Nu indvies Danmarks nye statsfængsel

Nu indvies Danmarks nye statsfængsel - C.F. Møller. Photo: Steen Poulsen Kriminalforsorgen
Fotograf: Steen Poulsen Kriminalforsorgen

26.9.2017

Danmarks nye statsfængsel, Storstrøm Fængsel, bliver indviet onsdag den 27. september. Fængslet er tegnet af C.F. Møller Architects med stærkt fokus på at skabe et både ekstremt sikkert og humant fængsel, der styrker resocialisering igennem arkitekturen og samtidig er en moderne og behagelig arbejdsplads for de ansatte.

Ambitionen med det lukkede Storstrøm Fængsel, der er placeret på Nordfalster, er at skabe verdens mest humane lukkede fængsel med fokus på resocialisering samtidig med, at det skal være blandt Danmarks mest sikre fængsler.

 

- Det overordnede arkitektoniske greb er at skabe en bebyggelse med samme struktur og skala som en mindre landsby. Resultatet er en arkitektur, der styrker lysten og evnen til at indgå i samfundet efter endt afsoning. Samtidig skaber arkitekturen også et behageligt og trygt miljø for fængselspersonalet og placerer sig naturligt ind i det omkringliggende bebyggede miljø på Lolland-Falster i Danmark, fortæller Mads Mandrup Hansen, arkitekt og ansvarlig partner for fængselsprojektet hos C.F. Møller Architects.

I fængslet er der plads til 250 indsatte fordelt i fire normalafdelinger og en særligt sikret afdeling. Derudover er der en besøgsafdeling, et aktivitetshus, en beskæftigelsesbygning, en portbygning og et personalehus, i alt 10 bygninger med et samlet areal på ca. 35.000 m².

Innovative celler med godt dagslys
Dagslys er vigtigt for god trivsel, og hver celle har lysindfald fra to sider og udsigt til det omkringliggende landskab indenfor perimetermuren. Dels fra et mindre vindue, dels fra et stort vindue, der spænder i hele cellens højde. Cellen er innovativt formgivet i en kurvet vinkel i kontrast til cellens overordnet vinklede udtryk, så personalet kan overskue det meste af cellen fra indgangsdøren.

 

- Dette fokus på optimal udnyttelse af dagslys, plads og sikkerhed igennem arkitekturen har allerede skabt en slags ny standard for en celle, tør jeg godt sige. Og når jeg fortæller om fængslet på konferencer rundt omkring i verden, så gør det virkelig indtryk hos både arkitekter og fængselspersonale, siger Mads Mandrup Hansen.

 

Cellerne på ca. 13 m² er samlet i bo-enheder, som består af fire til syv celler omkring et socialt fællesskab med adgang til opholdsareal og fælleskøkken. Her laver de indsatte mad til sig selv, og de vælger som udgangspunkt selv, om de vil gøre det i fællesskab med andre eller være i eget selskab.

Plads til aktivt liv
Fysisk aktivitet er en vigtig del af det moderne fængselsliv, da det har en positiv indvirkning på de indsattes mentale og sociale liv. Ved at placere bygningerne koncentreret om centrum er der skabt plads til både en løbe- og syvmandsfodboldbane i landskabet inden for perimetermuren.

I aktivitetshuset findes en stor gymnastiksal til bl.a. badminton, basketball, fod- og håndbold. I den særligt sikrede afdeling findes to mindre gymnastiksale. Der findes motionsrum i alle celleafdelinger.


Sikkerhed igennem arkitekturen
Igennem arkitekturen er der skabt positioner til personalet, hvor de kan overskue en hel etage i en celleafdeling igennem lange kig i flere retninger fra de centralt placerede vagtområder. Dette udgør også et naturligt mødested mellem indsatte og personalet samtidig med, at det skaber tryghed og sikkerhed for personalet.

 

For at styrke personalets sikkerhed er der bl.a. desuden placeret sikre rum og flugtruter i de enkelte afdelinger, så personalet hurtigt kan samles og være i overtal i tilfælde af uroligheder blandt de indsatte. Derudover er der elektronisk sikring, der bl.a. tæller næsten 300 overvågningskameraer.

 

Sammenhæng med landskabet
Den æstetiske udformning af miljøet omkring Storstrøm Fængsel er vigtig både for de indsatte og for personalet, som har deres daglige gang på fængslet.


- Den grundlæggende intention med udformningen af arealerne omkring bebyggelsen er at tilføje en rumlig og visuel variation i det ekstremt statiske og lukkede miljø, fortæller Marianne Levinsen fra Marianne Levinsen Landskab.

Belægningerne er udført i asfalt med en overfladebehandling af striber af hhv. røde, sorte og hvide granitskærver. Mod bygningernes fa¬cader skaber græsfelter respektafstand til vinduer og giver de indre gaderum en grøn karakter.


