Boligtårn i Antwerpen

Boligtårn i Antwerpen - C.F. Møller. Photo: C.F. Møller & Brut
Fotograf: C.F. Møller & Brut

14.7.2014

C.F. Møller og Brut har vundet konkurrencen om et nyt boligtårn med butikker og kontorer i Antwerpens Nieuw Zuid område, med et forslag der nydefinerer højhusboligerne som et vertikalt socialt fællesskab.
 

Forslaget afspejler at det er tænkt indefra ud, og de sociale kvaliteter har været den væsentligste drivkraft i udformningen af bygningen: I bolighøjhuse er det ofte en udfordring for fællesskabsfølelsen at man alene møder sine naboer i elevatoren eller i forhallen.

I modsætning hertil udgør forslaget et bæredygtigt og kollektivt orienteret fællesskab hvor sociale møder muliggøres og fremmes af en lang række tiltag, uden at sætte behovet for privatliv over styr. Bygningen rummer mange forskellige boligtyper til en mangfoldig beboersammensætning, lige fra små delelejligheder egnet til studerende til større familieboliger og live-work typer, som alle er grupperet i afmålte fællesskaber.

Tårnets omfang og højde er forudbestemt af udviklingsplanen for Nieuw Zuid, et nyt byudviklingsområde tæt på floden Schelde, syd for Antwerpens historiske centrum. Ved at forenkle planløsningerne lykkes det at få forslaget til at rumme både ekstra tilskudsarealer til boligerne samt generøse fællesfaciliteter indenfor det samme rumfang - udtrykt i mottoet "Bigger & Cheaper".

Synlige fællesskaber

Bygningens 24 etager og 15.000 m2, med 116 boliger, butikker, kontorarealer og fællesarealer får således 5.000 m2 ekstra areal i form af altaner, vinterhaver og tagterrasser, som giver boligkvaliteter og er med til at formidle bygningens fremtræden, fra den store urbane skala til den menneskelige skala.

Et let rumgitter omgiver tårnet, som underopdeler facaderne og forbinder de vertikale fællesskaber - hvert aflæseligt felt udgøres af en gruppe af de samme boligtyper som åbner sig mod balkonernes høje fællesrum. I tårnets gavle er rumgitteret glasinddækket, så der dannes grønne vinterhaver, som udvider boligernes areal. De fælles faciliteter for hele tårnet omfatter cykelværksted og fællesspisning i stueplan, et fællesområde med taglandskab på 5 sal, som deles af beboere og kontorarealerne, samt en tre etager høj grøn oase i toppen af tårnet, med fantastisk udsigt over Antwerpen og floden Schelde.

Bygningens materialer er tænkt som behagelige og holdbare, primært gråbrun tegl i varme toner med hvid beton som kontrast, og den er udformet til at opfylde passivhus-standarderne, hvorved behovet for et egentligt varmeanlæg bortfalder. Den potentielt negative påvirkning på det lokale mikroklima, som høje huse kan udgøre, imødegås i udformningen, og bygningen åbner sig mod gadeplanet med butikker og offentlige funktioner som et bidrag til byen.

I dommerbetænkningen står bl.a:" Juryen var meget begejstret for forslaget. Arkitekturen er interessant på den måde den styrker sammenhold og identitet i højhusarkitekturen i Nieuw Zuid og den måde, hvorpå den bæredygtige ambition i arkitekturen er repræsenteret. Udformningen muliggør en ny form for kollektiv beboelse i høje huse, og eksponerer sin indre dynamik og mangfoldighed i facaderne uden at sætte helhedsindtrykket over styr. (.) Rumgitteret i facaden giver en slank og elegant fremtoning, og den måde gitteret er underopdelt og definerer de små fællesskaber på er fascinerende."

Bygherren er SAZ (Stadsontwikkeling Antwerpen Zuid), og teamet bag vinderforslaget består af C.F. Møller og Brut, i samarbejde med ABT, Deerns Technieken og Peritas EPB.

For mere information kontakt:

Lone Wiggers, partner & arkitekt, C.F. Møller Architects: lw@cfmoller.com / +45 4018 3202

Gunther Slagmeulder, director, Brut Architecture and Urban Design: info@brut-web.be / +32 (0)2 450 99 00

Fotograf: C.F. Møller & Brut
Fotograf: C.F. Møller & Brut
Fotograf: C.F. Møller & Brut
Fotograf: C.F. Møller & Brut
Fotograf: C.F. Møller & Brut
Fotograf: C.F. Møller & Brut
Fotograf: C.F. Møller & Brut
Fotograf: C.F. Møller & Brut
Fotograf: C.F. Møller & Brut

Presse

Få nyheder fra C.F. Møller

Abonnér på nyhedsbrevet og bliv løbende opdateret om C.F. Møller.

Få vores nyhedsbrev - klik her.

Pressekontakt

Head of Communications
Peter Sikker Rasmussen
+ 45 6193 6857
E-mail: psr@cfmoller.com

C.F. Møller Architects og MT Højgaard vil dække Aarhus’ banegrav til med bilfri by

6.4.2018 | I samarbejde med Aarhus Kommune er DSB, MT Højgaard og C.F. Møller Architects i gang med at udarbejde virkeliggørelsen af visionen Banekvarteret. En ny, bilfri bydel i Aarhus, som udvikler området og forbinder de omkringliggende kvarterer med en overdækning af banegraven fra Bruuns Bro til Frederiks Bro.

 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects vinder pris for bedste sundhedsbyggeri

16.3.2018 | C.F. Møller Architects modtager en MIPIM 2018 Award for Mærsk Tårnet i kategorien ’Best Healthcare Development’.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller Architects og Arkthing vinder konkurrence i Island

26.2.2018 | C.F. Møller Architects og Arkthing vinder i samarbejde konkurrencen om nyt hus til den islandske bank Landsbankinn
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Nu indvies Danmarks nye statsfængsel

26.9.2017 | Danmarks nye statsfængsel, Storstrøm Fængsel, bliver indviet onsdag den 27. september. Fængslet er tegnet af C.F. Møller Architects med stærkt fokus på at skabe et både ekstremt sikkert og humant fængsel, der styrker resocialisering igennem arkitekturen og samtidig er en moderne og behagelig arbejdsplads for de ansatte.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder VIA University College i Horsens

10.5.2017 | C.F. Møller og C.F. Møller Landscapes forslag til det nye VIA på 30.000 m² samt Innovationshuset på 5.000 m² er udpeget som vinder af en storstilet arkitektkonkurrence.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller vinder konkurrence om nyt vartegn i Västerås

C.F. Møllers vinderprojekt er et højhus, som blandt andet får en grøn panoramahave på 15. etage.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

Ni dages fest i ’Storbyens Moderne Forsamlingshus’

28.4.2017 | 28. april begynder Odense fejringen af sit nye kulturcenter Odeon. Med 100 begivenheder på ni dage rammer ”Odense fejrer Odeon” sit store højdepunkt med et gallashow 5. maj, hvor H.M. Dronning Margrethe besøger det C.F. Møller-designede kultur- og koncerthus.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER

C.F. Møller og HENN vinder international hospitalskonkurrence i Tyskland

4.4.2017 | Arkitektvirksomheden C.F. Møller har sammen med den tyske arkitektvirksomhed HENN vundet en international konkurrence om at udvide Tysklands mest ikoniske hospitalskompleks – det fredede, højteknologiske Universitetshospital RWTH Aachen fra 1970’erne.
 
SE HELE PRESSEMEDDELELSEN HER