De to havnefronter forbindes af en elegant gangbro - Masterplan for Slussen i Stockholm - C.F. Møller. Photo: Foster + Partners and Berg Arkitektkontor
10.6.2009

Masterplan for Slussen i Stockholm

Foster + Partners og Berg Arkitektkontor, en del af Arkitektfirmaet C. F. Møller, har af Stockholms Stad fået i opdrag i samarbejde at udvikle masterplanen for forvandlingen af Slussen, fra faldefærdig betonkonstruktion til en attraktiv destination midt i byen. Forslagets udgangspunkt giver helt nye forudsætninger for pladsen i og med at fodgængere og vandtrafikken prioriteres - i modsætning til 1930's modernistiske plan hvor biltrafikken er i centrum.
Masterplanen giver Södermalm en ny front mod vandet - Masterplan for Slussen i Stockholm - C.F. Møller. Photo: Foster + Partners and Berg Arkitektkontor
Masterplanen danner nye gader og pladser i forlængelse af de omgivende bebyggelser - Masterplan for Slussen i Stockholm - C.F. Møller. Photo: Foster + Partners and Berg Arkitektkontor
Gamla Stan og Södermalm bliver fremhævede på hver sin side af det frilagte vandspejl, hvor havvandet møder Mälaren. Efter i mange år at have været adskilt af en labyrint af veje, forbindes de to øer af en elegant gangbro af rette og svungne linier, som danner det manglende led i Stockholms nord-sydgående promenadestrøg. Masterplanen giver Södermalm en ny front mod vandet, og kajer og bebyggelser på begge sider indgår i udformningen som integrerede dele af byens struktur. Byggefelterne, som vil forme det nye kvarter, er moderne i deres indhold, og ligger i forlængelse af de omgivende bebyggelser så der dannes nye gader og pladser. De er udlagt så fleksible, at der kan skabes et righoldigt og varieret indhold, fra kultur og underholdning til erhverv, boliger og hotel. Den nye struktur vil først og fremmest tilgodese fodgængere og cyklister, snarere end biltrafikken. Et nyt knudepunkt for den kollektive trafik integreres, og skaber enkel forbindelse mellem den opgraderede tunnelbanestation, en ny busterminal, samt havnepromenaderne. Foster + Partners er et af verdens mest velrenommerede arkitektkontorer med hovedkontor i London. Berg Arkitektkontor har eksisteret over 50 år, og indgår i Arkitektfirmaet C.F. Møller, som overtog den svenske tegnestue i 2007. Bergs lokaler er beliggende midt i Slussen. Arkitektfirmaet C. F. Møller gratulerer den svenske afdeling med deres flotte bedrift, og ser frem til et spændende forløb sammen med Berg og Foster + Partners omkring udviklingen af området i og omkring Slussen i tæt samarbejde med Stockholm Stad. Tilsammen udtrykker vi både tillid til og respekt for opgaven med at udforme denne forsømte, men yderst betydningsfulde del af Stockholm for kommende generationer - et projekt der med sikkerhed vil afføde en række spændende delopgaver henover de næste 5-10 år. Kontakt: Katy Harris eller Gayle Markovitz på Foster + Partners, +44 (0)20 7738 0455 press@fosterandpartners.com eller Svante Berg på Berg Arkitektkontor, +46 (08) 555 760 23 svante.berg@bergark.se

Press

 
Vis flere nyheder