Hovedbygningen har et areal på 115x31 m og er 45 m høj. Bygningen er hovedsagelig opbygget i glas, så de primære processer – bl.a. forbrændingskammeret – kan ses, dels som en del af det arkitektoniske udtryk, dels som et pædagogisk greb. Åbenheden i denne del af bygningsværket står i kontrast til de øvrige, lavere og mere lukkede bygninger.