C.F. Møller Architects og Arkthing vinder konkurrence i Island

C.F. Møller Architects og Arkthing vinder konkurrence i Island - C.F. Møller. Photo: Beauty and the Bit
Fotograf: Beauty and the Bit

26.2.2018

C.F. Møller Architects og Arkthing vinder i samarbejde konkurrencen om nyt hus til den islandske bank Landsbankinn
 

Landsbankinn er Islands største bank og blandt landets førende finansielle institutioner. De har netop offentliggjort, at C.F. Møller Architects og Arkthing vinder den inviterede konkurrence om at tegne deres nye hus i Reykjavik.

 

Med afsæt i den rå, islandske natur har basaltstenens formsprog, klippens horisontale lag, grotten samt kløftens stemning været inspirationskilde for at skabe den helt rette ånd i projektet i forhold til, hvordan huset opleves både ude og inde.

 

- Huset, designet af C.F. Møller Architects og Arkthing, er smukt og i harmoni med omgivelserne. Vi mener, det vil passe perfekt ind i byens udtryk og blive værdiskabende for Landsbankinn. Forslaget passer godt til bankens virke og er på linje med de retningslinjer, der er blevet udstukket tidligere i processen. Vi ser frem til at samarbejde med Arkthing og C.F. Møller Architects om bygningens endelige design, siger Helga Björk Eiríksdóttir, bestyrelsesforkvinde hos Landsbankinn.


360 graders tilpasning
Bygningen er tænkt som et hus til hele byen. Det er tilpasset til Reykjaviks historiske bystruktur og øvrige omgivelser således, at bankens kontorer og arealer til udlejning placeres i fire sammensatte huse. De kan indvendigt fungere som én rationel bygning, der er tilpasset grunden og orienteret efter vigtige views mod havet, koncerthuset Harpa og parken Arnarhóll, som er et markant samlingssted i Reykjavik. De to højeste bygninger har indendørs atrier, der sikrer behageligt dagslys langt ind i strukturen, hvor de to laveste har adgang til udendørs lysgårde.

 

Bygningens indre organisatoriske idé følger Landsbankinns visioner om en levende og udadvendt stueetage, der interagerer med - og inkluderer - hele byen. Hovedparten af de udadvendte funktioner er placeret i stueplan samt langs bygningens facade mod et nyt gågadestræk, der leder til koncerthuset Harpa. I mellemrummet, mellem de udadvendte funktioner og banken, opstår et overdækket byrum, hvor en offentlig passage danner mødet mellem bankdelen og udlejningsdelen og samtidig bliver en ny, naturlig genvej i byen.


- Visionen med huset er at understøtte Landsbankinns værdier og idealer om at være i tæt samspil med omverdenen. Det løser vi ved at skabe et stedsspecifikt, vedkommende, oplevelsesrigt, fleksibelt og effektivt byggeri, der bliver et ”hverdagslandmark” for Reykjavik som byens bank – byens hus, siger Klaus Toustrup, CEO, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects.

 

Moderne og fleksibel arbejdsplads
Arbejdsområderne er designet ud fra et ønske om størst mulig fleksibilitet, som sikrer, at organisationen kan understøtte forskellige relationer og arbejdsprocesser, og at interne re-organiseringer er mulige. Afdelingerne er derfor disponeret som et fleksibelt, effektivt og åbent kontormiljø, der kan forandres over tid. Afdelingerne kan indrettes til kontorer til medarbejdere med specielle behov, flerpersonerskontorer, fleksrum og møderum – alt afhængig af behovet.

 

- En af forslagets vigtigste dyder er, at arbejdsområderne er ideelle og internt forbundne, hvilket understøtter et moderne projektbaseret arbejdsmiljø. Bygningen er veldesignet til kontor og kommercielle erhverv, og de områder, der er tænkt til udlejning eller salg, er løst med succes. Det er vigtigt, at organiseringen af bygningen er fleksibel og giver mulighed for at justere faciliteterne i forhold til ændringer i driften af banken. Dette er en investering i fremtiden, siger Lilja Björk Einarsdóttir, CEO hos Landsbankinn.


Holdbare og autentiske materialer
Facaden er tænkt i primært to materialer; glas og basalt. Indenfor finder man også elementer fra den islandske natur. I foyeren formes ovenlyset af basaltstenens strukturer og i atrierne udformes dækforkanternes horisontale bånd i in-situ-beton med klippen som inspiration. Dette rå miljø kontrasteres af varme træelementer og lyse, behagelige materialer i det dynamiske arbejdsmiljø.


- Målet er at designe en bygning med et unikt og arkitektonisk stærkt indre og ydre udryk. Samtidig lægges der vægt på “budgetary control”, og vi ser ikke kvalitet og fornuftige byggeomkostninger som en modsætning, siger Helgi Mar Hallgrimsson, partner og arkitekt hos Arkthing.

