Fremtidens Sølund bliver hjem for flere generationer

Fremtidens Sølund bliver hjem for flere generationer - C.F. Møller. Photo: MIR, C.F. Møller, Tredje Natur, Bascon
Fotograf: MIR, C.F. Møller, Tredje Natur, Bascon

17.2.2016

C.F. Møller og Tredje Natur vinder Fremtidens Sølund. Sammen med Bascon, Transsolar og Smith Innovation tegnes og realiseres et af danmarkshistoriens største og mest visionære boligprojekter. Sølund byder på fremtidens rammer for børn, unge, seniorer og ældre midt i København.

Byggeriet af Fremtidens Sølund er noget af det mest visionære, der sker i København lige nu. Så klar var meldingen fra bygherre KAB’s byggedirektør, Rolf Andersson, da den internationale projektkonkurrence på Fremtidens Sølund blev udskrevet i 2015.

Nu står C.F. Møller sammen med Tredje Natur, Bascon, Transsolar og Smith Innovation tilbage med det vindende forslag. Fremtidens Sølund bliver et samlet hus, der blander generationer sammen på en ny måde.

En helt ny tilgang
Fremtidens Sølund byder på en enestående blanding af 360 plejeboliger, 150 ungdomsboliger inkl. 20 boliger for unge med autismespektrumsforstyrrelse, 20 seniorboliger, en daginstitution, tre mikrobutikker samt både offentlige og private parkeringsfaciliteter. Netop denne sammenkobling er en ny måde at tænke byudvikling i Danmark.

- Fremtidens Sølund bliver et ambitiøst foregangseksempel for fremtidens byintegrerede plejecentre. Først og fremmest er blandingen af boligtyper og beboere samt besøgende unik. Men samtidig bliver det et centralt forankringspunkt for udviklingen af hele Nørrebro, fortæller partner i C.F. Møller, Mads Mandrup Hansen, som sammen med sin partnerkollega, Lone Wiggers, har udviklet det vindende forslag.

Med Fremtidens Sølund skaber vi rammer for, at ældre med plejebehov kommer til at leve i samspil med andre generationer. Vi vil sikre trivsel, velvære, tryghed og funktionalitet. Derudover vil Sølund tilføre området liv og stemning med sine mange beboere, sit personale og mange gæster, siger Mads Mandrup Hansen.

København sætter helt nye standarder
Både hos bygherren fra Samvirkende Boligselskaber v/KAB og lejerne fra Københavns Kommune og SAB er der stor glæde at spore ved udsigten til det projekt, der nu bliver til Fremtidens Sølund:

- Vi vil sætte helt nye standarder for både plejeboliger, ungdomsboliger, børneinstitutioner, ungdomsboliger og seniorbofællesskaber. Men vi vil mere end det. Vi vil indfri vores ambition om at skabe byggerier, der kan fungere som rammer for generationsfællesskaber i byen, siger Vibeke Gravlund, projektleder fra KAB.

Hun understøttes af vinderholdets ansvarlige ingeniør, Bascon:

- Det hele skal gå op i en højere enhed; funktionalitet, teknik, logistik, konstruktioner og indeklima skal koordineres og integreres med velfærdsteknologiske løsninger, så det passer hver enkelt aldersgruppe. Vi skal skabe ordentlige og trygge rammer for hverdagen hos fire generationer. Huset vil på den måde helt naturligt komme til at skabe liv og bymæssig aktivitet døgnet rundt, forklarer Anders Roslyng-Jensen, projektchef i Bascon.

En kærlighedserklæring
Vinderteamets arkitekter består af C.F. Møller med over 90 års anerkendt erfaring i Danmark i tæt samarbejde med arkitektkontoret Tredje Natur, der til dagligt selv har base på Nørrebro.

- Teamets forslag er en kæmpe kærlighedserklæring til Nørrebros brokvarter og folkelighed. Vi har i konkurrencen ønsket at skabe rammerne for et livskraftigt generationsfællesskab, der oser af hjerterum og frodighed. Her vil alle aldre kunne inddrages i husets livsformer, og dét er i sig selv en både generøs og meget meningsfyldt vision at arbejde med, fortæller de ansvarlige partnere i Tredje Natur, Flemming Rafn Thomsen og Ole Schrøder.

