Nyt Hospital Bispebjerg, Akuthuset

Nyt Hospital Bispebjerg, Akuthuset  - C.F. Møller. Photo: MEW
Fotograf: MEW

C.F. Møller har over de sidste dage været nævnt gentagne gange i forbindelse med Jyllands Postens artikelserie om udbuddet af et nyt Akuthus til Bispebjerg Hospital.


 

C.F. Møller har ikke tidligere i denne forbindelse udtalt sig om sagen, men vi finder det - af hensyn til ansatte, forretningsforbindelser og til arkitektstanden - relevant at præcisere, at;

C.F. Møller aldrig tidligere har indledt en klagesag i anledning af en tabt projektkonkurrence.

Når vi, sammen med vores samarbejdspartnere Alectia og Søren Jensen Rådgivende Ingeniører, vælger af klage i denne sag, er det, fordi vi anser det som yderst væsentligt at sikre, at udbudsprocesserne, som vi som ingeniører og arkitekter deltager og investerer betydelige ressourcer i, følger de spilleregler, lovgivningen og de relevante konkurrenceprogrammer fastlægger.

I en klagesag vurderes det som udgangspunkt ikke, om det bedste projekt har vundet. Relevant i en klagesag er det primært, om processen, der har ført til valget af et givent projekt, har fulgt spillereglerne, så samtlige bydende har fået en fair bedømmelse.

C.F. Møller bliver, efter at sygehusets ledelse og det tyske rådgiverteam har afsluttet den tredje - eller måske fjerde - bedømmelse af Bispebjergprojektet, gjort opmærksom på, at Bispebjergprojektets øvrige eksterne rådgivere, og flere af projektets medarbejdere, ikke alene er meget uenige i den sidste bedømmelse, som de ikke kan stå inde for, men også har opfattet processen frem mod afgørelsen som værende særdeles problematisk som nærmere afspejlet i Jyllands Postens artikler.

Det følte vi, at vi var nødt til at reagere på.

Det skylder vi selvfølgelig os selv, men vi føler også, at vi skylder vores branche at reagere på de oplysninger, vi fik om en proces, der fremstod som værende langt fra sædvanlig, og som stillede væsentlige spørgsmålstegn ved upartiskheden i tilbudsbedømmelsen, som vi indtil da havde næret en udpræget tillid til. Vi kan i øvrigt konstatere, at også det andet team i konkurrencens afsluttende fase har indgivet en klage.

Den efterfølgende kritik, Bispebjerg Hospital udtaler af vores projekt i forhold til lokalplanforhold, er til stadighed svær at forstå henset til stadsarkitektens udtalelser om, at C.F. Møller-projektet, af alle projekter, var det, der krævede den mindste dispensation fra lokalplanen, også efter 2. fase.

Men - hvor stolte vi end er af vores projekt, som samtidig var 14,5 millioner kroner billigere målt på rådgiverhonorar end det vindende projekt, så ønsker vi at fastholde, at det relevante her ikke er, hvilket projekt, der måtte være bedst. Det relevante er fokus på en proces, hvor ledende medarbejdere ved Bispebjerg Hospital, efter vores oplysninger, meget tidligt i processen ønskede at påvirke udfaldet af konkurrencen, hvor professionelle og faglige bedømmelser blev tilsidesat og vendt på hovedet, hvor medarbejderes faglige vurderinger blev undertrykt og tilsidesat. En proces, der så langt fra opfylder udbudslovgivningens krav om ligebehandling og gennemsigtighed.

Dette ser vi frem til Klagenævnets afgørelse af.

Presse

Få nyheder fra C.F. Møller

Abonnér på nyhedsbrevet og bliv løbende opdateret om C.F. Møller.

Få vores nyhedsbrev - klik her.

Pressekontakt

Head of Communications
Peter Sikker Rasmussen
+ 45 6193 6857
E-mail: psr@cfmoller.com

C.F. Møller Architects og MT Højgaard vil dække Aarhus’ banegrav til med bilfri by

6.4.2018 | I samarbejde med Aarhus Kommune er DSB, MT Højgaard og C.F. Møller Architects i gang med at udarbejde virkeliggørelsen af visionen Banekvarteret. En ny, bilfri bydel i Aarhus, som udvikler området og forbinder de omkringliggende kvarterer med en overdækning af banegraven fra Bruuns Bro til Frederiks Bro.

 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects vinder pris for bedste sundhedsbyggeri

16.3.2018 | C.F. Møller Architects modtager en MIPIM 2018 Award for Mærsk Tårnet i kategorien ’Best Healthcare Development’.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects og Arkthing vinder konkurrence i Island

26.2.2018 | C.F. Møller Architects og Arkthing vinder i samarbejde konkurrencen om nyt hus til den islandske bank Landsbankinn
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Nu indvies Danmarks nye statsfængsel

26.9.2017 | Danmarks nye statsfængsel, Storstrøm Fængsel, bliver indviet onsdag den 27. september. Fængslet er tegnet af C.F. Møller Architects med stærkt fokus på at skabe et både ekstremt sikkert og humant fængsel, der styrker resocialisering igennem arkitekturen og samtidig er en moderne og behagelig arbejdsplads for de ansatte.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder VIA University College i Horsens

10.5.2017 | C.F. Møller og C.F. Møller Landscapes forslag til det nye VIA på 30.000 m² samt Innovationshuset på 5.000 m² er udpeget som vinder af en storstilet arkitektkonkurrence.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder konkurrence om nyt vartegn i Västerås

C.F. Møllers vinderprojekt er et højhus, som blandt andet får en grøn panoramahave på 15. etage.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Ni dages fest i ’Storbyens Moderne Forsamlingshus’

28.4.2017 | 28. april begynder Odense fejringen af sit nye kulturcenter Odeon. Med 100 begivenheder på ni dage rammer ”Odense fejrer Odeon” sit store højdepunkt med et gallashow 5. maj, hvor H.M. Dronning Margrethe besøger det C.F. Møller-designede kultur- og koncerthus.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller og HENN vinder international hospitalskonkurrence i Tyskland

4.4.2017 | Arkitektvirksomheden C.F. Møller har sammen med den tyske arkitektvirksomhed HENN vundet en international konkurrence om at udvide Tysklands mest ikoniske hospitalskompleks – det fredede, højteknologiske Universitetshospital RWTH Aachen fra 1970’erne.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER