Det ny SIMAC - Indretning. C.F. Møller. Photo: HOLMRIS B8

Det ny SIMAC - Indretning

Det ny SIMAC (Svendborg International Maritime Academy) er et fyrtårn for fremtidens undervisningsinstitutioner, der gennem integrationen mellem byen og havnen lyser op.
 Det ny SIMAC - Indretning. C.F. Møller. Photo: Vivianna Schøttz Andersen
Fakta

Bygherre

SMUC Fonden med støtte fra den A.P. Møllerske Støttefond

Adresse

Svendborg, Danmark

Omfang

12.500 m²

År

2024

Arkitekt

C.F. Møller Architects i samarbejde med EFFEKT

Det ny SIMAC i Svendborg er Danmarks største maritime uddannelsesinstitution. Det arkitektoniske greb er baseret på et modulbaseret konstruktionsgrid, der maksimerer åbenhed og fleksibilitet i uddannelsens fysiske rammer. Konstruktionen er fleksibel, fordi den giver mulighed for at rekonfigurere planløsninger for værksteder og undervisningsrum, uden at forstyrre den bærende struktur og logistik.

Den indvendige konstruktion har eksponerede rå betonoverflader og husets gulve har, i stueplanen samt i værkstederne, en robust overflade, der kan tåle det hårde brug. Indervægge mellem atriet og undervisningsrummene er i partier af glas for at sikre synlighed og dialog. Samlet får bygningen et enkelt og ærligt udtryk med afsæt i funktionalitet og anvendelse.

Identitetsskabende inventar

Inventaret er holdt i tråd med grundtanken og robusthed. Der er i udstrakt grad brugt naturmaterialer, der fremstår naturlige i deres stoflighed. Inventaret har samme ærlighed som bygningen. Inventarprojektet tilfører bygningen alt det, som er tættest på kroppen, som man sidde på, stå op ad og røre ved med. Bygningens rå karakter får modspil af varme materialer som træ, læder og filt, som føles varmt at se på og varmt og rart at sidde på og læne sig op ad. Møblerne der er valgt og designet er robuste og med tyngde som en modvægt til de store, lyse åbne rumligheder. Lamper er industrielle og udvalgte møbler er i runde og bløde former. Overflader fremstår alle steder ærlige og taktile for herved at fortsætte husets grundtanke. Der er hentet inspiration i farverne i den sydfynske natur med særlig tanke på den store kontakt SIMAC har til vandet, himlen og de forbipasserende skibe. Hovedparten af inventaret er special designet til det ny SIMAC for at fuldende bygningen og være identitetsskabende for netop dette sted.

Læs mere

Flere projekter | Indretning

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.