C.F. Møller Architects vinder udviklingsprojekt i Huddinge, Sverige - C.F. Møller
C.F. Møller Architects vinder udviklingsprojekt i Huddinge, Sverige - C.F. Møller
17.2.2021

C.F. Møller Architects vinder udviklingsprojekt i Huddinge, Sverige

C.F. Møller Architects og den svenske ejendomsudvikler SHH er af Huddinge Kommune kåret som vindere i konkurrencen om det nye kvarter Hälsovägen i bydelen Flemingsberg. Sammen med C.F. Møller Architects har SHH udarbejdet et forslag til et levende og lettilgængeligt boligkvarter med 300 nye boliger, hvor bæredygtighed og tilgængelighed er i fokus.
C.F. Møller Architects vinder udviklingsprojekt i Huddinge, Sverige - C.F. Møller

Udstykningen til Hälsovägen er centralt beliggende og støder op til centrum af Flemingsberg. Flemingsberg anses for at være et af Sveriges vigtigste udviklingsområder og er præget af kraftig vækst og store udviklingsmuligheder. Som en del af Flemingsbergs vækst blev konkurrencen om Hälsovägen indledt i foråret 2020, og i februar 2021 udpegede Huddinge kommune bidraget fra C.F. Møller Architects og SHH som vinderprojektet.

 

C.F. Møller Architects har sammen med SHH tegnet et levende og tilgængeligt boligområde med ca. 300 nye boliger og lokaler i gadeplan. Innovation, variation og bæredygtighed er i fokus i forslaget, som er i tråd med kommunens vision for, hvordan Flemingsberg vil udvikle sig.

 

– Vi er glade for, at vi har vundet opgaven og ser frem til at være med til at gennemføre et projekt, der løser et behov for innovative boligformer og bæredygtigt byggeri. Forslaget udmærker sig ved, at bygningerne skal udføres med en konstruktion i træ, indeholder co-living og realiserer værdiskabende byarkitektur med integration af landskabet. Vores arbejdsgruppe omfatter bygnings- og landskabsarkitekter fra C.F. Møller Architects, og vi ser frem til at samarbejde med SHH, Colive og Huddinge Kommune," siger Ola Jonsson, arkitekt og ass. partner hos C.F. Møller Architects.

Integration af bygninger og landskab

Vinderforslaget er baseret på huse med en konstruktion i træ og facader i træ og metalplader. Langs Hälsovägen vil man se en stensokkel lavet af granit, der udhugges på stedet, samt store glaspartier, der er med til at skabe en følelse af en pulserende bygade. C.F. Møller Architects´ landskabsafdeling har tegnet den fælles gård på det eksisterende, stejle og klipperige terræn. Vinderforslaget er således et glimrende udtryk for C.F. Møller Architects´ designtilgang, der tænker bygninger og landskab som et samlet hele. 

 

― "Vi oplever en stor interesse for C.F. Møller Architects´ holistiske tilgang, der medfører en fantastisk sammenhæng i vores projekter. Forslaget er et meget fint eksempel på denne helhedsorienterede tilgang, som gør, at det er lykkedes os at vende projektets udfordringer med at fortætte og udnytte eksisterende naturværdier og skabe naturlige løsninger, der gavner både bybilledet, arkitekturen og udemiljøet," siger Jelmar Brouwer, ansvarlig for landskabsafdelingen hos C.F Møller Architects i Stockholm.

 

C.F. Møller Architects og SHH har i dette projekt valgt at samarbejde med virksomheden Colive, hvilket har resulteret i et socialt og fleksibelt koncept for co-living.

 

C.F. Møller Architects er et af Skandinaviens førende arkitektkontorer med over 90 år med prisbelønnede projekter i Norden samt globalt og med kontorer i Stockholm, Malmø, Aarhus, København, Aalborg, Oslo, London og Berlin. Blandt de seneste færdigbyggede beboelsesejendomme med fokus på bæredygtighed i Sverige finder vi Kajstaden Tall Timber Building i Västerås og Zenhusen i Stockholm, hvoraf sidstnævnte er med i bogen Tiotalets svenska bostad.

Flere nyheder

 
Vis flere nyheder