, C.F. Møller Architects.

Konkurrencesejr: C.F. Møller Architects bidrager til fremtidens by ved vandet - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects

Designkvalitet og funktionalitet
Ledetråden for universitetet Medical School Hamburg er ”design til demontering”. Bygningselementerne, som består af et enkelt betonskelet, med udkragende balkoner i en gitterstruktur og simple facadeelementer i træ og glas, karakteriser bygningen visuelt. Samtidig kan bygningselementerne let skilles fra hinanden, omdannes eller udskiftes.


De øverste etager af bygningen består af kontorer og de nederste etager huser privatuniversitet, Medical School Hamburg. Universitetsetagerne er forbundet af et indre trappeanlæg og kulminerer i en terrasse mod Elben, designet til udendørs undervisning. Trappeanlægget er en stor trækonstruktion afkoblet fra den bærende betonstruktur så det let kan demonteres, og bygningen kan anvendes til andre formål.
Trappeanlægget indeholder funktioner som auditorium, og plateauer til mødesteder og uformelle arbejdsområder. Trækonstruktionen starter i stueetagen, som fungerer som et samlende og offentligt tilgængeligt rum, hvor der også er café, bibliotek og fleksible butiks- og udstillingsarealer, alt sammen med panoramaudsigt over Elben.

Konkurrencesejr: C.F. Møller Architects bidrager til fremtidens by ved vandet - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller Architects

Det bæredygtige arkitektoniske koncept
Bygningens elementer er udvalgte ud fra forskellige levetider, lavt ressourceforbrug, genanvendelighed og lokal fremstilling.
Det bærende skelet er udført i en ny type letvægts-betonkonstruktion, gradienten-beton, som reducerer ressourceforbruget med 30-45%. De øvrige præfabrikerede bygningselementer i træ, stål, ler og fiberbeton kan demonteres og genbruges i takt med ændrede krav til anvendelsen.
I kombination med lav-energiløsninger, som blandt andet naturlig ventilation, gode dagslysforhold og en selvskyggende facadeudformning, reduceres CO2-udledningen med 42% og bygningen overgår kravene til Hafencity Ecolabel-Platin kategorien, den mest ambitiøse bæredygtighedscertificering i Tyskland.

 

- Dette innovative projekt sætter standarder for bæredygtighed gennem brugen af re-cycling og genanvendelige byggematerialer samt brugen af gradienten-beton for at reducere CO2-emissionerne. Samtidig passer projektet med sine høje arkitektoniske standarder perfekt ind i det overordnede billede af HafenCity og dets placering i umiddelbar nærhed af en fremtidig krydstogtterminal. Med Medical School Hamburg som primær lejer vil der blive skabt en stærk forbindelse mellem byen, uddannelse og offentligheden i Strandkai-kvarteret. Den fremragende beliggenhed direkte ved Elben vil således kunne få en positiv indflydelse på hverdagen for tusindvis af studerende. Vi vil gerne takke alle de deltagende kontorer for deres bidrag og ønsker projektgruppen al mulig succes med den videre gennemførelse af projektet, siger Harald Wüst, Head of Real Estate Development Hamburg, PATRIZIA AG

 

Om Hafencity
I alt skal der opføres mere end 2,5 mio. m2 bruttoetageareal over jorden. Der opføres mere end 7 500 boliger til ca. 15.000 beboere samt erhvervslokaler med over 45.000 jobmuligheder (heraf 35.000 kontorpladser), uddannelsesinstitutioner (daginstitutioner, skoler, universiteter), restauranter og barer, detailhandel, kultur- og fritidsfaciliteter med parker, pladser og promenader. Efter den samlede færdiggørelse forventes der 80.000 besøgende om dagen.


Om Patrizia
Patrizia er en førende partner for globale realaktiver og tilbyder investorer en bred vifte af attraktive investeringsmuligheder, der understøttes af over 37 års erfaring og bundsolid, opdateret research.
Om MSH
MSH Medical School Hamburg - University of Applied Sciences and Medical University er et privat, statsanerkendt universitet med base i Hamburg HafenCity. Det blev grundlagt i 2009 af den administrerende direktør Ilona Renken-Olthoff.

 

Pressemeddelelse HafenCity
HafenCity
Medical School Hamburg (MSH)
Patrizia
Projektbeskrivelse

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder