Projektet er første etape af en ny type pakhus på havnen, skabt med henblik på nemme fremtidige udvidelser og med referencer til havnens øvrige pakhuse. Huset er lavet over en rationel konstruktion af stål med en højfleksibel struktur af to variable rammer. Mens den ene ramme er konstant, er den anden styret af behovene i vareankomsten og husets velfærds- og kontorenhed. Med sin brug af alu-sinusplader, kanalplast, sort-hvide fibercementplader samt forskellige galvaniserede enheder følger materialerne Aarhus Havns nye havnecenter. Pakhuset har desuden orange porte som reference til andre C.F. Møller-pakhuse på Aarhus Havn.
Pakhustypen rummer et særligt fokus på et sikkert og behageligt arbejdsmiljø, med generøse dagslysforhold og velfærdsfaciliteter.