Anlægget består af fire kompressorstationer og dertilhørende servicebygninger, der skal håndtere det kryds af ledninger med naturgas, som løber fra Tyskland op igennem Jylland samt østpå til Sverige.
Idéen har været at skabe et anlæg, der falder ind i landskabet samt at optimere sikkerheden. Derfor danner servicebygningerne, der indeholder bl.a. nødgenerator og lager, en samlende, landskabelig vold omkring en åben, funktionel flade, hvorpå kompressorenhederne er placeret.
Volden består af to dele: En enkel betonkonstruktion beklædt med græs, der giver bygningen et landskabeligt udtryk. Ovenover svæver resten af bygningen - pakket ind i rustfarvede, facetterede plader af cortenstål. Pladerne er kombineret, så de skaber et varieret mønster af lys og skygge, der får facaden til at virke levende. Materialerne og det enkle design får bygningen til at fremstå både robust og elegant på én og samme tid.
Bygningerne er designet til at skabe en visuel, auditiv og sikkerhedsmæssig afskærmning fra kompressorstationer. De skaber på samme tid en naturlig overgangszone mellem risiko- og risikofri-zoner og sikrer, at sikkerhedsprocedurerne er integreret del af designet.