C.F. Møller vinder forsvarsbygning på Gotland - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller
20.5.2016

C.F. Møller vinder forsvarsbygning på Gotland

Det svenske forsvar skal udbygge sin kapacitet. Som et led i udviklingen har C.F. Møller vundet konkurrencen om 24.500 m² nye lokaler for militærets afdeling på Gotland i Østersøen.
C.F. Møller vinder forsvarsbygning på Gotland - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller
C.F. Møller vinder forsvarsbygning på Gotland - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller
Nye kontorer, kursuslokaler, fitnessfaciliteter, en militær restaurant samt en vagtbygning er på vej til det svenske forsvar, Försvarsmakten. Det står klart, efter C.F. Møller er blevet udpeget som vinder af konkurrencen om de nye faciliteter, som bliver et led i at organisere en ny enhed på Gotland bestående af to kompagnier med fokus på mekanik og kampvogne. De 24.500 m² nye lokaler er en deletape i Försvarsmaktens udbygninger på Gotland. Etableringen vil ske på Tofta Skydebane-området og indgår som en del af anden etape af det samlede udbygningsprojekt på Gotland. Dermed skal byggeriet kobles sammen med programmet fra den tidligere etape. Reflekterende facader camouflerer bygningerne Formålet med C.F. Møllers forslag er at skabe en enkelt og tydelig struktur, som tager hensyn til det omgivende miljø og den eksisterende kulturarv på stedet. Æstetikken tager udgangspunkt i konceptet camouflage, hvor bygningerne reflekterer og imiterer sine omgivelser. I bygningerne får lys en hovedrolle. Lysindfald og tæt kontakt med naturen skal sikre, at det for ansatte og besøgende bliver en oplevelse af være der. Der er stor fokus på akustik og det gode arbejdsmiljø, mens mødesteder og pladser for socialt samvær er prioriteret højt af Försvarsmakten. Fleksibilitet er også i højsædet, og materialevalget gør rummene fleksible og mulige af ændre med tiden, så bygningerne hen over tid kan tilpasse sig udviklingen ved Tofta Skydebane. C.F. Møller er totalrådgiver med ansvaret for arkitekt og landskabsarkitektydelser. Rambøll er med som underrådgiver på projektet. Mere info - presse: Julian Weyer, partner jw@cfmoller.com +45 3066 9396 Mere info - projektet: Mårten Leringe, associeret partner mle@cfmoller.com +46 (0)7 0563 7519
C.F. Møller vinder forsvarsbygning på Gotland - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller