Aalborg Havnefront. C.F. Møller. Photo: Peter Sikker Rasmussen

Aalborg Havnefront

Helhedsplanen for Aalborg Havnefront sammenknytter Aalborgs middelalderbydel og Limfjorden, som tidligere har været svært tilgængelig for byens borgere.
 Aalborg Havnefront. C.F. Møller. Photo: Julian Weyer
Fakta

Bygherre

Aalborg Kommune

Adresse

Aalborg, Danmark

Omfang

170.000 m² (grundareal)

År

2004-2022 (1. etape: 2004-2013, 2. etape: 2012-2015, 3. etape 2022)

Konkurrence

1. præmie i arkitektkonkurrence. 2004

Ingeniør

COWI A/S

Landskab

C.F. Møller Architects (1. etape i samarbejde med Vibeke Rønnow Landskabsarkitekter Aps)

Andre samarbejdspartnere

ÅF Lighting

Præmiering
Præmiering
  • Byplanprisen. 2016
  • Civic Trust Award, winner. 2014
  • Nordic Green Space Award. 2013
  • Den Danske Lyspris. 2011
  • Finalist til Bæredygtig Beton Prisen. 2011
  • Vejprisen. 2011
  • Hædersprisen Det Gyldne Søm, tildelt af Byggesocietetet. 2010
  • Aalborg Kommunes Arkitekturpris. 2010
  • 1. præmie i arkitektkonkurrence. 2004

Adgangsvejene bindes sammen med bystrukturens åbninger og skaber et nyt forhold mellem byen og fjorden. Hvad der før blev betragtet som en bagside er nu forandret til en ny, attraktiv front. Kvaliteterne ved den cirka en kilometer lange havnefrontstrækning fremhæves ved en trærække og en usædvanligt detaljeret boulevard, som er tilpasset fodgængere og cyklister. Middelalderslottet Aalborghus er igen havnens centrum med anlægget af en stor, grøn plads, der iscenesætter det historiske voldanlæg.

Promenadens trappeforløb og nedsænkede terrasser lader besøgende komme tæt på vandet. Forskelligartede byhaver er indrettet til oplevelser som f.eks. torvehandel, boldspil eller solbadning. Det centrale aktivitetsfelt – et landskab, der inviterer til bevægelse – er designet til at kunne håndtere sport og spil, fra beachvolley om sommeren til skøjtebane om vinteren. Området er omgivet af dramatisk vinklede net og lysmaster. De valgte materialer er rå som fjorden, fx asfalt, stål, beton og træ, samtidig optræder forfinede referencer til havet med fx bølgende fortovsmønstre.

En urban sokkel danner en hævet base, som beskytter mod oversvømmelser og samler områdets karakteristiske, fritstående bygninger – herunder universitet, studieboliger og den Coop Himmelblau-designede koncertsal Musikkens Hus. Kontrast og alsidighed har været ledende principper i udformningen af Aalborg Havnefront, som er blevet Aalborgs byhave.

Læs mere
Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.