Bæredygtigt Universitetshospital

Kan man tænke bæredygtighed ind i et projekt, der skal skabe et komplekst universitetshospital på størrelse med en dansk provinsby, og hvor der planlægges med 100.000 indlagte patienter og 900.000 patienter til ambulante behandlinger hvert år?

Danmarkshistoriens største hospitalsopgave, Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU), skal bygges sammen med det eksisterende Aarhus Universitetshospital, Skejby til et samlet hospitalskompleks på 375.000 m².
Projektet repræsenterer fremtidens krav og forventninger til et universitetshospital i Danmark, og teamet bag det nye hospital arbejder på at gøre det så bæredygtigt som muligt - både økonomisk, socialt og miljømæssigt.
Det store hospitalskompleks er organiseret som en by med et hierarki af kvarterer, gader, pladser og torve som grundlag for en mangfoldig og levende, grøn bydel, hvor det er enkelt for brugerne at orientere sig.
Projektet er foregangsprojekt for udviklingen af 'Helende Arkitektur' i sygehussektoren, bl.a. ved at anvende evidensbaseret design.
Hospitalet er tegnet til fleksibelt at kunne imødekomme fremtidens krav til teknik, behandlingsformer og arbejdsmetoder.
Og det vil betyde et væsentligt kvalitativt løft for både patienternes oplevelse og for personalets arbejdsforhold.

Evidensbaseret design

En række undersøgelser i de senere år har dokumenteret, at æstetikken og de fysiske omgivelser har betydning for helbredelsen. Det er fx dagslys, gode lydforhold, enestuer, løsninger som understøtter empowerment og god ergonomi, kunst og grønne omgivelser.
Den viden hjælper sundhedsplanlæggerne og arkitekterne med at finde svar på de praktiske indretningsspørgsmål. Det kaldes evidensbaseret design.
På DNU er evidensbaseret design brugt til at skabe helbredende miljøer, der fremmer fysisk og psykisk velbefindende og helingsprocesser, understøtter deltagelse fra de pårørende, gør personalet mere effektivt og reducerer stress og belastninger. De designmæssige beslutninger er baseret på den bedste foreliggende viden fra forskning og projektevalueringer og vurderet i forhold til de unikke betingelser for DNU.

Bedre arbejdsmiljø via brugerinddragelse

Gennem en omfattende brugerinddragelse af hospitalsansatte, patienter og pårørende har vi indsamlet viden om arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøhensyn indgår systematisk i planlægningen og projekteringen af hospitalet. Formålet er at minimere belastninger og risici og at fremme sikkerhed og sundhed, når hospitalet tages i brug. Det primære fokus ligger på, hvordan afdelinger, funktioner og rum skal disponeres og indrettes.
En ambitiøs arbejdsmiljøpolitik fastsætter desuden målsætninger for arbejdsmiljøforholdene på selve byggepladserne.

Støj og akustik

Støj og akustik er reguleret af det danske Bygningsreglement. Men vi har gjort en yderligere indsats på de områder, som ikke er direkte reguleret af Bygningsreglementet, eller hvor kravene skærpes i forhold til at skabe optimalt arbejdsmiljø og akustisk forbedrede behandlings-, rekreations- og opholdsmiljøer.
Vi har bl.a. skærpede krav til akustikken i sengeafdelinger, behandlingsrum og offentlige arealer, og arbejder med reduktion af støj fra hospitalsudstyr i sengeafdelinger og behandlingsfunktioner. Det sker fx ved at afskærme eller flytte støjende medicoteknisk udstyr og ved at vælge støjsvage kalde- og alarmsystemer.

Fremtidssikring og fleksibilitet

Behandlingsformerne i sundhedsvæsenet er i kontinuerlig rivende udvikling, og hospitalsvæsenet er underlagt krav om løbende optimering og effektivisering af driften. Et væsentligt designmål er derfor at sikre, at Det Nye Universitetshospital i Aarhus kan imødekomme fremtidens krav til teknik, behandlingsformer og arbejdsmetoder.
Vi har indarbejdet en række løsninger i projektet, der understøtter dette. For eksempel er bygningsstrukturen, installationerne, rumtyperne og udrustningen standardiserede, så de kan anvendes til alle tænkelige funktioner. Udvidelser er mulige overalt i bygningen, materialerne er bæredygtige og der er tænkt i energioptimerende løsninger. Hospitalet er også forberedt til en digital fremtid med fuldautomatiserede varetransportsystemer og fulddigitaliserede bestillingsrutiner.

Energieffektivisering

Hospitalet projekteres, så det lever op til energikravene i Det danske bygningsreglement BR2015 lavenergiklasse 1.
Vi har desuden udviklet et kombineret varme- og køleproduktionsanlæg, der reducerer energiforbruget i den løbende drift, og udnytter overskudsvarmen fra bl.a. belysning og medicoteknisk udstyr til at dække kølebehovet.
Hospitalet kommer til at anvende ventilationsanlæg med såkaldte rotorvekslere til varmegenvinding (overførsel af varme fra udsuget luft til den indblæste). Rotorvekslere sparer energi, fylder mindre, har en lavere anskaffelsespris og skaber bedre indeklima end alternativerne.

Bæredygtighedsscore for DNU

Spørgsmålet om, hvor bæredygtigt DNU kan og skal blive, er - udover ambitioner om bæredygtighed - også et spørgsmål om økonomi. Den anlægsøkonomiske ramme for projektet er blevet kraftigt reduceret, men uden at ændre på de behandlingsmæssige kapacitetskrav og rumstørrelser. Det har bl.a. medført reducerede midler til specifikke bæredygtighedsformål.
Vi har beregnet en bæredygtighedsscore for projektet ud fra BREEAM-systemet, der viser en score på 45-50%. Til sammenligning skal offentlige sygehusbyggerier flere steder i England med udgangspunkt i denne målemetode opnå en score på 70% benævnt "excellent" for at leve op til kravet om bæredygtighed.
Men da bæredygtighed på mange områder er en synliggørelse af almindelig sund fornuft, driftsmæssige fordele og miljøhensyn, er bæredygtigheden overordnet sikret ved at udvise omtanke og omhu i planlægningen og projekteringen og koster således ikke ekstra i anlægsudgifter.