Fakta
Fremtidens Sølund kommer til at bestå af 37.895 etagekvadratmeter byggeri og har en samlet anlægspris på omkring 1,1 mia. kroner. Byggeriet kommer til at ligge direkte ned til Sortedams Sø i København og får adresse på Ryesgade 20.

Vinderteamet var oppe imod totalrådgiver Henning Larsen Architects med underrådgivere Entasis, Schul Landskabsarkitekter og Søren Jensen, totalrådgiver Arkitema med underrådgiver Alectia samt totalrådgiver schmidt hammer lassen architects med underrådgivere Mangor & Nagel, Kristine Jensens Tegnestue, Balslev og Lyngkilde i konkurrencen.

Yderligere informationer

Kontakt C.F. Møller:
Mads Mandrup Hansen, partner, tlf.nr.: 2965 1123, mail: mmh@cfmoller.com
Julian Weyer, partner, tlf.nr.: 3066 9396, mail: jw@cfmoller.com

Fotograf: MIR, C.F. Møller, Tredje Natur, Bascon
Fotograf: C.F. Møller, Tredje Natur, Bascon
Fotograf: C.F. Møller, Tredje Natur, Bascon
Fotograf: C.F. Møller, Tredje Natur, Bascon
Fotograf: C.F. Møller, Tredje Natur, Bascon

Presse

Få nyheder fra C.F. Møller

Abonnér på nyhedsbrevet og bliv løbende opdateret om C.F. Møller.

Få vores nyhedsbrev - klik her.

Pressekontakt

Head of Communications
Peter Sikker Rasmussen
+ 45 6193 6857
E-mail: psr@cfmoller.com

Nu indvies Danmarks nye statsfængsel

26.9.2017 | Danmarks nye statsfængsel, Storstrøm Fængsel, bliver indviet onsdag den 27. september. Fængslet er tegnet af C.F. Møller Architects med stærkt fokus på at skabe et både ekstremt sikkert og humant fængsel, der styrker resocialisering igennem arkitekturen og samtidig er en moderne og behagelig arbejdsplads for de ansatte.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder VIA University College i Horsens

10.5.2017 | C.F. Møller og C.F. Møller Landscapes forslag til det nye VIA på 30.000 m² samt Innovationshuset på 5.000 m² er udpeget som vinder af en storstilet arkitektkonkurrence.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder konkurrence om nyt vartegn i Västerås

C.F. Møllers vinderprojekt er et højhus, som blandt andet får en grøn panoramahave på 15. etage.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Ni dages fest i ’Storbyens Moderne Forsamlingshus’

28.4.2017 | 28. april begynder Odense fejringen af sit nye kulturcenter Odeon. Med 100 begivenheder på ni dage rammer ”Odense fejrer Odeon” sit store højdepunkt med et gallashow 5. maj, hvor H.M. Dronning Margrethe besøger det C.F. Møller-designede kultur- og koncerthus.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller og HENN vinder international hospitalskonkurrence i Tyskland

4.4.2017 | Arkitektvirksomheden C.F. Møller har sammen med den tyske arkitektvirksomhed HENN vundet en international konkurrence om at udvide Tysklands mest ikoniske hospitalskompleks – det fredede, højteknologiske Universitetshospital RWTH Aachen fra 1970’erne.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Akutcentret indviet på Det Nye Universitetshospital i Aarhus

27.2.2017 | Statsminister Lars Løkke Rasmussen kunne den 27. februar klippe snoren og officielt erklære Akutcentret på Aarhus Universitetshospital, mere end 150.000 m² nybyggeri, åbent. Byggeriet byder indenfor i Danmarks første supersygehus – designet af C.F. Møller, Cubo Arkitekter og Schønherr.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Mærsk Tårnets åbning markerer ny æra i dansk sundhedsforskning

12.1.2017 | Den 18. januar 2017 begynder et nyt kapitel for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, når Mærsk Tårnet officielt indvies. Med sin banebrydende arkitektur, moderne forskningsfaciliteter og nytænkende indretning kommer det 15 etager høje tårn til at spille en afgørende rolle i fremtidens sundhedsforskning – og uddannelse.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Nyskabende færgeterminal designet af C.F. Møller indvies i Stockholm

17.10.2016 | Tirsdag indvies Värtaterminalen i Stockholm, som er designet af C.F. Møller. Den er ikke kun en færgeterminal, men også et nyt opholdssted for stockholmerne i kraft af nyskabende design, der mixer infrastruktur og bypark.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER