Verdens mest komplette indendørs skianlæg

Skibakken set fra mål- og liftområdet. Slalombakken på 700 m er 50 m bred, men integrerer nederst en snowboardbakke og bliver i alt 100 m bred.  - Verdens mest komplette indendørs skianlæg - C.F. Møller. Photo: Berg | C. F. Møller Architecs
Skibakken set fra mål- og liftområdet. Slalombakken på 700 m er 50 m bred, men integrerer nederst en snowboardbakke og bliver i alt 100 m bred.
Fotograf: Berg | C. F. Møller Architecs

16.9.2011

Den svenske afdeling af Arkitektfirmaet C. F. Møller, Berg Arkitektkontor, har tegnet Sveriges nye, spektakulære skiattraktion: Skipark 360° - verdens mest komplette indendørs skianlæg med bl.a. overdækket alpin skibakke, der med en længde på 700 m og et fald på 160 m bliver den eneste af sin slags i verden, der lever op til kravene for at afholde World Cup.
 

Med en højde på 135 m bliver skianlægget en af Sveriges højeste bygninger og et markant landmark i skovlandskabet lige uden for Stockholm. Projektet til ca. 1,5-2 mia. svenske kroner er sat til byggestart ved årsskiftet 2013/2014.

Idéen til verdens mest komplette indendørs skianlæg, beliggende i Bålsta - 45 minutters kørsel uden for Stockholm, skyldes en række snefattige vintre med få skidage i det stolte skisportsland. Med det nye anlæg, på ca. 70.000 m2 i alt, får både elite og motionister mulighed for at træne og nyde skisæsonen hele året - uanset vejret.

Skipark 360° vil - udover den alpine skibakke - byde på bl.a. en langrendstunnel på 3,5 km, en arena til skiskydning, ishockey, bandy og kunstskøjteløb og en snowpark til snowboarding. Derudover vil skiparken rumme restauranter, butikker, spa, hotel- og konferencefaciliteter med panoramaudsigt.

Sveriges nye ikon
Ikon for anlægget bliver den overdækkede, alpine skibakke, der vil rejse sig som et markant landmark ved Stockholm:

Bygningen fremstår helt enkel i sin konstruktion - med en forenklet silhuet, der understreger det svenske skov- og sølandskab. Men den er samtidig dramatisk i sin storhed - med sine ca. 135 m bliver det et af Sveriges største bygningsværker, og samtidig er der en visuel spænding i den enorme bygnings få støttepunkter, der både bliver smallere nedefter og møder skovbunden i en skæv vinkel.

Selvforsynende med energi
Et nyudviklet koncept skal sikre, at anlægget bliver det grønneste af sin art i verden. Derfor er det tanken, at anlægget bliver selvforsynende med energi via vedvarende energikilder som bjergvarme, solenergi, vind- og vandkraft.

Skipark 360° har netop indgået en aftale med NCC, som bliver første partner på projektet. NCC får også plads i Skipark 360°'s styrelse. Parterne har også tegnet en samarbejdsaftale om, at NCC skal projektere og bygge anlægget.

Nu pågår detailplanlægning, miljøundersøgelser og projektering. Målet er byggestart ved årsskiftet 2013/2014 og indvielse to år senere.

Besøgsunderlaget er i første omgang beregnet til de 3,5 mio. indbyggere, der bor inden for en times rejse. Desuden ligger anlægget tæt ved Stockholms lufthavn, Arlanda, lige op ad motorvejen samt med gode muligheder for offentlig transport. I alt forventes 550.000 besøgende hvert år.

C. F. Møllers succes i Sverige
Arkitektfirmaet C. F. Møller har de seneste år stået for en lang række store projekter i Sverige. Det er resultatet af en målrettet indsats. For at styrke positionen i Sverige indgik C. F. Møller i 2007 aftale med det svenske Berg Arkitektkontor om at overtage tegnestuen. C. F. Møllers svenske afdeling har bl.a. stået for Sveriges nye nationalstation i Stockholm, Swedbank Arena, med plads til 57.500 tilskuere. Blandt de seneste, store vinderprojekter er det 70.000 m2 store laboratoriebygggeri Biomedicum, der skal være kraftcenter for forskningen ved Karolinska Institutet i Stockholm, samt en ny færgeterminal for Stockholms faste færgeforbindelse til Finland og Baltikum. Desuden arbejder afdelingen p.t. på bl.a. en masterplan for et af Stockholms trafikale hovedknudepunkter, Slussen og en udvidelse af Vasamuseet.

