Aarhus Universitet. C.F. Møller. Photo: Jan Kofod Winther

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet – opført i 1931 og udbygget frem til i dag – er et unikt og helstøbt universitetscampus med en gennemført arkitektur, blandt andet i form af den konsekvente brug af gule teglsten og bygningernes samhørighed med landskabet.
 Aarhus Universitet. C.F. Møller. Photo: Jan Kofod Winther
Fakta

Bygherre

Bygningsstyrelsen og Aarhus Universitet

Adresse

Aarhus, Danmark

Omfang

200000 m²

År

1931-

Konkurrence

1. præmie i offentlig konkurrence. 1931
Rammeaftale 1996 -

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Landskab

C. Th. Sørensen og C.F. Møller Landscape

Gå til media library
Præmiering
Præmiering
  • Udvalgt til Kulturministeriets Kulturkanon over "uomgængelige, danske arkitekturværker". 2006
  • 1. præmie i offentlig konkurrence. 1931
  • Rammeaftale 1996 -

Aarhus Universitet og den tilhørende Universitetspark rummer undervisningslokaler, kontorer, biblioteker, værksteder og studieboliger. Universitetsbygningen er kendetegnet ved sit ensartede udtryk og udnyttelsen af konturerne i det omkringliggende landskab.

Campuset er vokset op omkring en markant morænekløft, hvor de enkelte institutter og fakulteter er placeret på skråningerne fra hovedbygningen ved Ringgaden til byens centrum ved Nørreport. Alle universitetets bygninger er en variation over den samme klare prismeform, der sikrer at de forskellige bygningsenheder taler det samme sprog. Måden bygningerne kommer til syne i deres omgivelser får dem til at fremstå som vokset ud af landskabet.

Aarhus Universitet er blevet kendt og anerkendt som en fuldendt bebyggelse, der forener de bedste sider af funktionalismen med gode danske traditioner i form og materiale. C.F. Møller har varetaget nybyggeri, landskabsarkitektydelser samt renoverings- og ombygningsarbejde af universitetet fra den første opførelse og frem til i dag.

Læs mere
Vis flere projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.