The new hothouse, building site - Når man bygger for planter - C.F. Møller. Photo: Julian Weyer
9.4.2013

Når man bygger for planter

Hvad kræver det egentlig, når man bygger for planter? Arkitekt og partner Tom Danielsen, C.F. Møller fortæller om arbejdet med det nye væksthus i Aarhus Botaniske Have ved en forelæsning den 13. april.
Det nye Væksthus i Aarhus er færdigbygget, men åbner først for offentligheden til foråret 2014. I løbet af det næste år skal planterne nemlig først varsomt flyttes ind i deres hjem. Men allerede nu kan man smugkigge, når arkitekt og partner Tom Danielsen fortæller om arbejdet med det unikke byggeri ved en forelæsning i selve væksthuset lørdag den 13. april i Botanisk Have i Aarhus. Folkeuniversitetet i Aarhus står bag arrangementet, hvor deltagerne også kan høre museumsinspektør Line Stald, Science Museerne og samlingsleder Finn Borchsenius, Herbariet fortælle om alle de tanker og forberedelser, der går forud for det unikke byggeri. Når væksthusene åbner i 2014, kan publikum tage på en rejse gennem nogle af verdens klimazoner i et botanisk formidlingscenter, der bringer Botanisk Have op i europæisk sværvægtsklasse.

 

The new hothouse
The original hothouse
Se mere om arrangementet hos Folkeuniversitetet

More news

 
Show more news