Udvidelse af en af Storbritanniens største attraktioner

Udvidelse af en af Storbritanniens største attraktioner  - C.F. Møller. Photo: The National Maritime Museum
Fotograf: The National Maritime Museum

13.7.2011

Arkitektfirmaet C. F. Møller har tegnet udvidelse af The National Maritime Museum i London, Storbritanniens 7. største turistattraktion og en del af det fredede område Greenwich Park, som er på UNESCO's verdensarvsliste.
Den nye fløj, kaldet The Sammy Ofer Wing - efter den reder og forretningsmand, som har finansieret størstedelen af byggeriet til ca. 300 mio. danske kr. - er netop blevet indviet afden engelske prins Philip. Torsdag 14. juli åbner udvidelsen for offentligheden.

 

National Maritime Museum rummer verdens største maritime samling og er Storbritanniens 7. største turistattraktion med sine ca. to mio. besøgende fra hele verden hvert år. Museet, opført i 1807, ligger i den tidligere kongelige have Greenwich Park - det UNESCO-fredede område rummer en række barokbygninger, der regnes blandt de fineste i Europa og er en væsentlig del af Storbritanniens søfartshistorie med bl.a. The Royal Observatory fra 1676 og The Old Royal Naval College fra 1712.

Et både usynligt og iøjnefaldende byggeri
Hovedidéen i udvidelsen - som Arkitektfirmaet C. F. Møller vandt i en international arkitektkonkurrence i 2006 - har været at foretage minimale indgreb i det følsomme, fredede område og alligevel give museet en ny, markant hovedindgang samt den nødvendige ekstra udstillingsplads, café, restaurant, bibliotek og arkiver, der lever op til de særligt høje krav til opbevaring af historiske dokumenter.

Arkitektfirmaet C. F. Møller har skabt et design, hvor den nye hovedindgang skyder sig ud af terrænet, men samtidig er størstedelen af den nye bygning placeret under jorden - i alt 5500 m2 ud af 7300 m2. På taget er anlagt en offentligt tilgængelig grøn, tagterrasse, der i endnu højere grad får bygningen til at smelte sammen med parklandskabet. Kun én enkelt etage er således synlig. Udvidelsen har et moderne formsprog, men er inspireret af bl.a. barokbygningernes rytmiske forløb af vinduer og er på den måde med til at iscenesætte det oprindelige museum.

Målet med udvidelsen har været at åbne for og fortælle alle de fascinerende historier om mennesket og havet, som i mange år har ligget gemt i museets arkiver. Arkivet rummer alt lige fra fx en bamse, som overlevede forliset af Titanic, til den kendte engelske søadmiral Lord Nelsons sidste breve hjem. Her er omkring 100.000 bøger og ca. to km hylder med maritime manuskripter.

Flere markante kulturbyggerier i London
Leder af Arkitektfirmaet C. F. Møllers afdeling i London Teva Hesse siger om projektet:
"Det har været en stor ære for Arkitektfirmaet C. F. Møller at designe den nye fløj, beliggende i disse følsomme og exceptionelle omgivelser, som Greenwich Park er. På et begrænset areal skaber projektet en række forskellige faciliteter - til glæde for den brede offentlighed, for museet og for de besøgende. Men vigtigst af alt, smelter arkitekturen og landskabet sammen i en komposition, der forener National Maritime Museum med Greenwich Park," siger han.

Arkitektfirmaet C. F. Møller har designet udvidelsen, mens det engelske arkitektfirma Purcell Miller Tritton har stået for udførelsen. Landskabsarkitekter har været engelske Churchman Landscape.

Arkitektfirmaet C. F. Møller har også været arkitekter på et andet nyt, markant kulturbyggeri i London: Darwin Centret, den kokonformede udvidelse af The Natural History Museum, der både er en af Storbritanniens største turistattraktioner og et forskningscentrum i verdensklasse. Darwin Centret er allerede blevet hædret med en række priser, bl.a. Civic Trust Award.

For mere information kontakt venligst:
Arkitekt og partner Julian Weyer, Arkitektfirmaet C. F. Møller
mail: jw@cfmoller.com, mobil 30 66 93 96.

Fotograf: The National Maritime Museum
Fotograf: The National Maritime Museum
Fotograf: The National Maritime Museum
Fotograf: The National Maritime Museum
Fotograf: The National Maritime Museum

Presse

Få nyheder fra C.F. Møller

Abonnér på nyhedsbrevet og bliv løbende opdateret om C.F. Møller.

Få vores nyhedsbrev - klik her.

Pressekontakt

Head of Communications
Peter Sikker Rasmussen
+ 45 6193 6857
E-mail: psr@cfmoller.com

C.F. Møller Architects og MT Højgaard vil dække Aarhus’ banegrav til med bilfri by

6.4.2018 | I samarbejde med Aarhus Kommune er DSB, MT Højgaard og C.F. Møller Architects i gang med at udarbejde virkeliggørelsen af visionen Banekvarteret. En ny, bilfri bydel i Aarhus, som udvikler området og forbinder de omkringliggende kvarterer med en overdækning af banegraven fra Bruuns Bro til Frederiks Bro.

 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects vinder pris for bedste sundhedsbyggeri

16.3.2018 | C.F. Møller Architects modtager en MIPIM 2018 Award for Mærsk Tårnet i kategorien ’Best Healthcare Development’.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects og Arkthing vinder konkurrence i Island

26.2.2018 | C.F. Møller Architects og Arkthing vinder i samarbejde konkurrencen om nyt hus til den islandske bank Landsbankinn
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Nu indvies Danmarks nye statsfængsel

26.9.2017 | Danmarks nye statsfængsel, Storstrøm Fængsel, bliver indviet onsdag den 27. september. Fængslet er tegnet af C.F. Møller Architects med stærkt fokus på at skabe et både ekstremt sikkert og humant fængsel, der styrker resocialisering igennem arkitekturen og samtidig er en moderne og behagelig arbejdsplads for de ansatte.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder VIA University College i Horsens

10.5.2017 | C.F. Møller og C.F. Møller Landscapes forslag til det nye VIA på 30.000 m² samt Innovationshuset på 5.000 m² er udpeget som vinder af en storstilet arkitektkonkurrence.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder konkurrence om nyt vartegn i Västerås

C.F. Møllers vinderprojekt er et højhus, som blandt andet får en grøn panoramahave på 15. etage.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Ni dages fest i ’Storbyens Moderne Forsamlingshus’

28.4.2017 | 28. april begynder Odense fejringen af sit nye kulturcenter Odeon. Med 100 begivenheder på ni dage rammer ”Odense fejrer Odeon” sit store højdepunkt med et gallashow 5. maj, hvor H.M. Dronning Margrethe besøger det C.F. Møller-designede kultur- og koncerthus.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller og HENN vinder international hospitalskonkurrence i Tyskland

4.4.2017 | Arkitektvirksomheden C.F. Møller har sammen med den tyske arkitektvirksomhed HENN vundet en international konkurrence om at udvide Tysklands mest ikoniske hospitalskompleks – det fredede, højteknologiske Universitetshospital RWTH Aachen fra 1970’erne.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER