Anlæggets to bygninger er begge enkle, rektangulære volumener med en svag taghældning og en funkisinspireret og funktionsrelateret udformning. Den enkle form er forfinet med valget af klinker som facademateriale – klinkerne er hårdføre og dermed egnet til et industribyggeri, samtidig er de sanselige. De blåsorte klinker fra Höganäs fungerer som et spejl, der lever med lyset og vejrliget. Øvrige materialer er beton, træ, glas og galvaniseret stål.
Værket blev taget i brug 2003 og yderligere udbygget i 2004.