 

Deltagende teams i den inviterede konkurrence:
• C.F. Møller Architects og Arkthing I samarbejde med C.F. Møller Landscape
• BIG og Arkiteó í samarbejde med BIG Engineering, VSÓ ráð- gjöf, Dagný Land Design og Andra Snæ Magnason
• Henning Larsen og Batteríið arkitektar
• Kanon arkitektar ehf. og Teiknistofan Tröð ehf.
• PKdM arkitektar
• Teymið - A2F arkitektar, Gríma arkitektar, Kreatíva teiknistofa, Landmótun og Trivium


C.F. Møller Architects og Arkthing i samarbejde med C.F. Møller Landscape blev valgt som det vindende team.


Tredje nordiske sejr til C.F. Møller Architects på kort tid
For C.F. Møller Architects kommer sejren som den tredje nordiske sejr inden for kort tid. Senest vandt C.F. Møller Architects i samarbejde med Reiulf Ramstad Arkitekter en international konkurrence om et højhus centralt placeret i Oslo som en del af Oslos hovedbanegård. Få dage før vandt virksomheden i samarbejde med Elding Oscarson konkurrencen om Lunds nye hovedbanegård. Netop disse dage er C.F. Møller Architects med i finalen om at udvikle Galten-kvarteret i Lund i Sverige.

 

Om C.F. Møller Architects
C.F. Møller Architects er et af Skandinaviens førende arkitektfirmaer med mere end 90 års prisvindende projekter i Norden og resten af verden.
C.F. Møller Architects løsninger skabes metodisk og holistisk ved at analysere og indtænke den lokale beliggenhed for derigennem at skabe nye globale standarder. Afsættet er en unik integreret designtilgang, der forener byplanlægning, landskab, arkitektur og design af bygningskomponenter.


Om Arkthing
Arkthing er et etableret arkitektfirma i Island. Siden 1970'erne har tegnestuen tegnet alt fra sommerhuse til store kulturinstitutioner. Arkthings fokus ligger i både innovation og tradition, hvor der lægges særlig vægt på, at hvert projekt er stedsspecifikt.

 

Fotograf: Beauty and the Bit
Fotograf: Beauty and the Bit
Fotograf: Beauty and the Bit
Fotograf: C.F. Møller Architects / Arkthing
Fotograf: C.F. Møller Architects / Arkthing
Fotograf: C.F. Møller Architects / Arkthing
Fotograf: C.F. Møller Architects / Arkthing

Presse

Få nyheder fra C.F. Møller

Abonnér på nyhedsbrevet og bliv løbende opdateret om C.F. Møller.

Få vores nyhedsbrev - klik her.

Pressekontakt

Head of Communications
Peter Sikker Rasmussen
+ 45 6193 6857
E-mail: psr@cfmoller.com

Offentliggør plan for nyt byrum i Oslo

11.5.2018 | KLP Eiendom offentliggør - i samarbejde med C.F. Møller Architects, Kristin Jarmund Arkitekter og Rodeo Arkitekter - plan for et nyt byrum med torv, hotel og et højhus ved Oslo Centralstation, som skaber attraktive opholdsarealer og effektive urbane forbindelser.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects og MT Højgaard vil dække Aarhus’ banegrav til med bilfri by

6.4.2018 | I samarbejde med Aarhus Kommune er DSB, MT Højgaard og C.F. Møller Architects i gang med at udarbejde virkeliggørelsen af visionen Banekvarteret. En ny, bilfri bydel i Aarhus, som udvikler området og forbinder de omkringliggende kvarterer med en overdækning af banegraven fra Bruuns Bro til Frederiks Bro.

 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects vinder pris for bedste sundhedsbyggeri

16.3.2018 | C.F. Møller Architects modtager en MIPIM 2018 Award for Mærsk Tårnet i kategorien ’Best Healthcare Development’.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects og Arkthing vinder konkurrence i Island

26.2.2018 | C.F. Møller Architects og Arkthing vinder i samarbejde konkurrencen om nyt hus til den islandske bank Landsbankinn
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Nu indvies Danmarks nye statsfængsel

26.9.2017 | Danmarks nye statsfængsel, Storstrøm Fængsel, bliver indviet onsdag den 27. september. Fængslet er tegnet af C.F. Møller Architects med stærkt fokus på at skabe et både ekstremt sikkert og humant fængsel, der styrker resocialisering igennem arkitekturen og samtidig er en moderne og behagelig arbejdsplads for de ansatte.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder VIA University College i Horsens

10.5.2017 | C.F. Møller og C.F. Møller Landscapes forslag til det nye VIA på 30.000 m² samt Innovationshuset på 5.000 m² er udpeget som vinder af en storstilet arkitektkonkurrence.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder konkurrence om nyt vartegn i Västerås

C.F. Møllers vinderprojekt er et højhus, som blandt andet får en grøn panoramahave på 15. etage.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Ni dages fest i ’Storbyens Moderne Forsamlingshus’

28.4.2017 | 28. april begynder Odense fejringen af sit nye kulturcenter Odeon. Med 100 begivenheder på ni dage rammer ”Odense fejrer Odeon” sit store højdepunkt med et gallashow 5. maj, hvor H.M. Dronning Margrethe besøger det C.F. Møller-designede kultur- og koncerthus.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER