En mandskabsbygning med garager og værksteder i stueplan, kontorer og velfærdsrum på 1. sal; en pumpestation med 8 spildevandspumper placeret i bunden af husets seks meter dybe kælder; et tryktårn/informationstårn der fungerer som vartegn og infotavle, og et overløbsbygværk.
Byggeriet er placeret på havnepromenaden ved Limfjorden, og er udformet som en komposition af volumener, der afspejler stedets dynamiske, trafikale karakter, og med deres skulpturelle former og karakterfulde detaljering matcher havnemiljøets robusthed og 'sjæl'.