Storkeengen (Stork Meadow), C.F. Møller Architects - Storkeengen vinder DANVAs Klimapris 2025 – og bygger videre på tidligere arkitekturanerkendelse - C.F. Møller. Photo: Peter Sikker Rasmussen
Storkeengen (Stork MEadow), C.F. Møller Architects - Storkeengen vinder DANVAs Klimapris 2025 – og bygger videre på tidligere arkitekturanerkendelse - C.F. Møller. Photo: Peter Sikker Rasmussen
4.12.2025

Storkeengen vinder DANVAs Klimapris 2025 – og bygger videre på tidligere arkitekturanerkendelse

Klimatilpasningsprojektet Storkeengen i Randers er blevet kåret som vinder af DANVAs Klimapris 2025, der blev uddelt den 2. december ved Dansk Vand Konference. Projektet, udviklet af C.F. Møller Architects i samarbejde med Vandmiljø Randers og Randers Kommune, fremhæves af juryen som et nationalt forbillede for helhedsorienteret klimatilpasning.

 

Prisen udbygger den anerkendelse, Storkeengen allerede tidligere på året modtog, da projektet blev tildelt Randers Kommunes Arkitekturpris 2025 for sin stærke arkitektoniske og landskabelige kvalitet.
Helhedsorienteret klimatilpasning, der skaber værdi for byen


Projektet hædres for sin helhedsorienterede tilgang, hvor klimatilpasning er tænkt sammen med byudvikling, æstetik og funktion – og for at vise, hvordan langsigtet planlægning og samarbejde skaber værdi for både by og borgere.
Juryen bag DANVAs Klimapris beskriver Storkeengen som et “skoleeksempel på, hvordan klimatilpasning kan løftes fra en teknisk nødvendighed til en arkitektonisk og samfundsmæssig merværdi.”


Projektet håndterer både nuværende og fremtidige klimaudfordringer ved at transformere det nærliggende naturområde Storkeengen til en offentlig naturpark, hvor avanceret vandhåndtering er integreret i et rekreativt landskabsdesign.
Et 270 meter langt dige fungerer både som højvandsbeskyttelse og som kant til nye vådengsbassiner, der renser regnvandet, før det ledes ud i Gudenåen. Skybrudsveje leder regnvand fra Vorup ned til de nærliggende enge, hvor tekniske løsninger og naturhensyn går hånd i hånd.

Storkeengen (Stork MEadow), C.F. Møller Architects - Storkeengen vinder DANVAs Klimapris 2025 – og bygger videre på tidligere arkitekturanerkendelse - C.F. Møller. Photo: Silas Andersen

Naturens logik som ramme for byens nye uderum
Storkeengen er skabt på natuens præmisser, hvor spildevandstekniske løsninger samtidig styrker vådengens økosystem. Nye stier, boardwalks og aktivitetsplateauer giver borgerne mulighed for at komme tæt på engens plante- og dyreliv, opleve de græssende kreaturer, nyde udsigten mod Gudenåen eller sætte kanoen i vandet.


Projektet bringer Gudenå-deltaets særlige natur tættere på Randers Midtby – et klimatiltag, der samtidig løfter byens identitet og den daglige brug af naturen.


Samarbejdet som projektets rygrad
Både Vandmiljø Randers og Randers Kommune har spillet en afgørende rolle for projektets succes. Kommunen har investeret i de rekreative elementer, hvilket – ifølge juryen – har løftet projektet yderligere og gjort det muligt at skabe en løsning med både klimaeffekt og lokal merværdi.
DANVAs direktør, Carl-Emil Larsen, fremhæver, at Storkeengen viser “hvad der er muligt, når politisk vilje, faglig viden og borgerfokus smelter sammen. Det er netop den helhedsorienterede tilgang, vi gerne vil fremhæve med Klimaprisen.”

Thomas Olsen, Head of Landscape & Urbanism, C.F. Møller Architects - Storkeengen vinder DANVAs Klimapris 2025 – og bygger videre på tidligere arkitekturanerkendelse - C.F. Møller. Photo: Mew

C.F. Møller Architects om anerkendelsen
“Storkeengen viser, hvordan klimatilpasning kan udvikle sig til en stærk arkitektonisk fortælling, hvor tekniske løsninger bliver en integreret del af landskabet og bidrager til byens liv. Vi er stolte af, at projektet anerkendes både for sin klimaindsats og sin arkitektoniske kvalitet,” siger Thomas Olsen, chef for Landscape & Urbanism hos C.F. Møller Architects.


Et projekt, der fortsat sætter standarder
Med DANVAs Klimapris 2025 og den tidligere Randers Kommunes Arkitekturpris positionerer Storkeengen sig som et eksempel på, hvordan klimatilpasning, natur og arkitektur kan forenes i en løsning, der skaber varig værdi for både by, borgere og naturen.

 

Om Danva
DANVA er interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand. Foreningen er en selvstændig nonprofit forening, finansieret af medlemmerne og ved indtægtsdækket virksomhed.

 

Pressemeddelelse DANVA
Projektbeskrivelse

Front page

 
Vis flere nyheder