FAKTA
Rundt om i verden findes i dag ca. 30 indendørs skianlæg til alpint brug - mest kendt er nok det i Dubai. De fleste ligger dog i Holland (7), Storbritannien (6) og Tyskland (5). Til indendørs langrend findes der anlæg i Finland (4), Tyskland (1) og Sverige (1).

For yderligere information:
Arkitekt og partner Julian Weyer, Arkitektfirmaet C. F. Møller, tlf. 30 66 93 96 eller mail jw@cfmoller.com

Arkitekt og VD Bränd Jan-Erik Mattsson, Berg Arkitektkontor, tlf. +0046 8 555 760 25 eller mail janne.mattsson@bergark.se

VD Glenn Bovin, Skipark 360°, tlf. +0046 70 851 35 59 eller mail glenn.bovin@skipark360.se

Kommunikationschef Ulf Thorné, NCC Construction Sverige, tlf. +0046 85 85 523 46 eller +0046 70 214 77 27 eller mail ulf.thorne@ncc.se

Fotograf: Berg | C. F. Møller Architecs
Fotograf: Berg | C. F. Møller Architecs
Fotograf: Berg | C. F. Møller Architecs
Fotograf: Berg | C. F. Møller Architecs
Fotograf: Berg | C. F. Møller Architecs

Presse

Få nyheder fra C.F. Møller

Abonnér på nyhedsbrevet og bliv løbende opdateret om C.F. Møller.

Få vores nyhedsbrev - klik her.

Pressekontakt

Head of Communications
Peter Sikker Rasmussen
+ 45 6193 6857
E-mail: psr@cfmoller.com

C.F. Møller Architects og MT Højgaard vil dække Aarhus’ banegrav til med bilfri by

6.4.2018 | I samarbejde med Aarhus Kommune er DSB, MT Højgaard og C.F. Møller Architects i gang med at udarbejde virkeliggørelsen af visionen Banekvarteret. En ny, bilfri bydel i Aarhus, som udvikler området og forbinder de omkringliggende kvarterer med en overdækning af banegraven fra Bruuns Bro til Frederiks Bro.

 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects vinder pris for bedste sundhedsbyggeri

16.3.2018 | C.F. Møller Architects modtager en MIPIM 2018 Award for Mærsk Tårnet i kategorien ’Best Healthcare Development’.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects og Arkthing vinder konkurrence i Island

26.2.2018 | C.F. Møller Architects og Arkthing vinder i samarbejde konkurrencen om nyt hus til den islandske bank Landsbankinn
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Nu indvies Danmarks nye statsfængsel

26.9.2017 | Danmarks nye statsfængsel, Storstrøm Fængsel, bliver indviet onsdag den 27. september. Fængslet er tegnet af C.F. Møller Architects med stærkt fokus på at skabe et både ekstremt sikkert og humant fængsel, der styrker resocialisering igennem arkitekturen og samtidig er en moderne og behagelig arbejdsplads for de ansatte.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder VIA University College i Horsens

10.5.2017 | C.F. Møller og C.F. Møller Landscapes forslag til det nye VIA på 30.000 m² samt Innovationshuset på 5.000 m² er udpeget som vinder af en storstilet arkitektkonkurrence.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder konkurrence om nyt vartegn i Västerås

C.F. Møllers vinderprojekt er et højhus, som blandt andet får en grøn panoramahave på 15. etage.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Ni dages fest i ’Storbyens Moderne Forsamlingshus’

28.4.2017 | 28. april begynder Odense fejringen af sit nye kulturcenter Odeon. Med 100 begivenheder på ni dage rammer ”Odense fejrer Odeon” sit store højdepunkt med et gallashow 5. maj, hvor H.M. Dronning Margrethe besøger det C.F. Møller-designede kultur- og koncerthus.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller og HENN vinder international hospitalskonkurrence i Tyskland

4.4.2017 | Arkitektvirksomheden C.F. Møller har sammen med den tyske arkitektvirksomhed HENN vundet en international konkurrence om at udvide Tysklands mest ikoniske hospitalskompleks – det fredede, højteknologiske Universitetshospital RWTH Aachen fra 1970’erne.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER