Logstar - Saint-Gobain Distribution Denmark. C.F. Møller. Photo: Julian Weyer

Logstar - Saint-Gobain Distribution Denmark

Logstar - byggegrossisten Saint-Gobains nye logistikcenter ved Randers - er et fuldautomatiseret shuttle-lager, der rummer den mest moderne varehåndtering.
 Logstar - Saint-Gobain Distribution Denmark. C.F. Møller. Photo: Julian Weyer
Fakta

Bygherre

Brdr. Dahl / Saint-Gobain Denmark

Adresse

Randers, Danmark

Omfang

14.000 m²

År

2011-2014

Entreprenør

Amatech

Ingeniør

Niras

Arkitekt

C.F. Møller Architects

Præmiering
Præmiering
  • Randers Kommunes arkitekturpris. 2015

Shuttle-konceptet betyder, at færdigpakkede varer bringes automatisk til opsamlingsstationer ved vareudleveringen. Lagerbygningens ydre er skabt med vægt på et klart og enkelt formsprog og nøje designet med repetitive lagerblokke, der tillader centret at vokse uden at gå på kompromis med den arkitektoniske profil.

Logstar består af to dele, shuttle-lageret samt en bemandet del, der kobler sig direkte på lageret med kontorer, møderum og vareudlevering.

Den 110 meter lange og 20 meter høje lagerbygning har et grundplan på størrelse med en fodboldbane, og fra Randers’ sydlige motorvej fremstår bygningen med tre høje, let forskudte blokke. Designet lægger vægt på en klar visuel rytme i Logstars ansigt mod omgivelserne og er lagt an på, at fremtidige udvidelser skal lægge til arkitekturen fremfor at tage fra; således at desginet kun bliver smukkere, hvis de nuværende tre lagerblokke senere bliver til fire, fem eller seks. Når mørket lægger sig, lyser Logstar op gennem translucente paneler imellem lagerblokkene og fremhæver rytmen i facaden på en ny måde.

I Logstars bemandede del får 10-15 medarbejdere deres daglige gang. Gennem en glasvæg er der direkte kig ind i det 29 hylder høje shuttle-lager. Kontorer og mødelokaler oplyses af generøse mængder dagslys gennem udvendige glasfacader, der gør denne del af Logstar imødekommende og letaflæselig for gæster udefra.

Læs mere

Flere projekter | Industri

Gå til Projekter

Contact

Feel free to contact us for more information or business inquiries.