C.F. Møller og HENN vinder international hospitalskonkurrence i Tyskland

C.F. Møller og HENN vinder international hospitalskonkurrence i Tyskland - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller + HENN
Fotograf: C.F. Møller + HENN

4.4.2017

Arkitektvirksomheden C.F. Møller har sammen med den tyske arkitektvirksomhed HENN vundet en international konkurrence om at udvide Tysklands mest ikoniske hospitalskompleks – det fredede, højteknologiske Universitetshospital RWTH Aachen fra 1970’erne.
 

 

Et legendarisk hospital står foran en udvidelse. Hospitalskomplekset i Universitetshospital RWTH Aachen i det vestligste Tyskland skal udvides med en ny bygning, som indeholder et centralt operationsafsnit med blandt andet intensiv behandlingsafdeling og et helt nyt, offentligt indgangsparti.


State-of-the-art, højteknologiske operationsmuligheder og intensivafdelinger gør tilbygningen til den vigtigste del af hospitalet i Aachens sundhedsydelser. C.F. Møller og HENN formåede med sit design af det fredede bygningskompleks at slå 12 konkurrerende teams i projektkonkurrencen.


- Denne store konkurrencesejr i Tyskland, som er et helt nyt marked for os, understreger C.F. Møllers globalt førende position, når det handler om at udvikle og levere state-of-the-art sundhedsarkitektur, siger Klavs Hyttel og Julian Weyer, ansvarlige partnere og arkitekter fra C.F. Møller.


De bedste principper fra ”helende arkitektur”
Store dele af tilbygningens design er lagt underjordisk for at minimere den visuelle påvirkning på de eksisterende, fredede bygninger. Nybyggeriet dækkes med et frodigt, grønt parkanlæg, som åbnes op for både offentlighed og ansatte.


Den lavt bølgende bygning løfter sig op mod den offentlige indgang i en fejende og generøs bevægelse, som skaber en inviterende, lys og varmtonet indgang. Arkitekturen skaber intuitiv wayfinding for patienter og pårørende, der guides af udsigten til det grønne parklandskab.


På trods af den nedsunkne beliggenhed er de nye faciliteter for operationer og intensivafsnit designet til at nyde godt af en stor mængde dagslys, mens der samtidig er adgang til grønne områder. Projektet er et eksempel på de bedste principper i ”helende arkitektur”. Her skabes et venligt og komfortabelt miljø for både patienter, pårørende og ansatte.


Åbent og effektivt
En serie af specialdesignede, afsides mødesteder for personalet i de åbne rum underopdeler det fleksible og effektive layout af operationsetagen. Det skaber optimale forudsætninger for teamwork og relationer mellem ansatte.


- De prisvindende designs er karakteriseret ved deres funktionalitet, gennemsigtighed og det futuristiske design, som på harmonisk vis integreres ind i vores egen hovedbygning, siger Peter Asché, Commercial Director på Universitetshospitalet RWTH Aachen.


Størrelsen på udvidelsen af det legendariske sygehuskompleks er på ca. 35.000 m².


De planlagt delelementer i projektet er:
- Et centralt operationsafsnit med 31 separate operationsenheder
- Ambulante operationsfaciliteter med fire operationsenheder
- Tre intensive behandlingsafdelinger med 50 senge
- Anæstesi
- Sengeforberedelse
- Central hovedindgang
- Serviceareal
- Offentlig indgang og ankomstområde

Fotograf: C.F. Møller + HENN
Fotograf: C.F. Møller + HENN
Fotograf: C.F. Møller + HENN
Fotograf: C.F. Møller + HENN
Fotograf: C.F. Møller + HENN
Fotograf: C.F. Møller + HENN
Fotograf: C.F. Møller + HENN
Fotograf: C.F. Møller + HENN
Fotograf: C.F. Møller + HENN

Presse

Få nyheder fra C.F. Møller

Abonnér på nyhedsbrevet og bliv løbende opdateret om C.F. Møller.

Få vores nyhedsbrev - klik her.

Pressekontakt

Head of Communications
Peter Sikker Rasmussen
+ 45 6193 6857
E-mail: psr@cfmoller.com

C.F. Møller Architects og MT Højgaard vil dække Aarhus’ banegrav til med bilfri by

6.4.2018 | I samarbejde med Aarhus Kommune er DSB, MT Højgaard og C.F. Møller Architects i gang med at udarbejde virkeliggørelsen af visionen Banekvarteret. En ny, bilfri bydel i Aarhus, som udvikler området og forbinder de omkringliggende kvarterer med en overdækning af banegraven fra Bruuns Bro til Frederiks Bro.

 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects vinder pris for bedste sundhedsbyggeri

16.3.2018 | C.F. Møller Architects modtager en MIPIM 2018 Award for Mærsk Tårnet i kategorien ’Best Healthcare Development’.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects og Arkthing vinder konkurrence i Island

26.2.2018 | C.F. Møller Architects og Arkthing vinder i samarbejde konkurrencen om nyt hus til den islandske bank Landsbankinn
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Nu indvies Danmarks nye statsfængsel

26.9.2017 | Danmarks nye statsfængsel, Storstrøm Fængsel, bliver indviet onsdag den 27. september. Fængslet er tegnet af C.F. Møller Architects med stærkt fokus på at skabe et både ekstremt sikkert og humant fængsel, der styrker resocialisering igennem arkitekturen og samtidig er en moderne og behagelig arbejdsplads for de ansatte.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder VIA University College i Horsens

10.5.2017 | C.F. Møller og C.F. Møller Landscapes forslag til det nye VIA på 30.000 m² samt Innovationshuset på 5.000 m² er udpeget som vinder af en storstilet arkitektkonkurrence.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder konkurrence om nyt vartegn i Västerås

C.F. Møllers vinderprojekt er et højhus, som blandt andet får en grøn panoramahave på 15. etage.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Ni dages fest i ’Storbyens Moderne Forsamlingshus’

28.4.2017 | 28. april begynder Odense fejringen af sit nye kulturcenter Odeon. Med 100 begivenheder på ni dage rammer ”Odense fejrer Odeon” sit store højdepunkt med et gallashow 5. maj, hvor H.M. Dronning Margrethe besøger det C.F. Møller-designede kultur- og koncerthus.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller og HENN vinder international hospitalskonkurrence i Tyskland

4.4.2017 | Arkitektvirksomheden C.F. Møller har sammen med den tyske arkitektvirksomhed HENN vundet en international konkurrence om at udvide Tysklands mest ikoniske hospitalskompleks – det fredede, højteknologiske Universitetshospital RWTH Aachen fra 1970’erne.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER