C.F. Møller løser opgaver i alle skalatrin; lige fra landskabsrådgivning og design på store infrastrukturelle opgaver som statslige og kommunale vejanlæg, over udarbejdelse af strategier for byudvikling og byomdannelse til konkret udformning og design af byrum som fx havnepromenader, trafikarealer, parkanlæg, bygader, torve og pladser. Både i forbindelse med nybyggeri og renovering.
Alle opgaver er forskellige: Størrelse, identitet og beliggenhed. Landskab, bebyggelse og trafikstruktur. Med afsæt i en analyse af stedets by- og landskabsarkitektoniske karakter stræber vi efter at udvikle den særlige landskabsarkitektoniske idé, som giver variation og oplevelse, men som også er smuk og holdbar.
Projekterne er i slægt med tegnestuens kreative formsprog - det klare, det enkle og det uprætentiøse. Vi lægger vægt på fantasifulde og poetiske, men også funktionelle og driftsikre løsninger skabt i et samarbejde med bygherrer og brugere.