Anlægget består af fire dele: en produktionsbygning, et destillationstårn, en servicebygning og en tankgård. De fire dele bindes sammen af en gennemgående struktur, som indeholder rørbro og sikkerhedstrapper. De produktionsrelaterede bygninger er udført med overflader af beton og stålplader i forskellige grå nuancer, mens servicebygningen er udført med indfarvet puds i en lys farve. I facaden mod motorvejen er der store glaspartier, som giver indkik til de tekniske anlæg, bl.a. destillationstårnet, som er produktionsanlæggets højeste bygning.