Dansk design skal oplyse København

Dansk design skal oplyse København - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller
Fotograf: C.F. Møller

3.9.2014

Vejarmaturet Lunia, udviklet af C.F. Møller Design for Swarco Danmark A/S, er et nyt LED-vejarmatur i et design, der passer ind i mange forskellige urbane landskaber. Nu er Lunia udvalgt til vejbelysning i Københavns kommune i dialog mellem kommunen og det franske lysfirma Citelum, der vil opsætte omkring 8.500 enheder i 2014-15.
 

Anledningen er, at Københavns Kommune for nylig har indgået aftale med Citelum, der er en af verdens førende entreprenører på gadebelysning, om udskiftning af mere end 20.000 gamle lysarmaturer med energivenlige LED-lyskilder. Dermed halveres energiforbruget til gadebelysning.

Københavns kommune er i forvejen state-of-the-art hvad angår bæredygtige løsninger. Nu har kommunen som målsætning at give byens borgere den mest sofistikerede gadebelysning i verden baseret på trådløs, intelligent styring, og målt på energibesparelse, æstetik, design og belysningskvalitet.

Nordisk lysdesign

Alle disse parametre understøtter designet af Lunia, som er udviklet med afsæt i nordisk lysdesign-tradition, hvor armaturerne sidder lavt og tillader frit udsyn til nattehimlen. Det tidløst enkle, geometriske formsprog tåler repetition i bybilledet, og indgår naturligt i mange forskellige bymæssige sammenhænge.

De mange armaturer skal primært opsættes på københavnske boligveje og mindre trafikveje, i og uden for brokvartererne. Lunia kan via en sender styres trådløst, sådan at belysningsstyrken i løbet af døgnet kan tilpasses behovet i et givent område. Derved minimeres energiforbrug og lysforurening samtidig med, at trygheden forbedres.

Ud over design og bæredygtighed er Lunia også kendetegnet ved et stærkt fokus på drifts- og servicevenlighed, herunder arbejdsmiljø og sikkerhed for driftspersonale. Blandt andet foretages al service oppefra, med begge hænder fri, og alle løsdele sikret. Lunia har høj lyskvalitet og farvestabilitet, er konstrueret af kvalitetskomponenter og har en levetid på omkring 100.000 timer.

Fremtidsscenarier

Som en særlig kvalitet er Lunia forberedt til forskellige fremtidsscenarier. Armaturet kan fungere som responsiv informationsgiver i trafikken via en farvet, lysende bundring på undersiden, som kan forvandle lysarmaturet til et aktivt signalarmatur. Det kunne være markering af trafikintensitet, mærkedage, markering af bustoppesteder etc.

Lunia er resultatet af et internationalt samarbejde: C.F. Møller Design (DK) har udviklet armaturet med den danske afdeling af SWARCO (A), som står for produktion og leverer den nøglefærdige løsning til Citelum (F).

SWARCO Danmark A/S er en del af den østrigske SWARCO-koncern, som ejes 100 % af Manfred Swarovski. SWARCO har specialiseret sig i udvikling af avancerede løsninger inden for trafik og infrastruktur og er den ledende aktør på markedet for intelligente transportløsninger (ITS). SWARCO Danmark A/S indgår i SWARCO Nordic, som består af mere end 210 højtkvalificerede medarbejdere og har en omsætning på mere end 500 mio. dkk. Selskabet er førende på det danske marked – se mere på www.swarco.dk.

C.F. Møller Design er en del af C.F. Møller, en af Skandinaviens største og førende arkitektvirksomheder. C.F. Møller Design samarbejder med danske og internationale virksomheder om design og udvikling af innovative produkter til huse og byer, der skaber værdi, mening og helhed. C.F. Møller Design står bag en lang række interiører, inventar, møbler, belysning og andre produkter – se mere på www.cfmoller.com.



For mere information kontakt:

C.F. Møller Design: Afdelingsleder Jon Brøcker, job@cfmoller.com / +45 2938 7303
Swarco Danmark A/S: Søren Kolding / Lars Kjaer, lars.kjaer@swarco.dk / +45 5137 5018

Fotograf: C.F. Møller
Fotograf: C.F. Møller
Fotograf: C.F. Møller
Fotograf: C.F. Møller
Fotograf: C.F. Møller
Fotograf: C.F. Møller
Fotograf: C.F. Møller

Presse

Få nyheder fra C.F. Møller

Abonnér på nyhedsbrevet og bliv løbende opdateret om C.F. Møller.

Få vores nyhedsbrev - klik her.

Pressekontakt

Head of Communications
Peter Sikker Rasmussen
+ 45 6193 6857
E-mail: psr@cfmoller.com

C.F. Møller Architects og MT Højgaard vil dække Aarhus’ banegrav til med bilfri by

6.4.2018 | I samarbejde med Aarhus Kommune er DSB, MT Højgaard og C.F. Møller Architects i gang med at udarbejde virkeliggørelsen af visionen Banekvarteret. En ny, bilfri bydel i Aarhus, som udvikler området og forbinder de omkringliggende kvarterer med en overdækning af banegraven fra Bruuns Bro til Frederiks Bro.

 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects vinder pris for bedste sundhedsbyggeri

16.3.2018 | C.F. Møller Architects modtager en MIPIM 2018 Award for Mærsk Tårnet i kategorien ’Best Healthcare Development’.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects og Arkthing vinder konkurrence i Island

26.2.2018 | C.F. Møller Architects og Arkthing vinder i samarbejde konkurrencen om nyt hus til den islandske bank Landsbankinn
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Nu indvies Danmarks nye statsfængsel

26.9.2017 | Danmarks nye statsfængsel, Storstrøm Fængsel, bliver indviet onsdag den 27. september. Fængslet er tegnet af C.F. Møller Architects med stærkt fokus på at skabe et både ekstremt sikkert og humant fængsel, der styrker resocialisering igennem arkitekturen og samtidig er en moderne og behagelig arbejdsplads for de ansatte.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder VIA University College i Horsens

10.5.2017 | C.F. Møller og C.F. Møller Landscapes forslag til det nye VIA på 30.000 m² samt Innovationshuset på 5.000 m² er udpeget som vinder af en storstilet arkitektkonkurrence.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder konkurrence om nyt vartegn i Västerås

C.F. Møllers vinderprojekt er et højhus, som blandt andet får en grøn panoramahave på 15. etage.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Ni dages fest i ’Storbyens Moderne Forsamlingshus’

28.4.2017 | 28. april begynder Odense fejringen af sit nye kulturcenter Odeon. Med 100 begivenheder på ni dage rammer ”Odense fejrer Odeon” sit store højdepunkt med et gallashow 5. maj, hvor H.M. Dronning Margrethe besøger det C.F. Møller-designede kultur- og koncerthus.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller og HENN vinder international hospitalskonkurrence i Tyskland

4.4.2017 | Arkitektvirksomheden C.F. Møller har sammen med den tyske arkitektvirksomhed HENN vundet en international konkurrence om at udvide Tysklands mest ikoniske hospitalskompleks – det fredede, højteknologiske Universitetshospital RWTH Aachen fra 1970’erne.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER