Max Planck-instituttet, der er placeret i det sydvestlige hjørne af Heidelberg Universitetscampus, er det første sted, man ser, når man kommer ind på området. Den nye institutbygning er konstrueret med bærende facader og kerner, så der skabes to zoner, én til laboratorier og én til kontorlokaler. I kontorzonen fører et stort atrium med en skulpturel trappe op til den øverste etage. Alle de vigtigste fællesrum er placeret langs atriummet, og i stedet for lange, smalle korridorer åbner gangen sig af og til op og danner små kaffekroge og uformelle mødesteder. Samspillet mellem rummene giver god kommunikation mellem de forskellige afdelinger og skaber sociale knudepunkter for samarbejde og vidensdeling. Alle gangene fører til et fælles område eller mod facaden, hvor de danner rammen om en udsigt. Glasvægge mellem kontorer, laboratorier og gange skaber åbne og attraktive arbejdsområder. Der er opsat træbeklædning omkring kerneområderne som lydabsorbering, hvilket giver et bedre socialt arbejdsmiljø.

Planlægning for fremtiden

Taget på den nye institutbygning er en frodig grøn tagterrasse, der kan benyttes af alle bygningens brugere, og som giver et unikt udsigtspunkt med 360 graders udsyn over universitetsområdet. Med tiden kan dette område omdannes til ekstra laboratorier.