Mårten Leringe - Ny administrerende direktør for Berg | C.F. Møller Architects - C.F. Møller
1.10.2012

Ny administrerende direktør for Berg | C.F. Møller Architects

Mårten Leringe tiltræder som ny administrerende direktør for Berg | C.F. Møller Architects den 1. oktober 2012. Han skal være med til at styrke C.F. Møller i Sverige som led i et fortløbende generationsskifte.
Mårten Leringe efterfølger Janne Mattson, som har været administrerende direktør for Berg | C.F. Møller Architects siden 2010. Janne Mattsson fortsætter i virksomheden som Senior Advisor og vil støtte den nye ledelse med fokus på akkvisition og markedsføring. Ansvarlig partner i C.F. Møller Mads Mandrup udtaler: - Vi har positive forventninger til udviklingen i Sverige. Mårten Leringe overtager ledelsen af en virksomhed, som har gennemgået vækst og udvikling de seneste år, og som i dag har positioneret sig som et af de ledende arkitektkontorer i Stockholm. Denne stærke platform vil vi bygge videre på og styrke kontorets position i hele Sverige. Med Mårten sikrer vi, at kontorets akitektoniske profil såvel som dets forretningsmæssige strategier forsætter med fornyet force. Om Mårten Leringe Mårten Leringe har arbejdet som projektleder for Berg | C.F. Møller Architects i Stockholm siden 2007. Senest har han arbejdet med Värtaterminalen, den nye færgeterminal for Sveriges faste færgeforbindelse til Finland og Baltikum. Et markant byggeri, som også bliver et nyt landmark i byudviklingen i Norra Djurgårdstaden. Som projektleder har Mårten Leringe vist gode lederevner og en forretningsmæssig tæft, som vil være en styrke i arbejdet med at udvikle virksomhedens projekter. Han er uddannet fra Arkitektskolen i Stockholm, men har desuden studeret ved det hollandske Technische Universiteit Delft og på Arkitektskolen Aarhus. Store projekter i Sverige Berg | C. F. Møller Architects har 45 medarbejdere med base på Slussen i Stockholm centrum. Efter at være gået sammen med C.F. Møller-koncernen i 2007 har kontoret i dag en samlet kapacitet til at varetage alle typer opgaver med udgangspunkt i en velforankret lokal tilstedeværelse. Berg | C. F. Møller Architects har de senere år haft medvind i Sverige, og vundet flere store og prestigefyldte projekter. Blandt kontorets væsentligste opgaver netop nu er Biomedicum - et nyt internationalt spydspidsprojekt for biomedicinsk forskning ved Karolinska Instituttet, en transformation af hele Slussen-området i samarbejde med Foster+Partners samt Värtaterminalen. I Stockholm er den nye nationalarena Friends Arena ved at være klar til åbningen i oktober. For yderligere oplysninger, kontakt Mads Mandrup, arkitekt og partner, C.F. Møller, e-mail: mmh@cfmoller.com, tlf. +45 2965 1123 Mårten Leringe, arkitekt og VD for Berg | C.F. møller Architects, e-mail: marten.leringe@bergcfmoller.se, tlf. +46 (0)8 5557 6038 Anne Krull, kommunikation C.F. Møller, e-mail: anj@cfmoller.com, tlf. +45 32887844