BEAM-IT-UP er et innovativt koncept, som skaber nye muligheder for opbevaring i mindre og smalle rum som entréer og korridorer mv. ved at udnytte pladsen over dit hoved. Én vægskinne og man er i gang; herefter er mulighederne endeløse. Vægskinnen kan i den enkleste form anvendes som galleriskinne.
Stigende kvadratmeterpriser og ændrede familiemønstre skaber pres på anvendelsen af boligarealet i de større byers mindre boliger. Der er behov for at udnytte pladsen på nye og smartere måder og det har været den inspirerende udfordring i designet af BEAM-IT-UP, der blot forudsætter en rumhøjde på minimum 245 cm.
Systemet består af vægskinner, justérbare traversskinner og opbevaringsmoduler, som gør det let at få styr på rodet og som passer ind i næsten alle mindre rum med to parallelle vægge. Du kan vælge forskellige opbevaringsmoduler, som alle er tilpasset hinanden og monteres under dit loft. Stabile hylder, opbevaringsnet eller smarte skobokse og opbevaringsmoduler, som vippes ned fra loftet i bekvem brugshøjde med ekstra plads, når du har brug for det.
BEAM-IT-UP kan konfigureres, som du har plads til og behov for. BEAM-IT-UP er designet med fokus på høj brugsværdi og et enkelt, let og sammenhængende udtryk, der gør det muligt at indrette med BEAM-IT-UP i mange forskellige typer af boliger og rum.