Teknologisk Institut, DMRI. C.F. Møller. Photo: Torben Eskerod

Teknologisk Institut, DMRI

Danish Meat Research Institute (DMRI) er et internationalt førende videncenter, der udvikler innovative løsninger til kødindustrien.
 Teknologisk Institut, DMRI. C.F. Møller. Photo: Torben Eskerod
Fakta

Bygherre

Teknologisk Institut

Adresse

Taastrup, Danmark

Omfang

6.600 m²

År

2011-2014

Bygherrerådgiver

Emcon

Entreprenør

Pihl og Enemærke & Petersen

Ingeniør

Moe

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Landskab

C.F. Møller Architects

Med sine nye rammer på Teknologisk Institut i Taastrup sætter centret og dets 120 medarbejdere turbo på udviklingen af nye, sundere og mere velsmagende produkter i state-of-the-art forskningsfaciliteter - nogle af verdens mest avancerede inden for fødevareproduktion.

De nye faciliteter tæller blandt andet et forsøgsslagteri med tilhørende koge- og rygefaciliteter, integreret robotværksted, topmoderne mikrobiologiske og kemiske laboratorier (herunder laboratorier til forskning i sygdomsfremkaldende bakterier i kødproduktion) samt kontor- og mødelokaler.

Byggeriet bliver en del af Teknologisk Institut. Komplekset er opført i 70'erne og er udlagt som en spiralform i et grønt bearbejdet landskab. Her ligger de enkelte institutter opført i et enkelt og knapt formsprog med røde mursten og synlige betonbjælker over vinduerne. Det nye videncenter føjer sig ind i sammenhængen med det samme enkle formsprog, men tvister det i en mere moderne retning ved blandt andet at bruge mønstermurværk, gennemgående vinduesbånd og karnapper.

Et stort atrium faciliterer udadvendte og åbne samarbejdsformer på tværs af organisationen og binder byggeriets to blokke sammen. Allerede ved ankomsten bliver DMRI’s kunder præsenteret for virksomhedens kernefunktioner – gennem glaspartier i foyeren med kig til værksteder og kontorarealer.

Læs mere

Flere projekter | Forskning

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.