Masterplan klar for Energi-, Klima- og Miljøpark

Vådområde - Masterplan klar for Energi-, Klima- og Miljøpark - C.F. Møller. Photo: Visualisering C.F. Møller
Vådområde
Fotograf: Visualisering C.F. Møller

29.5.2013

En tur på renseanlægget lyder ikke som den oplagte søndagsudflugt for familien. Men det kan nu blive virkelighed. Det viser masterplanen for Energi-, Klima- og Miljøpark, der samler Hillerød Forsynings aktiviteter på ét sted.
 

Energi-, Klima- og Miljøpark er en unik sammensmeltning af energiproduktion, vandrensning, ressourcegenbrug og klimatilpasning - alt sammen udformet som et offentligt rekreativt landskab, der også har pædagogisk sigte. Masterplanen for området er udviklet af C.F. Møller i samarbejde med Hillerød Forsyning, hvis bestyrelse i maj har godkendt planen.

Demonstrationspark
Miljø og klima får en stadig mere central plads på den politiske dagsorden. Ikke kun i Danmark, men også i resten af verden diskuteres det, hvordan vi kan sikre, at vi ikke gør uoprettelig skade på miljøet.
Hillerød Forsynings kommende Energi-, Klima- og Miljøpark bliver en demonstrationspark for energi og klima, som i sig selv er et fremsynet bud på, hvordan vi passer bedst muligt på kloden, men hvor også fx skoleklasser kan komme på besøg for at se det grønne budskab omsat til praksis, og hvor offentligheden kan få glæde af området med fx klatreøer opbygget af genbrugsjord og gåture gennem vådområdets rige fugleliv.

En bæredygtig fortælling i 1:1
Energi-, Klima- og Miljøpark er et projekt med et ambitionsniveau ud over det sædvanlige. Området på ca. 50 hektar bliver til et nyt rekreativt landskab i sig selv og vil rumme renseanlæg, genbrugsstation for erhverv og private, geotermisk og biomasse varmeproduktion, testfelter til sol, vind og biomasse-energiformer samt et domicil og læringscenter for Hillerød Forsyning. I stedet for at bygge et teknisk anlæg klares regnvandsopsamlingen fra de nærliggende boligområder i et nyskabt naturområde.

"Vi har sat ambitionsniveauet højt, og den udarbejdede masterplan med vægt på både grønne og blå elementer danner den perfekte ramme for vores ambitioner," siger projektleder i Hillerød Forsyning, Preben Dissing.

Hos C.F. Møller er arkitekt og partner, Julian Weyer, glad for at have fået opgaven med at realisere Hillerød Forsynings ideer:
"Vi er meget stolte af projektet, fordi det bliver en slags mini-model for, hvad hele det danske samfund satser på inden for klima og miljø. Det er os bekendt det første anlæg i verden, der samler alle aktiviteter på ét sted og samtidig tager skridtet til at inddrage offentligheden fuldt ud."

Fakta
I oktober 2012 besluttede Hillerød Kommune at støtte Hillerød Forsynings idé om at samle alle forsyningsaktiviteter på ét sted. Efter en udbudsrunde med fire deltagende arkitektvirksomheder blev C.F. Møller valgt til at udarbejde en masterplan for "Energi-, Klima- og Miljøpark", som det samlede projekt hedder. Masterplanen er nu klar og blev godkendt af bestyrelsen i Hillerød Forsyning den 13. maj 2013.
Masterplanen kommer til at danne grundlag for lokalplanen, der skal udarbejdes i efteråret 2013. Byggeriet forventes at kunne gå i gang først i 2015, og dermed kan Energi-, Klima- og Miljøpark ventes at stå færdig i løbet af 2018.

Yderligere oplysninger hos:
Projektleder, Preben Dissing, Hillerød Forsyning, 48 23 10 97, pd@hfors.dk
Partner, Julian Weyer, C.F. Møller, 30 66 93 96, jw@cfmoller.com

Kommunikationsmedarbejder, Hillerød Forsyning, Trine Lindhardt, 48 23 10 92, trli@hfors.dk
Kommunikationsrådgiver, C.F. Møller, Anne Krull, 32 88 78 30 eller 30 16 84 33, anj@cfmoller.com

Presse

Få nyheder fra C.F. Møller

Abonnér på nyhedsbrevet og bliv løbende opdateret om C.F. Møller.

Få vores nyhedsbrev - klik her.

Pressekontakt

Head of Communications
Peter Sikker Rasmussen
+ 45 6193 6857
E-mail: psr@cfmoller.com

C.F. Møller Architects og MT Højgaard vil dække Aarhus’ banegrav til med bilfri by

6.4.2018 | I samarbejde med Aarhus Kommune er DSB, MT Højgaard og C.F. Møller Architects i gang med at udarbejde virkeliggørelsen af visionen Banekvarteret. En ny, bilfri bydel i Aarhus, som udvikler området og forbinder de omkringliggende kvarterer med en overdækning af banegraven fra Bruuns Bro til Frederiks Bro.

 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects vinder pris for bedste sundhedsbyggeri

16.3.2018 | C.F. Møller Architects modtager en MIPIM 2018 Award for Mærsk Tårnet i kategorien ’Best Healthcare Development’.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects og Arkthing vinder konkurrence i Island

26.2.2018 | C.F. Møller Architects og Arkthing vinder i samarbejde konkurrencen om nyt hus til den islandske bank Landsbankinn
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Nu indvies Danmarks nye statsfængsel

26.9.2017 | Danmarks nye statsfængsel, Storstrøm Fængsel, bliver indviet onsdag den 27. september. Fængslet er tegnet af C.F. Møller Architects med stærkt fokus på at skabe et både ekstremt sikkert og humant fængsel, der styrker resocialisering igennem arkitekturen og samtidig er en moderne og behagelig arbejdsplads for de ansatte.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder VIA University College i Horsens

10.5.2017 | C.F. Møller og C.F. Møller Landscapes forslag til det nye VIA på 30.000 m² samt Innovationshuset på 5.000 m² er udpeget som vinder af en storstilet arkitektkonkurrence.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder konkurrence om nyt vartegn i Västerås

C.F. Møllers vinderprojekt er et højhus, som blandt andet får en grøn panoramahave på 15. etage.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Ni dages fest i ’Storbyens Moderne Forsamlingshus’

28.4.2017 | 28. april begynder Odense fejringen af sit nye kulturcenter Odeon. Med 100 begivenheder på ni dage rammer ”Odense fejrer Odeon” sit store højdepunkt med et gallashow 5. maj, hvor H.M. Dronning Margrethe besøger det C.F. Møller-designede kultur- og koncerthus.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller og HENN vinder international hospitalskonkurrence i Tyskland

4.4.2017 | Arkitektvirksomheden C.F. Møller har sammen med den tyske arkitektvirksomhed HENN vundet en international konkurrence om at udvide Tysklands mest ikoniske hospitalskompleks – det fredede, højteknologiske Universitetshospital RWTH Aachen fra 1970’erne.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER