Aulaen på universitetet er kendt som Norges smukkeste og bedste møde- og koncertsal - her står den næsten færdig til indvielsen. - Norges fornemste møde- og koncertsal fra 1911 - C.F. Møller. Photo: Statsbygg/Ivan Brodey
16.6.2011

Norges fornemste møde- og koncertsal fra 1911

Erik Møller Arkitekter og Arkitektfirmaet C. F. Møller har i fem år stået for at restaurere og modernisere Norges fornemste møde- og koncertsal, Aulaen på Universitet i Oslo, opført i 1911 og totalfredet.
Aulaen er verdensberømt for sine 11 kolossale vægmalerier, der betegnes som den norske kunstner Edvard Munchs hovedværker, ligesom salen er kendt som ramme for uddelingen af Nobels Fredspris.
Aulaen bliver i dag indviet med tale af statsminister Jens Stoltenberg og deltagelse af bl.a. Kong Harald.
Norges fornemste møde- og koncertsal fra 1911 - C.F. Møller. Photo: Statsbygg/Ivan Brodey
Hovedbygningen, Universitetet i Oslo. - Norges fornemste møde- og koncertsal fra 1911 - C.F. Møller. Photo: Arkitektfirmaet C. F. Møller
Universitet i Oslo kan i år fejre 200 års jubilæum, og det bliver markeret i dag, torsdag 16. juni, med genåbningen af den berømte aula i universitets historiske hovedbygning, kaldet Domus Media. Festlighederne starter kl. 17.00 og varer hele aftenen med bl.a. banket på Oslos rådhus. Munch og Nobel-prisen Restaureringen af aulaen er en del af et omfattende restaureringsarbejde på hele den historiske kerne af Universitetet i Oslo, som de danske Erik Møller Arkitekter i samarbejde med Arkitektfirmaet C. F. Møller har gennemført de seneste fem år. Universitets aula fra 1911 er kendt som Norges smukkeste og bedste møde- og koncertsal, og siden den i 1916 stod helt færdig med Edvard Munchs 11 kolossalmalerier, har den været berømt for sin særlige akustik. Helt frem til 1977 fungerede salen som Oslos egentlige koncertsal, og i årene 1947-1989 var det her, at store navne som Albert Schweitzer, Martin Luther King, Willy Brandt og Mother Theresa modtog Nobels Fredspris. Lyden i salen er fredet I 2001 blev aulaen fredet som del af en større fredning af hele universitets hovedbygning og universitetets øvrige, historiske bygninger på Karl Johans gate. Akustikken blev her fremhævet som helt særlig, og selvom lyd ikke kan fredes, er den i praksis blevet det. Akustikken har derfor været en stor udfordring for restaureringsarkitekterne i arbejdet med genopretningen af salens inventar og udsmykning. Alt interiør, som fx stolerækker, sofaer langs væggene og overfladematerialer, er blevet gennemtestet på laboratorium og i salen, før det blev sat endeligt på plads - for ikke at ændre det mindste på lydforholdene i Aulaen. De gennemgribende restaureringsarbejder har bl.a. omfattet afrensning og restaurering af forgyldninger, malede dekorationer, marmorsøjler og - vægge. Moderne installationer og gulvvarme er trukket under den nye egeparket, der er lagt i overensstemmelse med de originale tegninger. Der er udført store højteknologiske arbejder, skjult over loftet og under taget, for at stabilisere de klimatiske forhold i rummet og sikre de kostbare malerier og rummets øvrige udsmykning mod fugt og store temperaturudsving. En særlig udfordring har også været at få de 11 Munch-malerier på i alt 223 m2 (4,5 m høje og op til 11 m lange) taget ned af væggene og sendt til restaurering. Arkitekterne løste problemet ved at skære en 4,5 m høj smal åbning i aulaens bagvæg, som malerierne blev ført ud igennem. En radikal, men usynlig løsning, som et blevet bibeholdt, bl.a. skjult bag et af malerierne, for at sikre, at Munchs værker også i fremtiden vil kunne tages ud i forbindelse med fx konserveringsarbejde. Om UIO: Universitetet i Oslo (UIO) eller Det Kgl. Frederiks Universitet, som det oprindelig hed, er relativt ungt set i europæisk sammenhæng, men havde stor betydning for etableringen af den norske nationalstat. Den historiske kerne på Universitet i Oslo blev tegnet og bygget i 1841-1852 af arkitekten Christian Grosch. Det regnes som et hovedværk i den norske arkitektur fra den tid, og hele anlægget med universitetspladsen og universitetshaven blev fredet i 2001. Universitetets aula: Blev bygget i 1911 til universitetets 100 års jubilæum. Tegnet af arkitekten Holger Sinding Larsen i 1911 - og i årene 1914-1916 udsmykket af den ekspressionistiske maler Edvard Munch (1863-1944). Restaureret i forbindelse med 200 års jubilæet i samarbejde mellem Universitetet, Statsbygg og den norske Riksantikvar. Arkitekter: Erik Møller Arkitekter (totalrådgiver), Arkitektfirmaet C. F. Møller (underrådgiver). Munchs 11 vægmalerier: Munch omtalte selv disse som sit hovedværk. De tre store billeder er Solen, Historien og Alma Mater. De andre er Kjemi, Nye stråler, Kvinner vendt mot solen, Våknende menn, Genier i lysflommen, Høstende kvinner, Menn vendt mot solen og Kilden. For yderligere informationer kontakt venligst: Partner og arkitekt MAA, Trine Neble, Erik Møller Arkitekter, mail: tn@ema.dk, tlf: +45 42 14 70 39 Sagsarkitekt, Frank A. Trømborg Bjørnsen, Arkitektfirmaet C. F. Møller, mail: ftb@cfmoller.com, tlf: +47 2413 3435

Press

 
Show more news