- Det markante greb med de grafiske behandlede gaderum forstærker og giver æstetisk identitet til udearealerne, fortæller Marianne Levinsen.

Et fængsel i fængslet
Inde i fængslet findes der en særligt sikret afdeling til de negativt stærke og undvigelsestruede indsatte. Denne afdeling er afgrænset af en mur, og der er fysisk adskillelse imellem indsatte og ansatte, hvor der i resten af fængslet er en åben skranke.

 

Storstrøm Fængsel indvies officielt onsdag 27. september med deltagelse af bl.a. justitsminister Søren Pape Poulsen og Erik Bang, chef for Koncern Anlæg, Kriminalforsorgen. Efter den officielle indvielse bliver fængslet sweepet, og de første indsatte forventes at ankomme til oktober.

 

Storstrøm Fængsel er bestilt af Kriminalforsorgen og udført af et konsortium bestående af C.F. Møller Architects og Rambøll med Marianne Levinsen Landskab og Aggebo & Henriksen Design som underrådgivere og med kunstneriske bidrag fra Claus Carstensen og John Kørner.

Fotograf: Torben Eskerod
Fotograf: Torben Eskerod
Fotograf: Torben Eskerod
Fotograf: Torben Eskerod
Fotograf: Torben Eskerod
Fotograf: Marianne Levinsen/C.F. Møller Architects
Fotograf: C.F.Møller Architects
Fotograf: C.F. Møller Architects
Fotograf: Torben Eskerod
Fotograf: Torben Eskerod
Fotograf: Torben Eskerod
Fotograf: Torben Eskerod/Artist: Claus Carstensen

Presse

Få nyheder fra C.F. Møller

Abonnér på nyhedsbrevet og bliv løbende opdateret om C.F. Møller.

Få vores nyhedsbrev - klik her.

Pressekontakt

Head of Communications
Peter Sikker Rasmussen
+ 45 6193 6857
E-mail: psr@cfmoller.com

Nu indvies Danmarks nye statsfængsel

26.9.2017 | Danmarks nye statsfængsel, Storstrøm Fængsel, bliver indviet onsdag den 27. september. Fængslet er tegnet af C.F. Møller Architects med stærkt fokus på at skabe et både ekstremt sikkert og humant fængsel, der styrker resocialisering igennem arkitekturen og samtidig er en moderne og behagelig arbejdsplads for de ansatte.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder VIA University College i Horsens

10.5.2017 | C.F. Møller og C.F. Møller Landscapes forslag til det nye VIA på 30.000 m² samt Innovationshuset på 5.000 m² er udpeget som vinder af en storstilet arkitektkonkurrence.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder konkurrence om nyt vartegn i Västerås

C.F. Møllers vinderprojekt er et højhus, som blandt andet får en grøn panoramahave på 15. etage.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Ni dages fest i ’Storbyens Moderne Forsamlingshus’

28.4.2017 | 28. april begynder Odense fejringen af sit nye kulturcenter Odeon. Med 100 begivenheder på ni dage rammer ”Odense fejrer Odeon” sit store højdepunkt med et gallashow 5. maj, hvor H.M. Dronning Margrethe besøger det C.F. Møller-designede kultur- og koncerthus.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller og HENN vinder international hospitalskonkurrence i Tyskland

4.4.2017 | Arkitektvirksomheden C.F. Møller har sammen med den tyske arkitektvirksomhed HENN vundet en international konkurrence om at udvide Tysklands mest ikoniske hospitalskompleks – det fredede, højteknologiske Universitetshospital RWTH Aachen fra 1970’erne.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Akutcentret indviet på Det Nye Universitetshospital i Aarhus

27.2.2017 | Statsminister Lars Løkke Rasmussen kunne den 27. februar klippe snoren og officielt erklære Akutcentret på Aarhus Universitetshospital, mere end 150.000 m² nybyggeri, åbent. Byggeriet byder indenfor i Danmarks første supersygehus – designet af C.F. Møller, Cubo Arkitekter og Schønherr.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Mærsk Tårnets åbning markerer ny æra i dansk sundhedsforskning

12.1.2017 | Den 18. januar 2017 begynder et nyt kapitel for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, når Mærsk Tårnet officielt indvies. Med sin banebrydende arkitektur, moderne forskningsfaciliteter og nytænkende indretning kommer det 15 etager høje tårn til at spille en afgørende rolle i fremtidens sundhedsforskning – og uddannelse.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Nyskabende færgeterminal designet af C.F. Møller indvies i Stockholm

17.10.2016 | Tirsdag indvies Värtaterminalen i Stockholm, som er designet af C.F. Møller. Den er ikke kun en færgeterminal, men også et nyt opholdssted for stockholmerne i kraft af nyskabende design, der mixer infrastruktur og bypark.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER