Den nye campus på det tekniske universitet i Winterthur er en moderne og dynamisk campus, der er tæt forbundet med de omgivende by- og naturområder. Projektet består af tre dele: campusparken og de to bygninger TLN1 og TLN2, der rummer studie- og forskningsfaciliteter. De nye bygninger og campusparken forbinder de eksisterende historiske bygninger med byen Winterthur. Det skaber en urban campus, der står i direkte forbindelse med naturen.
Solpaneler bygget ind i en transparent facade
Bygningens anatomi og de lagdelte gulve ses tydeligt gennem glasfacaderne. Solpaneler er en integreret del af facaden og sikrer, at også fremtidige miljøkrav bliver opfyldt. Den fireetagers bygning TLN1 har et åbent og indbydende stueplan, hvortil der er offentlig adgang. TLN1 er forsynet med to vindeltrapper, der forbinder stueetagen med kantinen på første sal. Etagerne ovenover rummer laboratorier og kontorer, der er placeret rundt om et atrium. Atriet udgør et socialt og kreativt hjerte i bygningen. Herfra kan man umiddelbart se alle funktionerne i bygningen, campusparken og den bymæssige kontekst. Direkte op til atriet er der mødelokaler, udstillingsmuligheder og åbne kontorområder. Området mellem laboratorierne og kontorerne er ikke låst fast, hvilket sikrer fremtidig fleksibel anvendelse. Building TLN2 har laboratorier på de nederste etager og kontorer på etagerne ovenover. Begge bygninger indeholder de bedste omgivelser til studiearbejde og forskning. Med sin åbenhed og grønne koncepter bliver campussen en destination og et benchmark på lokalt såvel som nationalt og internationalt plan.