Nu står Akutcentret, den første store del af Det Nye Universitetshospital i Aarhus, klar. Et topmoderne hospital, som bliver foregangsprojekt både herhjemme og i resten af verden, når det gælder konceptet ’helende arkitektur’ i sundhedssektoren.

27. februar blev den første store andel af det samlede supersygehusprojekt indviet. Et hospital, som er blevet til igennem systematisk anvendelse af Videns- og Evidensbaseret design.

Helende arkitektur gør hospitalet humant
 Anvendelsen betyder, at begrebet ’helende arkitektur’ har fået indflydelse på alle beslutninger, der omhandler udformningen af hospitalets fysiske rammer. Det gælder lige fra enkelsengsstuernes indretning, brugen af dagslys og lysindfald i alle rum, nemme vejledninger til at finde rundt, fleksible funktionaliteter for fremtidig udvikling til udformning af landskab og haverum omkring hospitalet.

- Helt grundlæggende har målet været at opfylde fleste tænkelige krav, behov og forventninger fra patienter, fremme involveringen af pårørende og sikre optimale arbejdsforhold og nemme arbejdsgange for alle ansatte, - Det sikrer et hospital med mennesket i centrum. For os er det nøglen til, at komplekset bliver en human hospitalsby, lyder det fra Tom Danielsen og Peter Dalsgaard, arkitekter og partnere hos henholdsvis C.F. Møller og Cubo Arkitekter, om udformningen af Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

En by i byen
 Det Nye Universitetshospital i Aarhus bygges sammen med det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby til et samlet hospitalskompleks. Hospitalet bliver på størrelse med en dansk provinsby og har samme layout som arketypen på en by med højt og tæt centrum.

- Vi har tænkt hospitalskomplekset organiseret som en by med et hierarki af kvarterer, gader, pladser og torve. Det skaber et grundlag for en mangfoldig og levende, grøn bydel, og det skal få stedet til at fungere som både universitetshospital, landsdelscenter og basishospital for borgerne i hele regionen, forklarer Tom Danielsen, arkitekt og partner i C.F. Møller.

Ligesom i moderne byudvikling er fremtidsperspektiver inkorporeret i det samlede design. Hospitalet er nemlig tegnet og indrettet til fleksibelt at kunne imødekomme fremtidens krav til teknik, behandlingsformer og arbejdsmetoder.

Hjælp til selvhjælp
 Det samlede anlæg i Skejby er delt op i faglige fællesskaber med egne identiteter. Det skaber en overskuelighed, som består af tre primære elementer: En toetages base med behandlingsfunktioner, sengebygninger, som hæver sig over basen i op til fire etagers højde, og i midten det kommende ’Forum’. ’Forum’ er det centrale ankomstrum, hvor offentlige funktioner placeres ved foden af tre højhuse. Her i form af hovedreception, konferencecenter, butikker, bank, biograf og andre servicefunktioner omgivet af grønne områder. 

- Arkitekturen tager udgangspunkt i mennesket og den menneskelige skala som målestok. Opbygningen af det nye hospital sikrer, at den enkelte patient og besøgende ikke blot kan finde vej i byggeriet, men også finde sig til rette og hjælpe sig selv i hospitalsbyen, siger Peter Dalsgaard, partner i Cubo Arkitekter.

Helende hospitalslandskab
 På Det Nye Universitetshospital får patienter, personale og besøgende adgang eller udsigt til det omkringliggende landskab og nære haverum. Store, nyetablerede regnvandssøer skaber planterige og rekreative engarealer - tilgængelige for hospitalets brugere såvel som lokalområdets beboere. Parkeringsarealer forbindes med træbeplantninger. Landskabet er afgørende for den samlede hospitalsfunktion, fortæller Rikke Juul Gram, partner i Schønherr.

- Hospitalets mange store gårdrum er udformet som frodige, grønne haver, hvis udtryk er inspireret af encellede dyr og pollen - de mindste former for liv i det store hospital, siger hun.

- Haverne møder patienternes behov for ro, rekreation og genoptræning i tilknytning til de enkelte hospitalsafsnit og tilbyder et pauserum for pårørende og personale, siger Rikke Juul Gram.

Let at orientere sig
 C.F. Møller stod bag det oprindelige Aarhus Universitetshospital i Skejby, og det eksisterende hospital har i høj grad været udgangspunkt for opbygningen af Det Nye Universitetshospital.

- Derfor har rådgivergruppen også fastholdt den humane skala i hospitalets base med røde teglbygninger på to og tre etager, forklarer Tom Danielsen, C.F. Møller.

De højere bygninger i centrum fremstår lyse og med farvede markeringer, der medvirker til let orientering. En samlet, velafstemt balance mellem arkitektur, logistik, digitale informationsplatforme, kunst og landskab gør det let at finde rundt på hospitalet for den enkelte patient og den enkelte pårørende.

C.F. Møller, Cubo Arkitekter og landskabsarkitektfirmaet Schønherr samt Rambøll, Alectia og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma – til sammen Rådgivergruppen DNU - vandt i samarbejde opgaven om at nyskabe Det Nye Universitetshospital i Aarhus i en international projektkonkurrence i 2007.

Omfang

Hospitalsbyens samlede størrelse: 500.000 m²

216.000 m² nybyg, 159.000 m² ombyg = 375.000 m², grundareal: ca. 970.000 m². 797 senge, 43 dialysepladser, 80 hotelsenge.

Byggeperiode

2009-2020

Første fase indvies 27. februar 2017. De kommende faser realiseres løbende og det samlede byggeri forventes færdigt 2020.

Hvad er Videns- og Evidensbaseret design?

På Det Nye Universitetshospital i Aarhus handler Videns- og Evidensbaserede design om, at vi benytter den bedst tilgængelige information fra både forskning og evaluering af tidligere byggeprojekter til at skabe optimal, helende arkitektur.