En af projektets store arkitektoniske udfordringer er at få det højsikrede fængsel, med plads til ca. 250 indsatte, til at virke mindre institutionelt.

Det overordnede arkitektoniske greb er at skabe en bebyggelse med samme skala og struktur som en mindre landsby med gader og pladser. Det giver en genkendelig og varieret rumoplevelse og minimerer den institutionelle oplevelse af fængslet. Samtidig minder bystrukturen om de omkringliggende landsbyer og indpasser sig herved naturligt i landskabet.

For at skabe yderligere variation er facader og tagrygge kantet på forskellig vis og facadematerialerne skifter mellem lyse teglsten og en sammensætning af beton og galvaniseret stål – alle holdbare materialer, der patinerer smukt og kræver minimal vedligeholdelse.

Cellerne er samlet i bo-enheder, der består af fire til syv celler, samlet omkring et socialt fællesskab. Bo-enhederne har adgang til opholdsareal og fælleskøkken, hvor de indsatte laver mad til sig selv. I opholdsarealerne er der anvendt farver på vægge og gulv, der bryder med det institutionelle udtryk, ligesom der forskellige steder i fængslet er bygningsintegreret kunst og kunstværker skabt specielt til fængslet.

Dagslys er vigtigt for menneskers trivsel og hver celle her derfor lysindfald fra to vinduer, hvor de indsatte også har udsigt til det omkringliggende landskab og himlen. Fysisk aktivitet er samtidig vigtig for de indsattes mentale og sociale liv, og der findes derfor både indendørs og udendørs muligheder for sport, spil og fysisk udfoldelse.