Det nye Woodlands Integrated Healthcare Campus i Singapore adresserer dette behov med et state-of-the-art sundhedscentrum, der omfatter et nyt akuthospital, sundhedscenter og plejehjem - planlagt på et 7.7 hektar-stort område og udtænkt fra en grundidé om sundhedsfremmende planlægning og helende arkitektur med integration af park og grønne omgivelser. Det samlede campus kommer til at indeholde 1800 senge – 1400 til akut- og rehabilitering og 400 senge til langvarig pleje.
Forslaget tager udgangspunkt i ønsket om at skabe et så helende og rekreativt sundhedscampus som muligt. Set fra oven har skaber hovedgrebet et visuelt samspil mellem det grønne areal mod vest og et karakteristiske, bakket landskab, som strækker sig ind på grunden fra syd. Volumenet under det bakkede landskab udnyttes til etablering af p-arealer i en konstruktion afsluttet med jordopfyld, som danner afsæt for et grønt parkstrøg gennem hele komplekset - der samtidig beskytter mod støj fra de omkringliggende vejanlæg. Det grønne strøg strækker sig hele vejen igennem hospitalet og bringer lys og grønne omgivelser ind i hjertet af hospitalet. Det sikrer samtidig en imødekommende og enkel wayfinding, hvor patienter kommer direkte til de specifikke funktionsområder.
Det samlede hospital er defineret med en klar struktur bestående af fire overordnede brugerfællesskaber. Hvert område har et gårdrum, der er skræddersyet til brugerne og de forskellige atmosfærer – med vægt på individualiseret brug og tydeligt ejerskab.
Bæredygtighed og energieffektivitet er højt prioriteret, og det forventes, at komplekset opnår miljøstandarden BCA green-mark platinum.